»Vi skal passe på, at vi ikke tæppebomber landet med de samme boligklodser«
I Danmark er man forkælet med godt design og god arkitektur, mener Kristoffer Lindhardt Weiss – men det er bestemt ikke alle de nye byudviklingsprojekter, han vil vise frem, hvis han får besøg fra udlandet.
Kristoffer Lindhardt Weiss er direktør i Arkitektens Forlag og har været kurator af den danske pavillon på Biennalen i Venedig. I stort værk om ny dansk arkitektur kommer han rundt i landet fra Hammershus og Carlsbergbyen til Tipperne og Vadehavscentret.
Med fokus på nogle af de mest visionære projekter inden for ny dansk arkitektur tegner han også et portræt af tegnestuerne bag de enkelte bygningsværker. Portrætterne kaster samtidig lys over et højaktuelt tema i samtidens arkitekturdebat – fra transformation til bæredygtighed.
Men hvilke nye arkitektoniske værker er særligt vellykkede og værd at rejse efter? Det giver han bud på her.