Turismens nye mål

I 1970 efterfulgte Sultan Qaboos bin Said sin konservative og fremmedfjendske far som leder af Oman, og samtidig indledte han et moderniseringsprogram, der siden med fuld fart har ført Oman frem mod det 21. århundrede.

Omans to millioner indbyggere var op til 1987 ikke specielt indstillet på at byde vestlige turister velkomne til landet. Olie var landets væsentliste indtægtskilde, og derfor var udbygningen af turistfaciliteter ikke blandt de aktiviteter, der havde den højeste prioritet. Oman's 12 førsteklasses hoteller var primært beregnet for tekniske eksperter og forretningsfolk fra Vesten, og de 25 mere ydmyge hoteller blev først og fremmest bygget for at skabe logi til gæstearbejderne.

Kun det seneste årti er Oman's planlæggere begyndt at satse på turistindustrien. Årsagen til dette holdningsskift skyldes simpelthen, at det blev nødvendigt at lede efter nye indtægtskilder, da det stod klart, at oliereserverne ikke ville vare evigt.

Rent faktisk er Oman formodentlig et blandt få af de 20 arabiske lande, der har potentiale og faciliteter til at kunne tiltrække alle de turister, landet måtte ønske.

De første turister

Byen Salalah er center for handelen med røgelse i mere end 400 år. Det var herfra, at omanske sømænd drog ud og for en tid efterlod den islamiske religion og de arabiske dynastier i kølvandet bag sig under den lange færd til så fjerne steder som Afrika, Indonesien og Kina. Salalah er et vidunderligt feriested. Det samme gælder for den 30 kilometer lange kyststrækning ved hovedstaden Muscat og de gamle havnebyer Sur i øst og Sohar i vest. Og endelig er der provinsen Dhofar, som bl.a. kan byde på en kultur, et kunsthåndværk og endog muslingeskaller, som adskiller sig fra dem, man kan finde andre steder i Oman.

I 1987 åbnede Oman døren på klem og lod de første 900 turister fra Vesten komme inden for i landet -og det blev straks en succes. Eksperimentet lykkedes til fulde.

»Landet er endnu ikke parat til at modtage rygsækfolket, men udelukkende turister, som har en seriøs interesse i vores kultur«, hævder en omansk embedsmand. En vestlig diplomat siger det på en lidt anden måde: »De ser helst, at alle deres turister er midaldrende schweizere eller rige italienske bankfolk.«

I virkeligheden kommer de fleste turister i disse år fra den tysktalende del af Europa. Dette skyldes især schweiziske, tyske eller østrigske rejsebureauer, der tilbyder færdigpakkede rejser til landet.

Luksus-hoteller

Blandt hovedstaden Muscat's førsteklasses hoteller finder man det luksuriøse Al-Bustan Palace, som blev bygget af Sultan Qaboos -det kostede 250 millioner U.S. dollars -for dels at huse store kongresser, dels fungere som et gæstepalads for fremtrædende gæster. Et almindeligt enkeltværelse koster her 85 omanske riyals, hvilket stort set svarer til 1500 danske kroner. Hertil kan man mod at betale 10 riyals ekstra få udsigt over havet og hotellets private sandstrand. Al-Bustan hører under alle omstændigheder til i den dyre ende, næsten uanset hvor tung en tegnebog, man møder op med.

Til mindre end halvdelen af denne pris kan man imidlertid bo på et andet førsteklasses hotel i en eksklusiv bydel tæt på Muscat. Gulf Hotel & Resort har en dejlig strand, der ud fra en næsten overdreven omsorg for området har fået betegnelsen naturreservat af den omanske regering. Her koster et standard enkeltværelse 35 riyals eller ca. 90 U.S. dollars. Et dobbeltværelse i samme kategori koster 42 rials.

Til priser, der blot er lidt højere, ligger Muscat Intercontinental Hotel ovre på den anden side af samme naturreservat. Også dette hotel ligger lige ned til stranden, og så er dette hotel oven i købet forsynet med en vidunderlig atrium struktur, som giver et rumligt interiør, der samtidig opleves som behageligt køligt pga. den velfungerende air condition.

Inde i selve byen -og på stort set samme prisniveau -ligger Muscat Sheraton, som især henvender sig til forretningsfolk. Herinde ligger også flere mindre, mere beskedne hoteller. Alle førsteklasses hoteller har selvsagt swimming-pool.

Naturpleje

Et par timers kørsel fra Muscat ligger den gamle hovedstad Nizwa. Byen er vokset omkring det gamle fort, hvorfra frihedskæmpere tog ud for at befri landets havnebyer fra et kortvarigt portugisisk herredømme i det 17. århundrede. Just Nizwa er navnet på et motel, der omkranser en forfriskende swimming-pool. Her er der både førsteklasses service og førsteklasses priser. Fra Nizwa kan turisten tage små afstikkere til fortet ved byen Bahla, Oman's hovedstad i det 9. århundrede, og til den smukt restaurerede Jibrin borg, der blev bygget i 1670 af Oman's imam Bilarab. Imamen havde valgt dette sted som residens og sæde for sin husstand på 300 personer.

Dejlige strande, alpine bjergdale, Musandam-halvøen der rager frem i Golfen med sine næsten fjorddybe dale, og inde i landet de næsten menneskefjendske ørkener, hvor sandet synes at bevæge sig og skifte konturer -alt sammen ligger det der foran turistens beundrende blikke.

Men det der mere end noget andet virker påfaldende på førstegangsturisten er den omhu, med hvilken omanerne plejer og vedligeholder både naturens underværker og de menneskeskabte bekvemmeligheder. Oman's vigtigste motorveje er gjort bredere, og mange biveje har fået samme behandling. Landsbyernes huse er moderniserede, og udvendigt skal de vedligeholdes af ejerne efter bestemte retningslinier for konturer og farver, der holder de gamle traditioner i hævd. En streng lovgivning forbyder folk at smide affald uden for de dertil indrettede beholdere og poser. Andre love regulerer tilberedningen af fødevarer og sikrer en ren vandforsyning. Alt sammen for at beskytte såvel Oman's indbyggere som de udenlandske turister.

Det uspolerede Oman

Det mest charmerende ved Oman er uden tvivl befolkningen selv. Dens gæstfrihed er legendarisk.

Omanernes traditionelle klædedragt er unik. Mændene går enten med den flotte al-amama"-turban eller den broderede, kegleformede kumma"-kalot sammen med deres traditionelle hvide, eller i de senere år også ofte lyseblå, dishdashas" -det samme klædestykke, som egypterne kalder galabiyas".

Ved mere formelle lejligheder ifører de sig også kapper eller kåber i alskens farver samt en sølv-"khanjar", en lang, krum daggert, som hos de omanske mænd er et tegn på manddom og modenhed.

Kvindernes klædedragter varierer meget fra sted til sted i Oman. Det er måske ikke umiddelbart indlysende, for almindeligvis går kvinderne i den sorte abaya"-dragt uden for hjemmets fire vægge, ganske som i andre lande på den Arabiske Halvø. Men under abaya"-dragten, som de ikke har på i hjemmet og ligeledes bliver lagt til side ved festlige lejligheder, har de lette, kraftigt

broderede Omani-dragter, der er blandt de mest farverige i den arabiske verden.

Det uspolerede Oman er et turistparadis. Og Omans myndigheder ønsker, at det også skal være sådan fremover. De vil derfor ikke lade sig presse til at tillade en hedonistisk Club Med-kultur. Men de har naturligvis ikke noget imod turistens ønske om en god flaske vin til maden, ligesom en øl eller en drink sagtens kan nydes på værelset eller i baren -og disse glæder findes også på Oman's førsteklasses hoteller.

Det er ikke nemt at bevare de gamle traditioner, når der er så mange glitrende fristelser i den moderne verden. Omanerne er et relativt afslappet folk, og frygten for, at de forankrede traditioner og værdier skal gå til grunde eller blot blive udvandet efter mødet med vesten, er faktisk fjern. Ulig deres naboer i Golfen er Oman en nation af søfarere, som har opdyrket landet.