En rejse ad vinruten

Kallunsuppe, grisetæer, kalvebrisler, nyrer, sauerkraut.

For den kræsne gane er der masser af grunde til ikke at tage til Alsace - en lille region i Frankrig, hvor man med største fornøjelse indtager alt, hvad der med god vilje kan kaldes kød fra en gris eller en ko. Og hvor den, der normalt vælger sine menu med omhu, risikerer at gå sulten fra bordet, fordi de alsaciske specialiteter simpelthen er for specielle.

Men så er der vinen. Hvidvinen, som området er endnu mere kendt for end sine til tider sære spisevaner.

Og vinen er faktisk en rejse værd.

Vinhøsten er i gang i Alsace netop i disse uger. En smule tidligere end sædvanligt, fordi man også i Alsace har nydt godt af det gode og varme vejr, der også prægede Danmark i august

Vinbønderne i Alsace vurderer høsten i år til at blive god - der er kun et lille men, og det er, at vejret i juni var ret ustadigt. Det forstyrrede blomstringen, og derfor er druerne modnet forskelligt. Men optimistiske, det er vinbønderne, der forventer at høste 1,2 mio. hl druer til god vin og lidt over 30.000 hl til bordvin.

Oktober er sat af til høstfester. Ikke at man så har lejlighed til at smage på årets høst, for den skal tilbringe mange måneder på tønde, men der vil blive skænket rigeligt af sidste års høst.

Arbejdet med at høste er nu ikke helt færdigt, selv når der er ryddet op efter høstfesterne sidst i oktober. Nogle druer får lov til at overmodne på stokkene - de plukkes først, lige før de bliver til rosiner, og får derfor lov til at hænge somme tider helt hen i december. "Vendange tardive" hedder disse vine, som er meget søde. Sauterne-vinene fra Bordeaux bliver til på samme måde. De sent høstede vine er noget dyrere end almindelige - generelt siger man, at under den normale høst får man en flaske vin ud af en stok druer, mens de sent høstede druer kun giver et glas pr. stok.

Omstridt egn

De, der ikke høster vin, høster kål. Kål, som bliver til sauerkraut eller som man også siger i Alsace: choucroute. Det er en kål, der er skåret i strimler, saltet og derefter stillet til gæring i en tønde i et par uger. Den spiser man så med for eksempel pølser, røget kød og flæsk til. Den temmelig tunge ret kan skylles ned med øl eller vin.

Sauerkraut eller choucroute. Den kendsgerning, at man kan slippe afsted med at sige begge dele i Frankrig, vidner om, at Alsace ikke er helt normal, set med franske øjne. Man kan faktisk komme i tvivl om, hvorvidt man er i Frankrig eller i Tyskland.

Indbyggerne i Alsace må også selv have været i tvivl mange gange. Så de har sat skilte op ved "grænsen", hvor der står: Vous êtes en Alsace - fransk for: De er i Alsace.

Tvivlen skyldes regionens begivenhedsrige historie. I nyere tid begyndte det med den franske konge Ludvig d. 14., også kaldet Solkongen, om hvem det fortælles, at han, da han første gang kom fra Lorraine og ind i det frugtbare Alsace, udbrød: "Hvilken smuk have".

Solkongens rejse fandt sted i 1681, og siden har Tyskland og Frankrig haft store diskussioner om, hvorvidt grænsen mellem Frankrig og Tyskland skulle gå ved Rhinen eller ved Vogeser-bjergene. Senest i 1939, da tyskerne førte ordet og skubbede grænsen op i Vogeserne, og derefter i 1945, da tyskerne kapitulerede, og grænsen blev rykket tilbage til Rhinen.

Det sætter sine spor, hvilket ingen rejseguide i Alsace undlader at gøre turisterne opmærksomme på. De hævder sågar at kunne se forskel på fransk og tysk tradition ved at se, om gårdspladsen ud mod vejen er åben eller lukket med et hegn.

Fakta er, at man i Alsace som formentlig det eneste sted i Frankrig kan slippe afsted med at tale tysk til de lokale, og endda få et venligt svar.

Tysk vin på fransk

Kun på ét område skal man passe på ikke at forveksle tysk med fransk: når det gælder vinene. I Alsace laver man tysk vin på fransk manér, og det, er de ikke i tvivl om, er langt bedre. Som den berejste vinskribent Hugh Johnson skriver, går tyskerne efter sødmen, mens franskmændene vil have styrke.

Han fortæller, at vindyrkningen i Alsace bygger på en næsten fanatisk naturlighed, hvor vinavlerne lader hånt om filtrering af vinen og i øvrigt er imod tilsætning af kemikalier. De lader vinen ligge i store fade, stikker om så lidt som muligt og tager det ikke så nøje, om flaskerne bliver fyldt helt op.

Tysk vin omtaler de nærmest som en drik, fremstillet af kemikere i et laboratorium - sådan har i hvert fald Hugh Johnsons oplevet det.

De har lidt af have deres franske hovmod i - det er god vin, der laves i Alsace. Hvidvin, altså, for der dyrkes ikke mange druer til rødvin i regionen, og det, der kommer ud af dem, kan ikke måle sig med den vin, der produceres andre steder i Frankrig.

Hugh Johnson kan, ligesom så mange andre mad-og vinskribenter, bruge mange ord om det alsaciske køkken. Og ret skal være ret: Alsace er kendt for fremragende gastronomi.

Et køkken, som ikke bare er til indvolde og fed flæsk, men også til tærter, lammesteg, gåselever, fjerkræ, fisk, vildt og masser af grøntsager. Man kan opleve de mest udsøgte måltider på lige så udsøgte restauranter i Alsace - i store byer som Strasbourg, Colmar og Mulhouse, men også i de mange mindre byer.

Ad vinruten

Alsace er den mindste region i Frankrig - 190 km lang og 50 km bred. Et overskueligt område, der er gjort endnu mere overskueligt med en række ruter, der er lagt an. Mest kendt er nok vinruten, Route des Vins, som man kan følge til efterårets høstfester.

Vinruten går fra Marlenheim i nord til Thann i syd. Over 170 km, hvor man kan opleve ikke blot vinstokke og gårde, men også landskaberne, så forskellige de er ved Rhinen og Vogeserbjergene.

Af andre ruter kan nævnes Route des Crêts, bjergkamvejen, Route de la Carpe Frite, den stegte karpes rute og Route des Potiers, pottemagerruten.

Kommer man til Alsace i det tidlige forår, behøver man ikke stå i kø med ret mange andre turister. Anderledes ser det ud i højsommeren, når Alsace er belejret af tilrejsende fra hele Europa.

Om efteråret vil der være mange, der vil nyde den gode vin sammen med de lokale indbyggere.

Og så er der julen. Forfatteren Sue Style, der netop har fået udgivet bogen "Gastronomisk rejse i Alsace" herhjemme, er ikke i tvivl - hun synes, at julen er det smukkeste tidspunkt at besøge Alsace. Da kan man stå på ski i Vogeserne, gå på julemarked i byerne, smage nybagte småkager og spise gåselever, hvis man da kan gå ind for tvangsfodring af gæs.