Familien frygter for dansk torturoffers helbred: Beder regeringen øge presset på Bahrain
Datteren til den fængslede danske statsborger Abdulhadi al-Khawaja opfordrer regeringen til at lægge hårdere pres på Bahrain.
Kalenderen viser snart seks år bag tremmer.
Siden april 2011 har den dansk-bahrainske statsborger og menneskerettighedsaktivist Abdulhadi al-Khawaja siddet fængslet i golfstaten Bahrain.
Trods omfattende tortur, langvarig sultestrejke og et forværret helbred har alle forsøg på at få den anerkendte aktivist og systemkritiker løsladt været forgæves.
Han afsoner en livstidsdom (25 år i Bahrain) for at have spillet en ledende rolle under de folkelige protester mod kongestyret under Det Arabiske Forår i 2011. Dengang slog regimet brutalt ned på demonstrationerne og fængslede adskillige oppositionsfolk med hjælp fra saudi-arabisk militær.
Nu frygter Al-Khawaja-familien atter for den 56-årige Abdulhadis helbred.
»Vi er meget bekymrede for hans tilstand. Den seneste uge har han mistet synet på sit højre øje, og vi har talt med en øjenlæge, som mener, at han risikerer at blive permanent blind eller få en blodprop, hvis han ikke får medicin,« siger Zainab al-Khawaja, da Jyllands-Posten møder hende på Christiansborg.
Hun har lige overværet et åbent samråd i Udenrigsudvalget, hvor udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) redegjorde for Danmarks langvarige indsats for at få al-Khawaja løsladt.
»Hvis den danske regering er bange for at forværre sagen, så er mit svar: Den kan ikke blive meget værre. Min far afsoner en livstidsdom. Han er 56 år gammel, og han er måske ved at miste synet,« siger Zainab al-Khawaja.
Det er snart et år siden, hun sidst så sin far.
Det var kort før, hun selv blev løsladt af »humanitære årsager« sammen med sin dengang 17 måneder gamle søn og efterfølgende tvunget til at forlade Bahrain. Hun afsonede en fængselsstraf for at have fornærmet kongen.
Siden hendes løsladelse er situationen i Bahrain generelt forværret, og styret har forringet forholdene for politiske fanger, fortæller Zainab al-Khawaja.
I januar blev tre mænd, som var dømt til døden for et politidrab, henrettet ved skydning. Det var de første henrettelser i Bahrain siden 2010, og ifølge Zainab al-Khawaja sendte styret dermed et klart signal til den shia-dominerede befolkningen i golfstaten ud for Saudi-Arabien.
I fængslet, hvor al-Khawaja afsoner sin livstidsdom, er forholdene også blevet forringet de seneste måneder. Myndighederne har beskåret besøgstiderne kraftigt, nogle fanger har angiveligt fået frataget pen og papir, og fangevogterne kontrollerer, hvem Abdulhadi al-Khawaja må ringe til, fortæller Zainab al-Khawaja.
De nye procedurer betyder også, at hendes far skal iføres håndjern og kæder på hænder og fødder for at kunne besøge et hospital, og han skal have foretaget en invasiv kropsvisitering for at få lov til at se en læge.
»På grund af den nedværdigende og dehumaniserende behandling nægter min far at gå til lægen, selvom han har brug for behandling så hurtigt som muligt,« siger Zainab.
Familien taler med ham i telefon nogle få gange om ugen, men også disse telefonsamtaler er på det seneste blevet underlagt restriktioner.
Nu ønsker familien så meget offentlighed om sagen som muligt for at lægge pres på styret i Bahrain.
»Vi tror, at det er den mest effektive måde, at hjælpe sagen på vej og få min far løsladt på,« begrunder Zainab al-Khawaja.
Så du er uenig med den danske regering i, at den bedste måde, at håndtere sagen på, et via det diplomatiske og politiske spor - uden for offentligheden?
»Jeg tror, at en af forklaringerne på, at sagen har trukket ud i så mange år uden resultater er, at den er flyttet ind i den diplomatiske sfære. Den eneste gang, hvor der var egentlige fremskridt, var i 2012,« siger hun.
Dengang for fem år siden sultestrejkede al-Khawaja i mere end 100 dage, hvor han ikke frivilligt indtog fast føde, og daværende udenrigsminister Villy Søvndal (SF) rejste sagen både internationalt og over for Bahrains udenrigsminister.
Regeringen fortsætter ufortrødent arbejdet for at hjælpe al-Khawaja – desværre kan jeg ikke love en hurtig løsning.
Hun understreger, at hun ikke tvivler på, at den danske regering gør en indsats, men hun tror ikke længere på, at den virker.
Faktum er, at samtlige danske udenrigsministre siden Lene Espersen (K) i 2011 har arbejdet på at få Al-Khaweaja løsladt, så han kan blive behandlet for den tortur, han er blevet udsat for i fængslet.
På dagens samråd understregede, at Anders Samuelsen, at regeringen ikke har opgivet at få den danske statsborger sat fri.
»Regeringen fortsætter ufortrødent arbejdet for at hjælpe al-Khawaja – desværre kan jeg ikke love en hurtig løsning af sagen,« sagde han.
Udenrigsministeren mindede om, at Danmark flere gange har rejst al-Khawajas sag i FN’s Menneskerettighedsråd, hvor Danmark har opfordret Bahrain til at løslade politiske fanger herunder al-Khawaja.
Desuden har skiftende regeringer løbende orienteret Folketingets Udenrigspolitiske nævn om arbejdet bag lukkede døre af hensyn til sagens personfølsomme karakter.
Vurderingen er, at mere offentligt politisk pres på Bahrain risikerer at spænde ben for en løsladelse.
»Dialogen med Bahrain foregår derfor uden offentlighed af hensyn til mulighederne for at finde en løsning,« sagde Samuelsen.
Samrådet var indkaldt af socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen, som blandt andet spurgte ind til, om sanktioner kan komme på tale over for det autoritære styre i Bahrain.
Sanktioner vil næppe være gavnlige, lød svaret fra Samuelsen:
»Danmark er ikke nogen stor spiller i Bahrain. Så derfor er der ikke noget, der tyder på, at det vil gøre noget som helst indtryk,« sagde han og afviste, at hensynet til dansk eksport til Bahrain spiller en rolle i sagen.
Lars Aslan Rasmussen vil indkalde til et lukket samråd om al-Khawaja, for at kunne få flere oplysninger på bordet.
Zainab al-Khawaja nægter at give op, selvom udsigterne til en løsning synes lange.
»Jeg er nødt til at holde fast i selv det mindste håb. Også selvom det hele ser mørkt ud,« siger hun.