Fortsæt til indhold
Folketingsvalg

Ny minister advarer: Vi må ikke stirre os blinde på beskyttelsesrum

Hvad har den nye beredskabsminister på sine egne prepperhylder? Interviewet med Lisbeth Bech-Nielsen (SF) ender i et skur på Amager.

Der er gået en times tid, siden vi rejste os fra mødebordet på ministerens kontor tæt på Christiansborg.

Nu er vi nået ud til hendes private hjem på Amager, fordi vi under interviewet kom ind på, hvor mange – eller få – danskere, der har preppet ordentligt. Lisbeth Bech-Nielsen (SF) er gået med til, at vi må se, hvordan hendes eget prepperlager ser ud. Vi står i bunden af indkørslen, hvor døren til skuret står lidt på klem.

»Jeg plejer jo egentlig ikke at vise folk, hvor meget der roder i mit skur,« advarer hun.

Så skubber hun døren op, og vi træder ind.