Fortsæt til indhold
Rejser

Til England i egen bil

Vi vil være meget taknemmelige, hvis Rejsebrevkassen kunne hjælpe os med nogle oplysninger om det at rejse til England i egen bil? Vi er fire personer, som skal feriere i det sydlige England - fra Canterbury og sydøstover mod Devon.

Kan I give os forskellige muligheder - gerne med prisoverslag - såvel med DFDS som med tunnelen Calais-Dover?

Torben Olsen,

Hjortshøj

  • Med DFDS fra Esbjerg arbejdes der efter først til mølle-princippet, så de billigste priser går til dem, der bestiller først. Den samlede pris kan således variere fra afgang til afgang. Derfor er det en god idé selv at søge efter afgange via DFDS' hjemmeside www.dfdsseaways.dk

DFDS reklamerer med priser fra 298 kr. pr. person, og der er også udvalgte sommerafgange fra 631 kr. pr. person ved fire personer inkl. bil.

Tunnelturen fra Calais til Folkstone bookes via internettet, og også her er der bedre priser at få, jo tidligere man er ude. En returbillet med bil koster fra 150 britiske pund(ca. 1600 kr.).

For at få rabatter skal man rejse før eller efter bestemte tidspunkter, som selskabet Eurotunnel bestemmer. Se mere på www.eurotunnel.com

Men der er også andre muligheder. For eksempel færge fra Hoek van Holland i Holland til Harwich.

Se den samlede oversigt med links på www.aferry.dk eller www.cross-channel-ferries-france.co.uk