»Folk kommer her og bruger penge og har forventninger. Det forpligter, og forpligtelser gør mig nervøs«
Omkring Halmstad i den svenske landsdel Halland arbejder ildsjæle benhårdt for at få landskab og gastronomi til at gå op i en højere enhed.
Vi har fået et bord ved vinduet. Mørket er ved at falde på, men fyret ude på den lille ø Tylön i Kattegat kan stadig skimtes. Det har givet navn til restauranten Fyr. Manden bag stedet er Jacob Holmström.
Han kommer hen til bordet og præsenterer aftenens første snack, som er østers. Bag ham er der røg og flammer fra en kontrolleret ild i køkkenet. Fyr…