DET SKER I VERDEN FEBRUAR
Oprindeligt er fastelavn en religiøs, katolsk fest. Kroppen skulle renses, og de troende mindede sig selv om, at Jesus gik fastende i ørkenen i 40 dage for at modtage ånden og samle kræfter til at modstå det onde.
Fasten varede i 40 dage, startende fra askeonsdag (onsdagen efter fastelavnssøndag) frem til påske, idet søndage ikke tælles med. Under fasten var det forbudt at spise kød, og i stedet blev der spist grovbrød, grød og fisk.
Fastelavn kan også relateres til en hedensk tradition. F.eks. fejrede blandt andre romerne forårets komme, i hvad der svarer til februar, og de gamle egyptere fejrede livets cyklus, når Nilen gik over sine bredder på dette tidspunkt.
Ordet karneval stammer fra det latinske ”carne vale,” der betyder farvel til kødet, mens ordet ”fastelavn” stammer fra tysk og betyder aftenen før fasten.
Her følger et par forslag til, hvordan man kan fejre fastelavn, også selvom man ikke har lyst til at faste.
Mardi Gras
19. januar - 5. februar 2008
New Orleans, USA
Fastelavn fejres ikke i hele USA, men en af de mest kendte fastelavnsbegivenheder finder ikke desto mindre sted i New Orleans.
Det var franske kolonister, der tog fastelavn med fra Europa, og det har siden udviklet sig til noget helt unikt. Det er parader i byen alle dage, indtil festlighederne når deres klimaks ved midnat på dagen for Mardi Gras, som er dagen før askeonsdag. Askeonsdag er den sidste festdag, inden fasten begynder.
Mardi Gras' officielle farver er lilla, der repræsenterer retfærdighed, grøn, der repræsenterer tro, og guld, der repræsenterer magt. Disse farver går igen overalt i bybilledet under festlighederne.
Som jazzens vugge byder New Orleans også på musikalske oplevelser på sine mange spillesteder og barer.
Hvert år vælges en kendis-konge, og i år er valget faldet på wrestlingstjernen Hulk Hogan, der skal regere over Mardi Gras som Kong Bacchus.
En anden fast figur er The Grand Marshall, som deltager i paraderne, og i år er det skuespilleren Kevin Costner, der har fået denne ære.
Modsat hvad der er kutyme i andre dele af verden, eksisterer der i New Orleans stadig en rest af den faste, der følger efter Mardi Gras. Mange opgiver derfor luksus som chokolade og alkohol frem til påske.
Mardi Gras bidrager til New Orleans' økonomi og genopbygning efter orkanen Katrina.
Yderligere information:
www.mardigrasneworleans.com
Venezias masker
26. januar - 5. februar 2008
Venedig, Italien
Karnevalet i Venezia er med sine maskeballer og prangende kostumer et højdepunkt hvert år. Markuspladsen, teatrene og de berømte campi (torve) lægger plads til en eksplosion af musikalske, akrobatiske og kunstneriske udtryk.
Karnevalet har eksisteret i forskellig form siden 1400-tallet. Maskerne med den traditionelle bauto (hætte og kappe) og trekantede hat giver bæreren fuldkommen anonymitet og en aura af mystik. Der er gøgl i gaderne, og for dem med lidt finere fornemmelser og et større budget er der mulighed for at deltage i banketter og maskeballer.
Yderligere information:
www.carnevale.venezia.it
Spansk slikkrig
31. januar - 6. februar 2008
Vilanova i La Geltrú, Spanien
Byen Vilanova i Catalonien var en af de få byer, der brød Franco-regimets forbud mod karneval, og over århundrederne har de lokale holdt liv i mange livlige og bizarre traditioner.
Fejringen starter på fede torsdag, torsdagen før askeonsdag, da alle byens bagerier deler bagværk dækket med marengs ud til børnene.
Hele byen deltager herefter i maskeraden (Las Masqueras) og slikkrigen (Batalla de Caramelos).
Under slikkrigen klæder man sig ud i sin karnevalsgruppes farver og danser til karnevals- og militærmarchmusik. Når processionen når Plaza de Coles kastes det første slik, og det hele ender i en kamp med sukkerprodukter, der kan gøre selv den bedste madkamp grøn af misundelse.
Ud over slikkrig er der kast med morgenmadsprodukter for de mindste. Desuden kan man overvære en populær begivenhed, kaldet sardinens begravelse (Entierro de La Sardina). Her gør man nar af den gamle religiøse tradition, hvor fedt begraves for at markere begyndelsen af fasten.
Fest i Panama
31. januar - 6. februar 2008
Panama City, Panama
Karneval, som det fejres i Panama, har adskillige unikke elementer.
De forskellige dage i fejringen har deres egne temaer, f.eks. er søndag den nationale klædedragts dag, og børn kører rundt i gaderne, mens de synger og kaster med konfetti.
Mandag aften i karnevalsugen glemmes alle normale normer. Alt er tilladt, selv for gifte mænd, der har en 'friaften' til at muntre sig i gaderne.
Tirsdag er paradedag med vogne, karnevalsdronninger, dansere, bands og alt, hvad latinamerikansk karneval ellers bør byde på.
Askeonsdag nås enden på festen, og dette markeres symbolsk med begravelsen af fede fisk i små kister.
Hver dag er der mojaderas eller culecos, som er et morgenritual, hvor overophedede festivaldeltagere overhældes med vand fra forbipasserende vandkanoner.
Karneval i Brasilien
2. - 5. februar
Rio de Janeiro, Brasilien
Carnaval, som det hedder på portugisisk, er en firedagesfestival i Rio de Janeiro.
Karnevalsballer blev importeret fra Italien i slutningen af det 19. århundrede og havde deres storhedstid fra 1930'erne til 1950'erne med legendariske baller på Hotel Copacabana Palace.
Den berømte sambaskoles parade begyndte også i 1930'erne, først som en interimistisk forestilling og senere som en institution med permanent hjem i den såkaldte Sambodrome i downtown Rio.
I dag transmitterer tv begivenheden til udlandet, og det er dette, de fleste mennesker forbinder med karneval eller fastelavn. 14 skoler marcherer på fastelavnssøndag og -mandag. Paraden begynder kl. 21 og fortsætter til daggry. Paraden er mere end blot en procession. Det er samtidig en konkurrence, hvor der kæmpes om status og placeringer til det efterfølgende års parade. Dommerne uddeler point på baggrund af deltagernes entusiasme, disciplin, kostumer, rytme og dans.
Selvom navnet antyder det, er sambaskoler ikke skoler i ordinær forstand. Derimod er det en gruppe af mennesker fra det samme kvarter, for det meste fra arbejderklassen, der går op i festivalen med liv og sjæl. Sambaskolerne betyder også skabelsen af uundværlige jobs for områderne, da det er en fuldtidsbeskæftigelse at producere kostumer, paradevogne og dansekoreografi.
Hvert år er der et fælles tema for sambaskolerne. I 2000 var det f.eks. Brasiliens 500-års-jubilæum som land, og sambaskolernes optræden afspejlede derfor forskellige perioder af Brasiliens historie. Sambaskolerne kan medbringe op til 5.000 medlemmer og op til otte paradevogne. Alle kostumer og vogne laves fra bunden hvert år.
Karnevalet har hvert år omkring 300.000 udenlandske besøgende. Billetter til sambaparaden er dyre, men heldigvis byder karnevalet også på gratis fornøjelser.
Yderligere information:
www.ipanema.com