Fortsæt til indhold
Politik

Så skete det: Folketinget har afskaffet blasfemiparagraffen

Et massivt flertal i Folketinget har fredag lagt blasfemiparagraffen i graven.

Med stemmerne 74 for og 27 imod har Folketinget fredag besluttet at slette den såkaldte blasfemiparagraf fra straffeloven. Dermed kan danske domstole ikke længere dømme personer for at krænke religioner.

Socialdemokratiet stemte som eneste parti nej til afskaffelsen.

I mere end 150 år har blasfemibestemmelsen givet særlig beskyttelse til religioner imod hån og spot.

Men det er slut nu.

Fremover bliver det tilladt eksempelvis at afbrænde bibler eller koraner og fornærme Vorherre eller profeten Muhammed – vel at mærke så længe man ikke overtræder andre bestemmelser i straffeloven, eksempelvis racismeparagraffen. Den sikrer, at ytringer eller handlinger, der truer, håner eller nedværdiger bestemte befolkningsgrupper på grund af deres religiøse overbevisning, stadig er strafbare.

Enhedslistens ordfører på området, Bruno Jerup, som står bag lovforslaget om at skrotte blasfemiparagraffen, glæder sig over, at så stort et flertal i Folketinget bakkede op om beslutningen:

»Religion skal ikke diktere, hvad der er tilladt og hvad der er forbudt at sige offentligt. Det giver religion en helt urimelig fortrinsstilling i samfundet,« sagde han fra talerstolen.

Dansk Folkepartis kirkeordfører Christian Langballe sagde under behandlingen, at blasfemiparagraffen de facto er død for længst, fordi den stort set aldrig bliver benyttet.

Lovændringen træder formelt i kraft dagen efter, at den er blevet bekendtgjort i Lovtidende.

Vejen til afskaffelsen blev banet at Venstre i denne uge skiftede holdning og dermed sluttede sig til regeringspartnerne Liberal Alliance og De Konservative. Med regeringens stemmer var flertallet sikret.

Danmark slutter sig nu til en række andre europæiske lande, som har afskaffet deres respektive udgaver af blasfemilovgivningen. Regeringen har indhentet oplysninger fra en række af disse lande, og hverken nationalt eller internationalt har de oplevet negative konsekvenser som følge af ophævelsen, lyder fra Justitsministeriet.

Politiets Efterretningstjeneste har dog advaret om, at fjernelsen af paragraffen kan skade Danmarks sikkerhed og »bidrage til at skærpe trusselsbilledet i forhold til Danmark og danske interesser i udlandet«.

I en vurdering skriver PET's Center for Terroranalyse, at konsekvenserne bl.a. vil afhænge af om medier og meningsdannere i ind- og udland »knytter en ophævelse sammen med forhold, der kan udnyttes til at skabe negativ opmærksomhed om Danmark, samt i hvilket omfang sådanne forhold udnyttes i militant islamistisk propaganda«.