Den svenske stat spandt guld på en kobbermine, der kostede mange arbejdere livet
To timers togtur fra Stockholm finder man den mere oversete region Dalarna, der har stærke traditioner, en verdenskendt træhest og en ganske dramatisk historie.
Johanna Lindén Nybelius slår rytmisk tre gange på den massive trædør ved indgangen til Falu Gruva – en nedlagt kobbermine i byen Falun, som i 2001 blev udnævnt til Unesco-verdensarv.
»Efter sigende kan grottefruen godt blive vred, hvis man ikke anmelder sit besøg. Jeg er ikke overtroisk, men jeg banker for god ordens skyld, inden jeg går ned. Minearbejderne kunne aldrig finde på at fløjte eller bande, for så risikerede man at få den sure grottefrue på nakken,« forklarer hun.
Gruppen er iført orange hjelme og matchende regnkapper, og allerede få skridt inde i den dunkle mine drypper det ovenfra. Her lugter af fugtig kælder, og er man bare en smule højere end gennemsnittet, er det om at dukke sig. Vi har skiftet til lange bukser og lukkede sko, for sommerdagens gavmilde 25 grader forvandles hurtigt til køleskabstemperatur i mørket.