Børnevenlig nostalgi i Berlin
Legepladser, sjove butikker og museer, der er særligt egnede til familiens yngste medlemmer, er medvirkende til, at Tysklands hovedstad er en af de mest populære byer for danskere, der rejser med børn. Her er de historiske højdepunkter i børnehøjde.
En ikke så fjern fortid: Dengang der var DDR
Vil du prøve at sidde i en Trabant? Se TV fra sofaen i en uforlignelig DDR-dagligstue? Eller genspille VM 1974 med en omgang østtysk bordfodbold?
Det lille men fine DDR Museum ved Spree har samlet ting fra den østtyske dagligdag, så man kan se, hvilket legetøj børnene havde, og hvilke aviser der blev læst osv.…