- For abonnenter
Mellem de store rejser: »Hverdagsprojekterne og mikroeventyrene er lige så betydningsfulde som at nå et mål i sidste ende«
Malene Fredslund Løkke og Aske Frederiksen havde kun været kærester i tre måneder, da de besluttede sig for at købe en gammel kassevogn, renovere den og rejse rundt i Europa. Nu er parret fra Jylland omrejsende i og omkring København, hvor Jyllands-Posten møder dem til en snak om hverdagseventyr og rejsedrømme.

Jeg står i ly for forårsregnen under et vindblæst træ og bliver mødt af det unge kærestepar Malene Fredslund Løkke og Aske Frederiksen, der kommer rullende i deres hjemmebyggede autocamper, en hvid-gul Peugeot J5 fra 1990.
Vi befinder os i udkanten af København i naturområdet Utterslev Mose og har fundet en lille parkeringsplads