Packard Bell satser på familie-venlige PC'er
Med multimediemaskiner i nyt design og pædagogiske programpakker, som selv familiens yngste kan betjene, forsøger amerikanske Packard Bell nu at slå igennem på det danske marked.
Som et led i virksomhedens europæiske strategi planlægger den førende leverandør af hjemmecomputere et salgsfremstød, der skal få hele Familien Danmark med på multimediebølgen.