Forbud mod bøn på gymnasium er ikke diskrimination – S og DF jubler

Det er ikke diskrimination, at en uddannelsesinstitution på Frederiksberg har forbudt elever at udføre religiøse ritualer, herunder muslimsk bøn, på skolens område.

Det har Ligebehandlingsnævnet nu slået fast i en principiel afgørelse.

I sommeren 2015 besluttede ledelsen på det tekniske H.C. Ørsted Gymnasiet at forbyde skolens elever at udføre religiøse ritualer eller missionere på skolen.

»Det var nævnets vurdering, at ordensreglernes forbud mod udøvelse af religiøse ritualer er objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre et trygt læringsmiljø med klare rammer, der tilgodeser elevers og ansattes forskellighed,« hedder det bl.a. i nævnets afgørelse, som blev truffet med stemmerne fire mod én.

Forbuddet blev oprindeligt indført, fordi H.C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg oplevede, at der opstod »uro, konflikter og utryghed« i forbindelse med, at elever udøvede bøn på skolen. Særligt en gruppe muslimske piger var meget aktive, og én af disse piger er siden rejst til Syrien, oplyser Lone Hansen, direktør for uddannelsesstedet TEC, som H.C. Ørsted Gymnasiet er en del af.

Lone Hansen er meget tilfreds med Ligebehandlingsnævnets afgørelse:

»Jeg er rigtig glad for at flertallet i nævnet anerkender hovedformålet med vores ordensreglement, nemlig at skabe tryghed på gymnasiet og samtidig sikre tolerance og mangfoldighed på skolen,« siger hun.

Alle religioner er omfattet af forbuddet mod religiøse ritualer, som gælder på alle TEC's syv afdelinger. Og ifølge Lone Hansen er der bred opbakning fra både elever og lærere.

»Vi har besluttet, at religion er en privatsag, så derfor må elever ikke missionere eller pådutte andre en bestemt religion eller religiøse ritualer,« forklarer hun.

Også det aarhusianske Langkaer Gymnasium har forbudt religiøs forkyndelse såsom fællesbøn på gymnasiets område.

På Christiansborg vækker afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet stor glæde hos Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, som for nylig begge har foreslået at forbyde bederum på danske uddannelsesinstitutioner.

Erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye (S) ser afgørelsen som en vigtig støtte til de institutioner, der forsøger at dæmme op for religiøs påvirkning.

»Jeg havde frygtet, at hvis H.C. Ørsted Gymnasiet var blevet anklaget for at diskriminere, så havde det fået en masse andre institutioner til at trække følehornene til sig. I disse år er det afgørende, at dem, der står med problemerne, ikke bliver skammet ud,« siger han.

Tesfaye peger på, at det kan medføre et socialt pres på eksempelvis muslimske elever, hvis en bestemt gruppe afholder fællesbøn på skolen.

»Hvis man lægger sig ned og beder en bøn i kantinen, så gør man hele kantinen til et religiøst rum,« siger han.

DF’s udlændingeordfører Martin Henriksen ser gerne, at et forbud mod bøn og bederum kun gælder for muslimer, da kristen bøn er »langt mere afdæmpet« og dermed ikke »udgør noget problem« på uddannelsesstederne.

»Det er fint, hvis et generelt forbud kan komme problemet til livs, men realiteten er den, at i virkelighedens verden er det primært noget, der rammer muslimsk bøn,« siger Martin Henriksen.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har afvist at forbyde bederum ved lov. I stedet bør hvert enkelt uddannelsessted træffe beslutningen lokalt, mener hun.