Hydra har sin egen lyd
Der er ingen baggrundsstøj til at overdøve samtaler og lydene fra af- og pålæsning på havnen på den smukke græske ø Hydra.
Der er ingen baggrundsstøj til at overdøve samtaler og lydene fra af- og pålæsning på havnen på den smukke græske ø Hydra.
Det er populært af kombinere ophold i Athen med ture til De Saroniske Øer, og man kan selv tilrettelægge sin tur.
Når man kommer sejlende til Hydra fra nord, dukker øen op i horisonten som en grå, stejl klippeø.
Men vent blot til båden passerer det sidste fremspring før havnen og Hydra by dukker op. Der ligger den, byen med de hvide huse, røde tage og de større, grå fleretagers huse med karakteristiske hvide bemalinger rundt om vinduerne. Alt sammen bevogtet af forterne på begge sider af indsejlingen. Ingen turistbrochures farvestrålende illustrationer overgår virkeligheden. Det er et skønt syn.
Der er travlhed i havnen af passagerbåde, bådtaxier og lystbådefartøjer. På kajen er der masser af aktivitet. Havneofficerer i reglementerede uniformer anviser med myndighed, hvor bådene skal lægge til. Der er et mylder af lokale beboere og turister, og et helt specielt syn er de små heste og muldyr, som er øens eneste transportmiddel.
Så snart man er trådt ud af færgen og begiver sig på vej, slår det én, hvor tydeligt man hører folk tale sammen ved caféernes små borde, der omkranser havnen. Tales der mon højere her end andre steder? Nej, når stilheden næsten er larmende, skyldes det, at her ingen baggrundsstøj er til at overdøve lydene fra samtaler ved bordene og aktiviteterne i forbindelse med af- og pålæsning af varer og turisternes bagage.
Hydra har sin helt egen lyd. Man forestiller sig nemt at være tilbage i tiden, da Hydra var centrum for handel i dette område, og da de legendariske søkaptajner byggede de grå, palæagtige domiciler som signal om deres velstand.
Det gør godt at strække benene efter sejlturen på havnepromenaden med al travlheden. Heste og muldyr belæsses med bagage eller med de netop ankomne varer til fordeling blandt øens butikker og restauranter. De uundgåelige dampende hestepærer er kun kortvarigt en del af stemningen, da en pose til opsamling tilsyneladende er obligatorisk og følger med hvert eneste træk.
Pengestærke turister
Havnepromenaden omgives af et stort antal caféer og butikker med det sædvanlige lette sommertøj af middelmådig kvalitet, som ses så mange steder, hvor sommerturister færdes, men her er også butikker med kunstnerisk håndlavede smykker, tekstiler og billedkunst, som vidner om, at her også kommer pengestærke turister.
Der findes en halv snes æselstier, hvis man vil se nærmere på de stejle bjerge, og guiderne fortæller gerne, at man skal betale for hvert trin, man bevæger sig opad. Det er en forenkling, men betale skal man selvfølgedlig for en sådan oplevelse. Men vil man rundt til øens andre småbyer og strande, går det hurtigst ved at hyre en af de små, hurtige bådtaxier.
Mange grækere fra Athen besøger øen for kortere eller længere ophold, men derudover gæstes den af et blandet, internationalt publikum. Der er også mange to- eller firetimersturister, som kommer med hurtigbådene fra Athen eller større og mindre krydstogtskibe. Derudover er dyre yachts til kaj i havnen eller til ankers udenfor tegn på, at den også hører til det internationale jetsets foretrukne. F.eks. er præsident George W. Bush til tider at tælle blandt disse gæster.
I dag er Hydra ren turisme, men indtil 1821 var øen et blomstrende centrum for skibsfart og handel, og i begyndelsen af 1800-tallet voksede også ønsket om at frigøre sig fra det tyrkiske overherredømme i Grækenland. I 1821 begyndte frihedskrigen mod tyrkerne, som indtil da herskede over en stor del af det sydøstlige Europa. Handelsskibene blev bygget om til krigsskibe, og hydraoterne kæmpede modigt og frygtløst.
Mindesmærker på øen over krigshelte vidner om den heroiske indsats, som endte med, at tyrkerne blev smidt på porten, og grækerne havde vundet deres frihed. Deltagelsen i krigen havde imidlertid kostet øen al dens velstand. Der kom nu en svær tid for Hydra. Skibe og andre værdier var gået tabt, og det var svært at skaffe andre indtjeningsmuligheder på den lille, isolerede ø. Men i begyndelsen af 1900-tallet, da turismen så småt gik i gang, blev Hydra opdaget af især engelske kunstnere og intellektuelle som et sandt paradis.
Ro og oprindelighed
Det forstår man godt den dag i dag. Går man væk fra havnepromenaden, op ad trapperne til byen bagved, oplever man intenst den ro og oprindelighed, som har tiltrukket de første turister. Et besøg på en lille restaurant, som har udvidet sit areal med en lille markise over mellemrummet til huset ved siden af, bliver fuldendt med en god frokost med græsk salat og hjemmelavet mousaka.
Ved afskeden med Hydra efter et kort besøg opstår ønsket om at vende tilbage for et længere ophold ganske naturligt. Det vil være interessant at vende tilbage og stifte nærmere bekendtskab med de mange udstillinger om øens og Grækenlands fortid og deres krigshelte samt de mange kunstnere, som udstiller deres arbejder.