Fortsæt til indhold
Rejser

Hvis du har smag for delikatesser, bør du overveje at besøge denne sydfranske region

Det franske køkken er verdenskendt, og det skyldes ikke mindst udvalget af delikate råvarer - man kan f.eks. købe frisk fisk til sin egen bouillabaisse eller tage på en lokal vinsmagning.

Frederik Crone

300 solskinsdage om året og lavendelmarker, så langt øjet rækker. Har man bare én gang været i Provence, har man en lille del af det skønne område med sig hjem. For Provence har det hele lige fra middelalderbyer med terrakottafarvede tage til brusende floder, fredfyldte bjergplateauer og et utal af lokale markeder, der byder på delikatesser fra hele området.