Tarmslyng - en farlig sygdom

Umiddelbart ville man forestille sig, at tarmslyng opstår, hvis tarmen slynger sig om sig selv - eller hvis den roterer om sig selv. Sådan kan tarmslyng også godt opstå. I begge tilfælde er der derved ingen passage igennem tarmen. Tænk på en ganske almindelig haveslange, som knækkes eller vrides.

Det centrale ved tarmslyng er altid, at passagen gennem tarmkanalen er ophørt af en eller anden grund: Der er stop.

Symptomer

Når maden synkes, kommer den ned i mavesækken, hvis indhold derpå tømmer sig ud i den 6-7 meter lange tyndtarm; den kan minde noget om rå medisterpølse. Fordøjelses-sekreterne dels fra mavesækken, dels fra leveren, bugspytkirtlen og selve tyndtarmen andrager hele 5-7 liter i døgnet. I fællesskab nedbryder de føden, så de værdifulde næringsstoffer bliver optaget under den videre passage. Denne varer cirka seks timer; så når tarmindholdet, der nu har konsistens som vælling, frem til tyktarmen. I den 170 centimeter lange tyktarm optages væsken i løbet af de næste 18 timer, hvorved tarmindholdet bliver omdannet til almindelig afføring; denne består af ufordøjelige føderester, som kaldes slaggestoffer.

* Ved tarmslyng er der i 3/4 af tilfældene et stop i tyndtarmen. Hverken føden eller den store mængde fordøjelses-sekreter kan komme videre: Tarmen ovenfor stoppet udvides af de tilflydende sekreter, og tarmindholdet går i løbet af et døgn i forrådnelse. Normalt udfører tarmen malkende bevægelser, så indholdet passerer videre. Når dette ikke kan finde sted, bliver de malkende bevægelser til hæftige koliksmerter. Snart kommer der opkastninger med et indhold, som bliver mere og mere stinkende. Undertiden brister tarmen, så det fordærvede indhold tømmer sig ud i selve bughulen - en bughulebetændelse er nu en realitet.

Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at her er tale om en katastrofe. Uden behandling overlever man ikke. Selv ved bedste kirurgiske indgriben er dødeligheden stor; i 1995 døde der omtrent 200 danskere af tarmslyng.

I 1/4 af tilfældene finder stoppet sted i tyktarmen. Symptomerne er stort set de sammen, men forløbet er lidt forhalet.

* Foruden de omtalte symptomer er det meget karakteristisk, at den luft, vi allesammen synker, og som normalt passerer tarmkanalen på en halv times tid, bliver derinde: Maven udspiles, og der kommer, rent ud sagt, ingen prutter.

En passage-hindring

Der kan være mange årsager til et tarmstop:

I den lange, slanke tyndtarm skyldes det i halvdelen af tilfældene såkaldte adhærancer. Det er sammenvoksninger, som nogle gange kan opstå efter operationer i bughulen. Sammenvoksningerne kan strække sig, så de bliver til faste bånd eller strenge. Kommer en tyndtarmsslynge til at ride hen over en sådan streng, kan den afklemmes, som var det mellemrummet imellem to bayerske pølser.

I tyktarmen er årsagen i 80 procent af tilfældene kræft. Svulsten vokser langsomt fra tarmvæggen ind i selve tarmen og fylder mere og mere. På et givet tidspunkt lukkes passagen så at sige af indefra, så tarmindholdet ikke kan passere svulsten.

Tarmen er lammet

I hele tarmkanalen er der automatiske, malkende bevægelser, som fører tarmindholdet videre. Efter en operation i bughulen bliver denne automatik forstyrret og går tit i stå. Derved står tarmindholdet stille og kommer ingen vegne. Den normale passage er derfor ophørt, selv om der egentligt ikke er noget, som stopper den.

Heldigvis plejer de malkende bevægelser at komme i gang igen ret hurtigt og af sig selv. Det viser sig ved, at luften påny kan passere: Patienten kan igen prutte ! På latin hedder en vind flatus. Alle kirurger trækker vejret lettet, når sygeplejersken på stuegangen oplyser, at den nyopererede patient har haft flatus-afgang. Det lyder pænere at sige det sådan.

Forstoppelse

Mange læsere kunne måske sukke og ængsteligt tænke, »jeg lider så frygteligt af forstoppelse - kan det udvikle sig til den farlige tarmslyng ?«

Svaret er nej, når det drejer som om den godartede, omend ganske generende, forstoppelse, som én procent af befolkningen lider af. Af uforklarlige grunde rammes især kvinder, der tit har været plaget siden barndommen. Alle har vi været været udsat for forstoppelse, navnlig på rejse, når man kommer ud af trit med de sædvanlige toilet-vaner. Det er nemlig nøgleordet; man skal søge at vænne tarmen til at fungere på nogenlunde samme tidspunkt på døgnet. Herudover er det vigtigt at få nok vand at drikke - ganske almindelig postevand, samt at bevæge/motionere sig rimeligt.

Men lidelsen kan være frygtelig svær at håndtere.