Den hvide Dal

I Chamonix smelter skønheden sammen med dramatikken - og i værste fald døden. Vi har besøgt det klassiske skisted ved Mont Blanc.

Man har et særligt forhold til døden i den franske bjergby Chamonix.

I gennemsnit omkommer hver dag en person i bjergene omkring byen, som ligger ved foden af Europas højeste bjerg, Mont Blanc.

Døden kan om sommeren uden varsel indtræffe, når en bjergbestiger falder ned fra klipperne eller bliver overasket af uvejr i de over 4000 meter høje bjerge. Eller om vinteren, når en skiløber forsvinder i afgrundsdybe spalter på en af områdets mange gletschere.

Måske fordi døden nærmest er hverdag i området omkring Chamonix, har vores guide, Jean Marc Ravanel, kun en skuldertrækning til overs, da vi en solbeskinnet vinterdag på vej ned ad den ufatteligt smukke gletcher, Valle Blanche, passerer en gruppe franskmænd, som uden sikkerhedsudstyr er på vej til at sende en af kammeraterne ned i en dyb gletscheråbning for at hente en tabt ski. Et enkelt fejltrin og den dumdristige franskmand bliver endnu et nummer i statistikken over døde og forsvundne i bjergene.

»Han har slet ikke udstyr med til at kravle derned,« konstaterer den sikkerhedsuddannede Jean Marc Ravanel nærmest ligegyldigt og gør mine til at fortsætte vores tur. For som der står på skilte mange steder i Chamonix: Man færdes i bjergene på eget ansvar. Og selv om der findes både uddannet redningskorps og redningshelikoptere, så skal man ikke regne med at blive undsat, hvis ulykken indtræffer.

Entusiasternes bjerg

Chamonix er om sommeren det klassiske udgangspunkt for tusindvis af turisters opstigning til det 4807 meter høje bjerg, Mont Blanc. Men også om vinteren er byen et samlingssted for bjergentusiaster, der ønsker udfordringer på ski.

Vi besøger Chamonix for at stå på ski. Men allerede mens vi venter på gondolen, som skal føre os op på toppen af det 3800 meter høje Aiguille du Midi og den berømte 25 kilometer lange off-piste tur ned ad Vallée Blanche, er det tydeligt, at Chamonix ikke er et traditionelt fransk skisportssted:

Her er ingen smarte skiturister med spraglede dragter og neonfarvet solcreme i ansigtet. Påklædningen er praktisk, og i rygsækken ligger tykke reb, is-økser, og andet klatreudstyr, så man er forberedt til at klare de værste udfordringer.

Også vores guide Jean Marc Ravanel har medbragt reb, men i modsætning til mange af de andre bjergfarere har vi denne dag ingen planer om at klatre på de stejle bjergsider.

Ekstreme oplevelser

Stemningen ved dalstationen i udkanten af byen er international. Samtalen er påfaldende lav. Og den tydelige australske og amerikanske accent afslører, at mange er rejst langt for at komme til Chamonix.

Man er her ikke for at føre sig frem. Man er her for at få oplevelser.

Ekstreme oplevelser.

Foruden at rumme en række traditionelle skiområder med præparerede pister i forskellig sværhedsgrad er Chamonix et af Europas mest kendte områder for off-piste. Vi har med Vallée Blanche valgt den mest kendte af de mange muligheder. En ikke særlig svær, men ekstremt smuk tur.

Da vi når toppen, bliver vi slået af den fantastiske naturskønhed. Vi har frit udsyn lige op til Mont Blanc, som bogstaveligt talt ligger for næsen af os. Bag os er der nærmest frit fald ned til Chamonix 2807 meter nede -og foran os ligger den forunderlige gletscher, som ikke for ingenting lyder navnet "Den hvide Dal" og i en stor, blød bue skal føre os tilbage til byen.

På eget ansvar

Luften er kold, men klar. Det stikker lidt i næsen. Vi er tydeligvis tæt på Europas tag.

Fra toppen kan vi se, hvordan "Den hvide Dal" har grene til både Italien og Schweiz.

Umiddelbart virker der efter gondolens ankomst lidt overfyldt her på toppen af bjergstationen. Men vi skal hurtigt komme til at føle os mere alene. Inden vi træder ud i bjergene, advarer et skilt om, at fra nu af sker al færdsel på eget ansvar.

Jean Marc Ravanel tager sit reb frem for at binde os fast til hinanden, inden vi skal gå ned ad en lille smal bjergkam med lodrette fald til begge sider. En smule pjattet, tænker vi umiddelbart, lige til en af os skvatter i de upraktiske skistøvler. Heldigvis uden fatale konsekvenser.

Jean Marc Ravanel, som jævnligt kører turen, ved heldigvis, hvad han har med at gøre. Og hvor man skal passe på.

Smukke massiver

Selv om turen ned ad Vallée Blanche det meste af vejen ikke er særlig stejl, er der god grund til at passe på. For der er ikke tale om nogen velpræpareret piste, hvor de lokale pisteurs har gennemført et sikkerhedstjek.

Efter at have bundet skiene på fødderne, kører vi forbi smukke og voldsomme ismassiver. Og på stejle, smalle "stier" lister vi os på kanten forsigtigt forbi gletscherspalter, som man ikke kan se bunden af. Som for eksempel den, som franskmanden tabte sin ene ski ned i. Uden en godt kendt lokalguide er Vallée Blanche absolut ikke nogen anbefalelsesværdig tur for almindeligee danske skiturister.

Under normale vinterforhold kan man stå på ski helt ned til byen Chamonix. Vi må stoppe omkring fem kilmoter fra byen, for på grund af den varme vinter er sneen smeltet, da vi når under 1500 meters højde. I stedet må vi tage skiene på nakken og vandre det sidste stykke ad en lille lukket bjegvej, før vi når til en rigtig piste, som vi kan køre på det sidste stykke.

Ikke for tøsedrenge

Vallée Blanche er kun én af mange skioplevelser i Chamonix, der byder på fire forskellige skiområder, hvor skisystemerne dog ikke hænger sammen. Chamonix er derfor langt fra et traditionelt fransk skiområde.

Les Grands Montets er det største og vanskeligste skiområde med stort set udelukkende sorte pister og masser af muligheder for off-piste.

Med Vallée Blanche veloverstået og frokosten ditto er vores guide Jean Marc Ravanel heldigvis klar igen, og vi kører derfor til Les Grand Montes. Heller ikke dette område er for tøsedrenge eller nybegyndere. Og vi får endnu engang vores sag for og bliver overraskede over bjergenes farlighed.

Selv de på kortet tilsyneladende røde pister virker i praksis som uovervindelige sorte. Men pisternes farve kan i virkeligheden være ret ligegyldige, for Jean Marc Ravanel er mest oplagt til off-piste. Det er de fleste andre i området også. Og langt de fleste ligner eksperter på ski.

En gemt

spalte

Vi følger et skispor ned, men pludselig stopper Jean Marc Ravanel og viser os en bred og dyb gletscherspalte, der har ligget gemt bag en tyk pude af sne. Skisporet går lige på kanten af spalten, der ikke er markeret med advarsler. Uden at vi ved det, har Jean Marc Ravanel ført os ud på gletscheren Glacier d`Argentiere, og vi må endnu engang sande, at skiløb uden for de afmærkede områder ikke er ufarligt.

Vi bliver da heller ikke spor overraskede, da vi senere på dagen ser redningsfolkene i fuldt løb rykke ud fra deres redningsstation med hele udstyret for at komme en skiløber til undsætning, der ifølge Jean Marc Ravanel formentlig er faldet i en gletscherspalte.

Chamonix rummer også vanskelige skiområder ved La Flégere og Le Brevant. Men det fjerde område ved Le Tour er mest interessant for uøvede skiløbere.

Ønsker man ubesværligt skiløb, hvor et stort sammenhængende område ligger lige uden for hotellet, bør man ikke vælge Chamonix. Byen bør vælges for sin originalitet og sit vilde skiløb. Chamonix er som ingen andre skibyer i hele verden. Her smelter skønheden sammen med dramatikken -og i værste fald døden.

Fakta om Chamonix

-----------------------------------------------

Antal lifter: 48

Antal pister: 66

Pisternes længde: 144 km

Langrend: 42 km

Antal hoteller: 64

Liftkort: Mange forskellige at vælge imellem f.eks. begynderkort, familiekort eller pensionistkort. Vær opmærksom på at ture til toppen af Les Grands Montets kan være begrænset på nogle af skikortene, det er f.eks. tilfældet med det mest almindelige Chamski. Her koster seks dage 1040 kr.

Skiskole i 6 dage: 900 kr. Desuden mulighed for undervisning i alle mulige ekstreme skiformer samt helikopterski.

Turistkontoret i Chamonix: Tlf: 00 33 04 50 53 00 24

Fax: 00 33 04 50 53 58 90