Regeringen forsvarer skattelettelser til direktører: Vi skammer os ikke

Dem, der tjener mest, får også mest ud skattelettelser – men de betaler også langt mere til fælleskassen, lyder det fra regeringen, som nu vil øge uligheden »med åbne øjne«

Artiklens øverste billede
Regeringens ministre var mødt talstærkt op til præsentationen af skatteudspillet JobreformII i Finansministeriet: Kristian Jensen (V), Karsten Lauritzen (V), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Brian Mikkelsen (K). Foto: Jacob Ehrbahn

Allerede inden dagens præsentation af regeringens nye skatteudspil havde de tre partier i VLAK-alliancen lovet »historisk store« skattelettelser til danskerne.

Bundlinjen i udspillet er, at alle danskere i fuldtidsjob kan se frem til trecifrede skattelettelser, men der er store forskelle på, hvem der får mest ud af regeringens planer om at sænke skatter og afgifter for i alt 23 mia. kr.

En HK’er på mindsteløn – det kunne være en butiksansat – vil for eksempel få omkring 5.000 kroner ekstra mellem hænderne om året, mens en direktør ifølge regeringens egne regneeksempler vil få over 25.000 kr. ekstra i sit rådighedsbeløb, fordi han eller hun skal aflevere mindre til staten (se faktaboksen).

Men sådan er det jo, lød det fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) på regeringens pressemøde i Finansministeriet tirsdag formiddag:

Den her reform skaber ulighed. Det gør vi med åbne øjne.

Karsten Lauritzen (V), skatteminister

»Vi belønner dem for at være flittige. Det skammer vi os ikke over,« sagde Karsten Lauritzen.

Ifølge den liberale tænketank Cepos er regeringens skatteudspil det mest ulighedsskabende siden 2001. Kun VK-regeringens »forårspakke« fra 2009 kommer op på siden af det.

Fra LO lyder kritikken allerede, at udspillet er en »Lamborghini-reform«, der rammer skævt.

»Vi har tværtimod hårdt brug for penge til velfærd. Til bedre skoler og uddannelser og til bedre pasning af vores syge og ældre. Ikke til skattelettelser til de rigeste,« siger LO-formand Lizette Risgaard i en pressemeddelelse.

Konkret foreslår regeringen at fremrykke den allerede planlagte forhøjelse af topskattegrænsen – altså grænsen for hvornår man skal betale topskat – fra år 2022 til 2018. Det svarer til, at topskattegrænsen hæves med 12.000 kr. næste år.

Og ydermere vil regeringen afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget, så alle får gavn af det – en manøvre som kritiseres for at være en »topskattelettelse i forklædning.«

Det afviser Karsten Lauritzen dog pure:

»Jeg vil godt sige meget klart, at det er det altså ikke. Det er nemlig også en kontant lettelse for 1,1 million danskere under topskattegrænsen. Det gælder metalarbejdere, folkeskolelærere, tømreren og sygeplejersken,« sagde han på pressemødet og fortsatte:

»Er det hamrende skævt at give de her mennesker en skattelettelse? Er det at forgylde de rige? Det kan man selvfølgelig påstå, men det gør det ikke sandt.«

Skattelettelsen skal komme de danskere til gode, der tjener over 350.000 kr. om året, fremhævede han, og argumenterede dermed for, at regeringens forslag er socialt afbalanceret.

Adspurgt hvordan regeringen vil forsvare over for vælgerne, at de højst lønnede får en skattelettelse på over 25.000 kr,. mens en kassedame får lov at beholde omkring 5.000 kr. ekstra svarede finansminister Kristian Jensen (V):

»Rimeligheden består i, at dem der tjener mest i Danmark rent faktisk betaler mest til skattesystemet. Vi har proportion i skattesystemet,« sagde han og understregede, at regeringen ved siden af skattelettelserne har fokus på vækst og velfærd i samfundet.

Regeringen forventer, at det samlede udspillet til skattereformen vil skabe mere ulighed i Danmark end i dag. Uligheden ventes at stige med 0,46 procentpoint fra et niveau på 26,6 pct. i 2014 på den såkaldte Gini-koefficient. Danmark vil dog stadig være mere lige end eksempelvis Tyskland og Sverige, fremhæver regeringen.

»Den her reform skaber ulighed. Det gør vi med åbne øjne,« sagde Karsten Lauritzen.

»Når vi belønner folk, der arbejder, så skaber vi ulighed.«

Analyse: Det rimer ikke helt med Løkkes egne mål

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) hæftede sig ved, at Danmark både før og efter den foreslåede skattereform vil være et af de mest lige lande i verden. Han mener desuden, at journalisters interesse for den øgede ulighed er overdrevet, da regeringen med sit udspil kun lægger op til at øge uligheden »marginalt«, som han siger.

»Stop jer selv. Det her er på uligheden nogle fuldstændig marginale betragtninger. Danmark er fortsat et af verdens mest lige lande og mere lige end vores nabolande. Det er substansen i det her, og substansen er, at de fleste mennesker får en lempelse,« sagde Simon Emil Ammitzbøll.

Regeringen mangler stadig at fremvise, hvordan dele af finansieringen skal findes, men noget er allerede fundet via aftaler med Dansk Folkeparti om en lav integrationsydelse og et loft over kontanthjælpen, og andet skal betales ved at bruge af råderummet i dansk økonomi.

Derudover ventes regeringen også at skulle gennemføre nedskæringer andre steder for at komme helt i mål med at finansiere udspillet. Kristian Jensen vil torsdag fremlægge den præcise finansiering, når regeringen præsenterer sit udspil til finanslov.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.