Det nye Berlin

BERLIN gør sig umage med det første indtryk. Oplyst og opvarmet af den lunkne efterårssol danner Tysklands nye hovedstad en indbydende kontrast til det grå og disede Danmark, vi forlod for blot fem timer siden.

Det er i virkeligheden meget sigende. For netop det første indtryk arbejder berlinerne som besatte på at forbedre i disse år. Godt et halvt århundrede efter, at sejrherrerne fra Anden Verdenskrig gjorde deres indtog og delte byen, skal Berlin senest i 1999 være klar til en ny invasion. Til den tid skal den tyske regering og alle dens kontorer og funktioner være på plads i den nye hovedstad.

Samtidig skal Berlin ifølge planer og ambitioner være i den absolutte europæiske elite, når det gælder kultur og turisternes gunst. Den tyske stat er dog langt fra alene om at have ambitioner på berlinernes vegne. Multinationale koncerner som Daimler-Benz og Sony poster enorme summer i kæmpe anlægsarbejder i byen.

Potsdamer Platz

I Berlin skriver man år 8 efter "Die Wende". Murens fald. Enorme arealer skal bygges op fra grunden. Det præger byen, og det præger indtrykkene af den. Men det er samtidig en af mange gode grunde til at besøge Berlin netop nu.

Intet er, som det var.

Og intet vil om blot kort tid være, som det er nu.

Det bedste -og samtidig ubetinget det mest rodede -indtryk af Berlins genopbygning, får man på Europas største byggeplads, Potsdamer Platz.

I 1920`erne og 30`erne var pladsen centrum for Berlins trafik, forlystelser og gadeliv. Hele området blev dog stort set jævnet med jorden under Anden Verdenskrigs sidste dage, primært fordi Hitlers førerbunker lå kun et stenkast herfra. Senere pløjede muren sig tværs over pladsen og efterlod den for en stor dels vedkommende som et goldt og nøgent ingenmandsland.

Nu skal Potsdamer Platz genopstå som Berlins og, hvis det står til tyskerne, Europas sydende centrum.

I udkanten af byggepladsen står den røde Info-Box. Et tre-etagers fremtidsmuseum, hvor man via tredimensionelle modeller, plancher, film og virtual reality kan få et indtryk af, hvordan området skal tage sig ud om få år. Hvis virkeligheden kommer til at stå mål med modellerne, tyder meget på, at investorerne får ret i den profeti, der hænger over indgangen til Info-Boxen:

"Her bygges morgendagens by -i dag".

Berlin er kontrasternes by. Nyt og gammelt kolliderer konstant. Samtidig findes næppe en storby, der er så smuk i solskin og så ubehjælpeligt grim og trøstesløs i gråvejr. Gråvejret er simpelthen mere gråt i Berlin end andre steder.

Selvom berlinerne helst vil tale om fremtiden, så er fortiden vel nok -endnu -den væsentligste grund til at besøge Berlin.

Historisk interesserede skal simpelthen besøge Berlin. Alle andre bør.

Berlin er en storby -og en stor by. Men det kan lade sig gøre at udforske Tysklands hovedstad på få dage. Det kræver blot en smule planlægning og så desværre en række smertefulde fravalg. Der er altid mere, man gerne ville se.

Kort til Berlin

Når man er blevet indkvarteret og skal ud og opleve byen, skal man først og fremmest have styr på transporten. Er man i Berlin i mindst tre døgn, er det oplagt at investere 29 DM i et "Berlin Welcome Card". Kortet giver fri rejse i 72 timer i busser samt S-og U-Bahn. Det er i sig selv en kæmpefordel, at man ikke skal have pungen op af lommen hver gang man stiger på en bus eller et tog. Desuden giver kortet, der kan købes i byens turistinformation i Europa-Center på Budapesterstrasse, rabat på en lang række museer, teaterforestillinger m.v.

Næste øvelse går ud på at få et overblik over Berlin. Med byens enorme areal og utal af seværdigheder kan det være umådelig svært, men også her er der flere "lette løsninger".

Een af de bedre af slagsen hedder "Berlin Walks". Et bureau, der har specialiseret sig i kombinerede gå-og togture rundt i byen under ledelse af særdeles kyndige guider. Berlin Walks` guider taler flydende engelsk og skal have boet i Berlin i mindst to år for at blive ansat. Det betyder, at de har en stor baggrundsviden samt en uvurderlig og konstant fornemmelse for, hvad der rører sig i byen "netop nu". Det sidste er nok så væsentligt, når alting forandrer sig med så stor hast, som det er tilfældet her.

Den tre timer lange tur kræver gode ben og koster 15 DM (små 60 kr). Men så har man til gengæld det fornødne overblik til at vælge til og fra og kaste sig ud i en nærmere efterforskning af Berlins mange museer og andre seværdigheder.

De mest interessante dele af Berlin ligger øst for det, der engang var "den antifascistiske beskyttelsesmur". En tur i det gamle Østberlin kan dog passende starte lige på den

anden side af det, der engang var muren ved Rigsdagsbygningen på Platz der Republik. Det indre af "Der Reichstag" blev raseret under krigen, men er nu sammen med resten af bygningen under restaurering. Det er meningen, at den tyske Bundestag skal holde sin første samling i den nye hovedstad her i maj 1999.

Unter den Linden

Få skridt fra rigsdagen ligger Brandenburger Tor, der, da den blev opført i 1791, symboliserede Berlins grænse mod vest. Næsten to århundreder senere var den symbolet på genforeningen af den delte by. Umiddelbart foran muren på vestsiden viser en rød streg i asfalten, hvor muren stod. Fra stregen kan man se gennem Brandenburger Tor og ned ad den gamle paradegade Unter den Linden. Ved et langt blik bagud ad Strasse des 17. juni fanger man "Die Siegessäule" -Sejrssøjlen. Den imponerende 67 meter høje søjle med en skinnende forgyldt sejrsgudinde på toppen skal forherlige tre vellykkede krige, bl.a. mod Danmark, fra 1864 til 1871.

Når man går gennem Brandenburger Tor og træder an på Unter den Linden, bliver man sendt til tælling af historiens vingeslag. Det er som at træde lige ind i historien. Og i en anden verden.

Selv på denne årstid, hvor bladene næsten kappes om at komme først af træerne, er der smukt på Unter den Linden. Gaden, der i år fejrer sit 350-års jubilæum, er flankeret af såvel rædselsfulde, klodsede kæmpekaserner som betagende gamle bygninger med imponerende udsmykninger.

Gadens alder taget i betragtning vil nogle sikkert undre sig over de meget unge lindetræer, der nu sørger for, at gaden stadig lever op til sit navn. Det skyldes, at Hitler efter at have gjort Berlin til sit hovedsæde flåede de gamle træer op for at give plads for flagstænger. Det gjorde han imidlertid ikke ustraffet.

Myten -og gamle berlinere -hævder, at det varsler uheld, hvis der sker noget med træerne på Unter den Linden. Derfor mener mange i dybeste alvor, at Hitlers skovhugst var skyld i, at Berlin blev sønderbombet under Anden Verdenskrig. Nu er der plantet nye træer, og ve den, der tør røre dem...

På turen ad Unter den Linden, bør man gøre holdt ved Humboldt-universitetet, hvis lærerstab har talt notabiliteter som Einstein og elever som Brdr. Grimm og Karl Marx. Umiddelbart før har man passeret den tyske statsopera.

Nazismen

Skråt overfor universitet ligger Bebelplatz. En lille plade på pladsens midte fortæller, hvorfor den er interessant:

"Dette var kun et forspil. Hvor man brænder bøger, brænder man til sidst mennesker".

Her fandt den store nazistiske bogafbrænding sted i maj 1933 under ledelse af Goebbels. Pladsen er omkranset af det gamle kongelige bibliotek og Skt. Hedwigskatedralen.

Lidt længere nede ad gaden på modsatte side ligger en bygning, der som minimum er et par timer værd: Deutsche Historische Museum -Tysklands Historiske Museum. Udstillingen "Bilder und zeugnisse der deutsche geshichte" giver gennem malerier, skulpturer og et utal af andre museumsgenstande et enestående overblik over Tysklands historie. Den del af udstillingen, der omhandler tiden op til Anden Verdenskrig, giver samtidig om ikke en forståelse så i hvert fald et indblik i, hvad der kunne få det meste af en nation til at følge en galning som Adolf Hitler. Hans valgpropaganda og agitation er indgående beskrevet, og det er en oplevelse så skræmmende, at enhver burde tvangsindlægges til at se den.

Videre ad Unter den Linden, over den beskidte Spree-flod mod en af Østberlins centrale steder, Alexanderplatz. På vejen passerer man Berliner Dom, Berlins imponerende domkirke. Bag den ligger museumsøen med yderligere fire af byens anerkendte museer: Altes Museum, Nationalgalerie, Pergamon-Museum og Bode-Museum.

Modsat Berliner Dom ligger den tidligere østtyske regerings hovedsæde, Palast der Republik. Et stort, grimt, røgfarvet glasbur, der nu er forseglet. Bygningen er nemlig proppet med asbest og derfor ekstremt sundhedsfarlig. Et vedvarende skænderi handler om, hvorvidt rædslen skal jævnes med jorden eller blive stående til skræk og advarsel for fremtidige arkitekter.

Umiddelbart efter paladset på Marx-Engels-Plads bliver Unter den Linden til Karl Liebknecht Strasse, og her ligger den alt andet end kønne Alexanderplatz. Pladsen er stadig til dels omkranset af bevidstløs, østtysk højhusarkitektur, når det er allerværst.

Her ligger også Fernsehturm -fjernsynstårnet, hvor man med en fart af 6 meter i sekundet kan lade sig skyde op i 203 meters højde over storbyen. Fra udsigtsplatformen får man et ganske godt indtryk af, hvor stor Berlin rent faktisk er.

Kurfürstendamm

Nu er Unter den Linden jo langt fra hele Berlin, men der er altså meget at se og opleve netop her. Fra paradegaden bør man gøre en afstikker ad Friedrichstrasse, en sidegade til Unter den Linden, og Berlins tidligere løsslupne forlystelseskvarter. Her arbejdes der nu på højtryk for at skabe en alvorlig konkurrent til det tidligere Vestberlins indkøbscentrum, Kurfürstemdamm, eller Ku`damm, som berlinerne kalder den.

Via Friedrichstrasse kommer man også til Checkpoint Charlie. Ved den legendariske grænseovergang mellem øst og vest ligger nu et museum, som absolut også er et besøg værd. Her fortælles mange spændende flugthistorier i både ord og billeder.

Ikke langt fra Checkpoint Charlie står et af de eneste bevarede stykker Berlinmur på Stresemannstrasse, og her finder man også udstillingen Topographie des Terrors. Et dokumentationscenter for Gestapos og SSs terrorregime under Anden Verdenskrig.

Få hundrede meter herfra ligger også Gendarmenmarkt. En imponerende plads, hvor to storslåede katedraler flankerer det smukke Berliner Schauspielhaus -skuespilhuset.

Vejen fra det gamle Østberlin til Vestberlin kan passende lægges gennem byens åndehul, Tiergarten. Den enorme park var tidligere den kongelige families jagtmarker. Under og i årene umiddelbart efter Anden Verdenskrig blev parken stort set ødelagt, fordi der var mangel på brændsel i byen, men i 1949 startede man genbeplantningen, så berlinerne i dag har en smuk park midt i byen.

Det gamle Vestberlins ubetingede centrum er Kurfürstendamm. Det er stadig her, man handler. Butikkerne er dyre, og der er masser af dem, så man gør klogt i at holde kreditkortene tæt ind til kroppen. Her ligger også det navnkundige varehus Kaufhaus Des Westens, i daglig tale KaDeWe, der under byens deling var kapitalismens udstillingsvindue mod det forarmede, kommunistiske Østeuropa.

I det lune efterårsvejr kan den solbeskinnede Kurfürstendamm uden besvær måle sig for eksempel med Barcelonas La Rambla. Her har såvel gøglere og gadesælgere som tiggere og trickspillere kronede dage.

På Ku`damm, som berlinerne kalder den, har man bevaret et monument over krigens rædsler. Kaiser- Wilhelm-Gedächtniskirche blev opført i 1891 og næsten totalt udbombet i 1943. Ruinen rager dog stadig godt op over Breitscheidplatz og huser et lille museum, der også er en kort visit værd.

Pejlepunktet

Ved Breitscheidplatz ligger også indkøbscentret Europa-Center, der blandt meget andet huser en to- etagers Warner Brothers-butik. Butikken er en drøm for tegnefilmselskende børn i alle aldre og et sandt mareridt for dem, der skal betale.

Få skridt herfra ligger Berlins store zoologiske have og akvarium, som er et yndet turistmål, især for børnefamilier.

Her finder man ligeledes Berlins trafikale centrum, Bahnhof Zoo, der er et godt pejlepunkt, når man skal rundt i Berlin med offentlig transport. Man opdager hurtigt, at det i hvert fald i dagtimerne er overflødigt at bekymre sig om afgangstiderne for de mange busser og tog. De afgår for de centrale ruters vedkommende med få minutters mellemrum.

Det vrimler med turister i Berlin, men man bemærker det ikke i nær så stor grad som i andre europæiske storbyer. Måske hænger det sammen med, at en stor del af dem er tyskere, der er ivrige efter at udforske deres genfundne og efterhånden genopstandne metropol.

Tyskerne er i almindelighed et høfligt folkefærd -især i Tyskland. Berlinerne er det i særdeleshed. De smiler gerne, overholder "vigepligten" når turisterne skal have fotos til scrapbogen og hjælper gerne med at vise vej. Selvom der er 3,4 mio. indbyggere i byen bliver man aldrig fortabt. Der er altid hjælp at hente både på tysk og engelsk.

Uanset hvor mange dage, man vælger at tilbringe i Berlin, har man næppe nået alt det, man gerne ville. Det kan imidlertid vendes til en fordel netop her, fordi byen forandrer sig så meget -og så hastigt -som den gør.

Det er oplagt at besøge byen nu for så at vende tilbage om et par år, indhente det forsømte og forhåbentlig se resultatet af de mange håndværksmæssige anstrengelser.