Weekendtur: Nordatlantisk hovedstad er perfekt til en coolcation langt fra hedebølger og menneskemylder
Der findes hektiske storbyer, og så findes der hovedstæder med blot 20.000 indbyggere. Men trods sin beskedne størrelse har Thorshavn masser at byde på, og der er ingen risiko for ulidelig sommervarme.
Færøernes hovedstad har vokseværk, og om få år bor halvdelen af landets befolkning formentlig her. Langs de grønne fjelde opføres nybyggeri, og den seneste håndfuld år er hotelkapaciteten i Thorshavn fordoblet.
Færøerne har længe været fremhævet på lister over mere ukendte rejsemål, og nu lokker en ny gourmetrestaurant turister til, efter michelinrestauranten Koks lukkede.