Vandreguide: Få Odenses historie under huden med en gåtur gennem byen

Odins helligdom?

Odenses navn kommer af ”Odins Vi” og henviser til, at der i vikingetiden lå et helligt sted viet til den nordiske gud. Byens borgere mente længe, at Odense ligefrem måtte være grundlagt af Odin, og kiggede sig om efter beviser for den påstand:

»Mest oplagt var naturligvis den store ringborg, som man fandt her på Nonnebakken, og som nogle mente var resterne af Odins tempel. Andre igen mente, at det var resterne af selveste Odins gravhøj,« siger museumsinspektør ved Odense Bys Museer, Camilla Schjerning.

Arkæologer har senere affejet myterne og fastslået, at Nonnebakken er én af de fem ringborge, som vikingekongen Harald Blåtand opførte omkring år 980.

»Alligevel har fortællingen om Odense som Odins by spillet en central rolle for byens identitet. Og den dag i dag er der gader, broer og andre steder i byen opkaldt efter den gamle nordiske Gud,« siger museumsinspektøren.

Eventyrbyen ved åen

Takket være åen og de grønne områder, der løber gennem byens hjerte, er Odense gennem det meste af sin historie blevet beskrevet som en grøn og idyllisk by.

»Rejsefortællinger helt tilbage fra renæssancen taler om byens grønne haver og åen i byens midte. Fortællingen om det grønne og idylliske Odense tog for alvor fart med H.C. Andersens eventyrlige beskrivelser af sin barndomsby,« siger Camilla Schjerning.

Andersen nåede dog at se barndoms købstad blive til en fabriksby, så skorstene skyde i vejret og så endda byen overhale hovedstaden med teknologiske landvindinger som gas og rindende vand i hanerne.

»Senere, da moderniseringen af byen tog fart efter bilens indtog, blev Andersen og hans eventyr symboler på den gamle købstadsidyl, der var ved at forsvinde. Og mange har forsøgt at holde fast i drømmen om Odense som en grøn eventyrby,« siger hun.

Havn ved håndkraft

Industrien blev hjulpet på vej med anlæggelse af Odense Havn. Indtil 1803 havde byen slet ikke nogen havn, men med håndkraft gravede arbejdsmænd de 8,5 km og gjorde Odense til en moderne havneby.

»Med tiden blev Danmarks eneste kanalhavn en af landets største med pakhuse, havnemøller og stålskibsværft. Der skulle dog gå næsten et århundrede fra havnens etablering, før den for alvor blev en del af byens identitet,« siger Camilla Schjerning.

I 1930’erne var Odense Havn gået hen og blevet byens stolthed, og guidebøgerne forsøgte at lokke turisterne til havnen for at opleve byens »pulsslag, travlhed og fremdrift«. Men med tiden blev meget af havnetrafikken flyttet længere væk fra byen, og den gamle havn er nu præget af boliger, rekreative områder og kulturtilbud.

»Havnens udvikling fra industrihavn til det boligområde, vi ser i dag, fortæller samtidig en mere generel historie om Odenses ambitioner om at forvandle industribyen til kreativ storby,« siger museumsinspektøren.

En omdiskuteret banegård

Allerede mens Storebæltsbroen stadig var på tegnebrættet, begyndte byens kommunalpolitikere at lægge en strategi for at gøre Odense til Danmarks trafikale knudepunkt. Det gjorde de under sloganet ”Hele Danmark mødes på halvvejen i Odense”.

»Nu skulle Odense ikke bare være et ”bump på vejen”, men en hovedåre i dansk trafik. Drømmene blev symboliseret i det store banegårdsprojekt, der gik fra prestigeprojekt til problembarn,« siger Camilla Schjerning.

Odense Banegård Center var tænkt som Danmarks mest moderne banegård. Det skulle være stort og flot med søjler og buer og med spisesteder og en biograf. Men det skulle vise sig, at det ikke kun var pendlerne og biografgængerne, der flyttede ind i den nye banegård.

»Det var mere forestillinger om bander, rockere og lignende, der fyldte i folks bevidsthed, når de kiggede ud ad togruderne i Odense. Nogle kaldte byen for Danmarks Chicago. Her turde ingen stå af toget, og på motorvejen kørte de bare forbi. Men både byen og banegården har heldigvis fået et bedre ry med tiden,« siger Camilla Schjerning.

En ny bydel i midten af Odense

Midt i Odense vokser en helt ny bydel op, hvor der før lå en larmende, firesporet vej.

Thomas B. Thriges Gade blev anlagt i 1960’erne for at skabe plads til den voksende biltrafik:

»Anlæggelsen ødelagde meget af Odenses historiske bymidte og skar byen over i to dele. Anlæggelsen af gaden, ofte kaldt ”det åbne sår”, blev det store symbol på alt, hvad der siden gik galt i byudviklingen i den periode,« siger Camilla Schjerning.

Odenses politikere forsøgte allerede i 1980’erne at få lukket den larmende og forurenende gade, men først i slutningen i 2014 lykkedes det. Nu er en helt ny bydel vokset frem med boliger, kontorer, hoteller og det nye H.C. Andersens Hus.

»Historien om Thomas B. Thriges Gade, og ikke mindst kampen om at lukke gaden igen, spiller en helt afgørende rolle i fortællingen om byens identitet i nyere tid. Nu gør Odense op med 1990’ernes negative byfortælling og mundheldet om, ”at der går Odense i den”,« fortæller Camilla Schjerning.