Danser med delfiner

Israelske Eilat er ikke nogen sydhavsø med snehvide strande og døsige palmer. Nogle vil opleve byen som direkte grim. Men tag ikke fejl: Stik hovedet ned under vandet eller tag på tur ind i ørkenen, til Jerusalem, Det Døde Hav, Masada eller fantastiske Petra i Jordan.

Man får mere for pengene ved at tage på vinterferie til Eilat i Israel end til De Canariske Øer, mener direktøren for Tjæreborg Rejser. Og Jyllands-Postens rejsemedarbejder er enig.

Selv om De Canariske Øer år efter år topper som danskernes absolut mest populære vinterrejsemål, er direktør H.P. Andersen fra Tjæreborg Rejser ikke i tvivl om, at man får mere ferie til samme pris ved at rejse til Eilat.

»I Eilat har man samme temperatur om vinteren som på De Canariske Øer -men mulighed for langt flere oplevelser. For mig at se er Eilat det vinterrejsemål, vi helst vil udvide til. F.eks. har lande som Tunesien og Marokko ikke det samme stabile vejr som i Eilat,« fastslår H.P. Andersen, der selv planlægger en to ugers privat ferie i Eilat den kommende vinter.

Og antallet af danskere i Eilat er da også vokset med 10-20 procent om året, siden freden i 1993 langsomt begyndte at brede sig over Israel. Sidste år besøgte 10.000 danskere Eilat, og i år er der udsigt til op mod 12.000.

Men selv om Jyllands-Posten på en skala fra 1-10 vil placere Eilat et sted mellem 8 og 9, skal man ikke tro, at man kommer til en uberørt sydhavsø, når man rejser til byen ved toppen af Det Røde Hav.

En byggeplads

Ved ankomsten får mange et chok. Dele af byen ligner en mellemting mellem en byggeplads og en industrihavn. Dels fordi man er i fuld gang med at bygge en række nye hoteller og ferielejligheder, dels fordi byen tjener som eneste havn for hele det sydlige Israel -herunder eksport af en række vigtige mineraler fra Det Døde Hav.

Kombinationen af vand og ørken er så absolut Eilats største force. Men også de kulturhistoriske muligheder er enorme.

De bedste strande findes lidt syd for byen ned mod den egyptiske grænse, mens det mest hyggelige miljø findes omkring strandene i selve byen, der blot ligger få meter fra de store hoteller. Man skal dog ikke forvente knitrende sandstrande, men forholdene for de badende er rimelige, selv om underlaget de fleste steder er småsten.

Delfinerne

Både for mig personligt og for min familie -herunder ikke mindst min søn på 11 år, var det delfinerne ved Dolphin Reef, der gjorde det største indtryk, da vinterferien blev afholdt i Eilat.

Og Dolphin Reef er en af byens virkelige perler. Midt mellem en oliehavn og en havn for eksport af mineraler fra Det Døde Hav ligger denne lille oase. Dolphin Reef består af en lækker sandstrand omgivet af eksotiske palmer, samt et indhegnet stykke af Det Røde Hav, hvor ialt otte delfiner boltrer sig. Her kan man svømme, dykke, dase, slikke solskin -eller blot beundre de fantastiske delfiner.

Det var også her, jeg fik mit livs første svømmetur med snorkel -midt mellem spillevende delfiner. Egentlig burde det at snorkle ikke være noget særligt, men når man er lettere vandskræk, kan det udvikle sig til en frygtindgydende, men også fantastisk oplevelse:

En tidlig morgen mødtes vi med vores guide, en russer ved navn Sergei. Vi var min kone og søn samt fem andre eventyrlystne turister, herunder en pige, der én gang tidligere havde svømmet med delfiner, men var blevet bidt af en agressiv delfin -og nu ville forsøge at bearbejde oplevelsen med en ny svømmetur.

Først fik vi hver udleveret et styk kold og klam vådragt, som vi blev beordret til at tage på. Herefter blev vi bænket i et hjørne til en ultrakort instruks:

»Sørg for at spytte i dykkerbrillerne inden i tager dem på og bid godt sammen om mundstykket,« var den korte besked fra Sergei, inden vi traskede ud i vandet -for mit vedkommende med nerverne udenpå. Kun pigen, der endnu havde tandmærker i det ene ben, så ud til at være mere nervøs.

Nærkontakt

Da vi stod i vand til livet, blev vi beordret masker, snorkel og svømmefødder på og hovedet ned i vandet. Der gik cirka 30 sekunder, så var både min mund, næse og maske fyldt med saltvand. Efter et par minutter gik det bedre, og jeg vovede at klatre ind i delfinernes kæmpebur sammen med de andre.

Efter at have tømt masken for vand et par gange opdagede jeg et fantastisk syn: Omkring mig svømmede tusinder af fisk i store stimer, mens søpindsvin boltrede sig på bunden langs koralrevet -og et stykke væk var delfinerne. En delfin svømmede så tæt forbi mig, at jeg blot behøvede at strække armen ud for at mærke dens silkebløde skind. I sandhed et fantastisk dyr -flot, kærlig og utrolig legesyg.

Jeg kunne tælle rillerne på dens krop og se de små luftbobler, den sendte ud fra et åndehul ovenpå hovedet. Samtidig kunne jeg konstant høre delfinernes klikkende -eller pibende lyde, når de talte med hinanden.

På vej tilbage sakkede jeg atter agterud, mens jeg kæmpede for at trække vejret uden at sluge alt for meget vand, og pludselig kom en to-en-halv meter lang delfin hen og prikkede mig kærligt i siden.

Jeg var lykkelig og lettet, men også helt høj af den fantastiske oplevelse, da vi efter cirka en halv time atter vadede i land. Og min begejstring blev ikke mindre, da det gik op for mig, at jeg var den eneste, der havde haft fysisk kontakt med delfinerne.

Mange mener, delfiner kan føle, hvordan et mennesker har det -om man har ondt i ryggen, er bange eller lignende, så det var måske grunden til den omsorgsfulde behandling, jeg fik.

Et par dage senere fik min søn lov at dykke ned på bunden med iltflaske på ryggen og to nervøse forældre ventende på stranden. Han fik sig en gigant-oplevelse med nærkontakt til adskillige delfiner.

Under vandet

Men det er ikke kun ved Dolphin Reef, man kan dykke. Der findes i Eilat flere dykkercentre, ligesom man kan dykke både i Jordan og i Egypten få kilometer fra byen. Desuden er det muligt at købe særlige dykkerrejser til Eilat, hvor man inkluderet i prisen får et dykkercertifikat.

En anden stor vandoplevelse i Eilat er Undervandsobservatoriet og en ubåd, der tager turister med ned på havets bund 60 meter under havoverfladen om bord i en ægte, gul undervandsbåd. Undervandsobservatoriet er ubetinget en "must"-oplevelse -medmindre man selv dykker ned i dybet . Det er placeret seks meter under havoverfladen, og her kan man beundre millioner af fisk -søheste, søpindsvin, zebrafisk, sabelfisk, røde fisk, gule fisk, grønne fisk, lilla fisk, store fisk eller små fisk. Ved observatoriet findes også bassiner med hajer, skildpadder, kæmperokker og andre tropiske fisk.

Men både Undervandsobservatoriet og ubåden er en kostbar affære. Indgangsbilletten koster 100 kroner, lidt mindre for børn, mens turen med ubåden koster 400 kr. for voksne og 230 kr. for børn.

Den levende ørken

Da de færreste danskere aner, hvad en ørken er, vil en ørkensafari -enten med jeep eller på kamelryg -være en forrygende oplevelse. Eilat er til alle sider omgivet af ørken. Og en ørken er ikke bare en bunke sand, som det fremgår af de fleste gamle western-film. En ørken er for den besøgende en storslået naturoplevelse, med bjerge, klipper, sand, huler, udtørrede floder og masser af vilde dyr. I Israel består en week-end tur for mange israelere ofte af en tur i ørkenen.

Et stenkast fra Eilat ligger Negevørkenen med de berømte Kong Salomons Miner -verdens ældste kobberminer, der i 6000 år har produceret kobber. Timna Park ved indgangen til Negevørkenen ligger blot 25 kimometer fra Eilat, og her kan man i en lejet bil få et lille kig ind i ørkenens mysterier. Blandt perlerne er Salomons søjler, en række 50 meter høje klipper der i rosa, hvide og gule farver tårner mod himlen.

Vil man på en lidt vildere safari, åbner Sinaiørkenen sig få kilometer mod syd i det, der nu er Egypten. Her kan man komme på en to-dages kamel-tur med alt inklusive for mellem 500 og 1000 kr. Det er også i Sinai, man kan opleve det berømte Skt. Katarina Kloster tæt på Sinaibjerget, hvor Moses efter sigende fik overrakt De Ti Bud.

En tur til Petra i Jordan byder på en kombination af natur og kulturhistorie i absolut verdensklasse. I Petra venter den måske mest fantastiske oplevelse i hele Mellemøsten. Dybt inde i bjergene ligger den gamle nabatinske landsby, hvor bl.a. Lawrence of Arabia levede og udkæmpede sine slag med beduinerne. Man kan nå Petra på en en-eller to-dages tur med bus.

Dertil kommer de mere klassiske udflugtsmål som Det Døde Hav, Masada, Jerusalem, Bethlehem og alle de andre steder, som er kendt fra Bibelen.

Sikkerhed

Fra Eilat kan man med bil eller bus nå de fleste steder i Israel på en enkelt dag, men skal man f.eks. til Jerusalem, er det en fordel at afsætte to dage. Til gengæld er det utrolig let at begå sig i egen bil på de israelske landeveje. Det eneste problem er, at man ikke kan medbringe en lejet bil, hvis man rejser ind i Jordan eller Egypten -efter sigende af sikkerhedsgrunde.

Og netop sikkerheden vil for mange være et væsentligt spørgsmål, når man overvejer at rejse på ferie til Israel. Det vil være at lyve, hvis man garanterer, at man ikke kan blive udsat for uro under et besøg i Eilat. Men for det første bor her stort set ingen arabere, for det andet sikrer rigeligt med politi og militær, at man som turist føler sig endog meget sikker.

Personligt følte jeg mig mere tryg ved at gå rundt i Eilat om aftenen, end jeg ville gøre ved at gå rundt i det indre København -eller Århus.