Kriminal-kirurgen
En solid lungebetændelse tvinger Erik Amdrup til at fejre sin 75-års fødselsdag på hospitalet, men læserne kommer alligevel til at høre fra ham.
Læserne! Ja Erik Amdrup er både krimiforfatter med et begejstret publikum og en internationalt anerkendt kirurg, der indtil for ti år siden havde en travl hverdag på Århus Kommunehospital som overlæge, professor og dr. med. på en afhandling om "Følger efter operation for mavesår".
Han sagde op i protest mod nedskæringer og forringet omsorg for patienter, men han fortsatte til 1993 som leder af den videnskabelige afdeling i Kræftens Bekæmpelse.
Hans nyskrevne erindringer når dog ikke at ligge hos boghandleren til fødselsdagen på lørdag. Under titlen "Som jeg så det -en kirurgs tilbageblik" udkommer bogen i næste måned, men pressen, der altid vil smugkigge, kan forsikre, at her er stof til kollegers glæde over, at Amdrup bedre end de fleste kan udtrykke sin harme over sundhedsbureaukrati og -forringelser. Og han kan levere et gennemtænkt forsvar mod den kritik, Kræftens Bekæmpelse var udsat for i 1990ernes begyndelse.
Men verden uden for hospitalsstuerne kender især Erik Amdrup som forfatter til psykologiske thriller-romaner og historiske spændingsbøger. Amdrup havde en ungdomsdrøm om at ernære sig i den journalistiske branche, for det morede ham at skrive, men den usikre fremtid huede ikke hans far, der var jernbanemand. Så hellere læge. Trods dårlige karakterer i gymnasiet kom Erik Amdrup på universitetet, for der var ikke adgangsbegrænsning dengang.
Lægestudiet førte til Erik Amdrups videnskabelige karriere og til, at han i en tiltrængt ferie fra sygdom og forskning læste en stak af 1970ernes underlivs-og bekendelseslitteratur om mange knald og endnu flere skuffelser.
Erik Amdrup mente, at han selv kunne skrive bedre og gik i gang med sin første krimi. Den blev godt nok kasseret af forlaget, men da stædighed og evnen til at tage ved lære af sine fejl er fremtrædende egenskaber hos Erik Amdrup, skrev han en ny: "Hilsen fra Hans". Den blev antaget af Gyldendal, og siden er den succes fulgt op af omtrent en bog om året.
Sidste år kom "-den andens brød", en klassisk herregårdskrimi i nutidige omgivelser, og som altid hos Amdrup er man frem til sidste kapitel optaget af mordgåden. Man skutter sig behageligt, nyder den elskværdige kynisme og afsløringens pointe.
Andre slagnumre er "Hvem førte kniven?", "Renters rente" og "Virtuosen". Sådan har enhver sine yndlingstitler i et forfatterskab, hvor Erik Amdrup med sans for detaljen kan skildre tvivlsomme miljøer og det skrald, som hober sig op i såkaldt bedre kredse.
Ungdomsbøger og en samling noveller har Erik Amdrup også skrevet foruden lige så imponerende historiske romaner: "Norden for lands lov" og "Tro, håb og nederlag".
Både dér og i krimigenren er der ofte spor, som fører frem eller tilbage til besættelsesårene. Dengang fik Erik Amdrup en måned i Århus Arrest, fordi han kom i slagsmål med en tysk soldat og derved forsyndede sig mod myndighedernes krav om gnidningsfrit samarbejde med besættelsesmagten.
Siden deltog han i produktionen af "Budstikken", som var den århusianske aflægger af "Frit Danmark".
For sit lægevidenskabelige arbejde har Erik Amdrup bl. a. modtaget Novo-prisen og Dansk Kirurgisk Selskabs Fortjenstmedalje. Og den kriminelle bogverden har tildelt ham Poe-prisen, De gyldne Håndjern og Palle Rosenkrantz-prisen.
Ægteparret Erik og Bente Amdrup bor på Trelde Næs ved Fredericia. Hun er tidligere overlæge på Fredericia Sygehus og altid hans første og skrappeste litterære kritiker.