Rejs i sporene på Iliadens helte og romernes guddommelige kejsere
Mellem de turkisblå bugter, gyldne sandstrande og golde klippelandskaber på den tyrkiske Ægæerhavskyst kan du opleve sporene efter områdets antikke græske og romerske fortid.
Har du brug for en kulturel pause fra badeferien? Langs den tyrkiske Ægæerhavskyst kan du besøge berømte oldtidslevn, som har fascinerende historier at fortælle, bl.a. Trojas myteomspundne ruiner, det antikke lægecenter Pergamon og kurbyen Hierapolis ved Pamukkales særprægede kalkterrasser.
Vi viser vej til fem af verdens mest fascinerende antikke ruinbyer.