Annonce
Politik

Eksperter: Lars Løkkes opgør med omstridt domstol er risikabelt og stejlt op ad bakke

At skabe enighed mellem 47 lande i et gigantisk territorium, som strækker sig fra russiske Vladivostok til irske Cork, bliver særdeles vanskeligt for den danske regering, siger eksperter.

Mere end 2.000 domme afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2015. Det bliver op ad bakke for den danske regering at få de 47 dommere til at skifte kurs, vurderer eksperter. Foto: Frederick Florin, AFP

Den danske regering kan få ekstremt svært ved at indfri løfterne om et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som både et politisk flertal og flere juraeksperter i den seneste uge har kritiseret for at tage magten fra de nationale parlamenter med domme, der går stik imod staternes ønsker.

Sådan lyder vurderingen fra flere eksperter, efter at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i sidste uge meddelte, at regeringen vil bruge det kommende formandskab for Europarådet til at rejse »spørgsmålet om en reform af menneskerettighedsdomstolen«. Samtidig har regeringen nedsat en taskforce, som undersøger, hvordan menneskeretskonventionen kan ændres.

Det er et svært diplomatisk spil at få medlemslandene til at blive enige om noget som helst.
Mikael Rask Madsen, professor, Københavns Universitet

Ifølge Mikael Rask Madsen, der er professor og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Internationale Domstole (iCourts) ved Københavns Universitet, bliver det en »særdeles kompliceret opgave« for regeringen at få alle 47 medlemslande i Europarådet til at enes om ændringer af domstolen i Strasbourg eller konventionen. Europarådet dækker et gigantisk territorium fra Vladivostok i Rusland til Cork i Irland.

Kamp på to fronter

»Det er et svært diplomatisk spil at få medlemslandene til at blive enige om noget som helst. Hvis man tager regeringens ønsker for pålydende, at man vil ændre på bestemmelser i konventionen, vil jeg anskue det som særdeles kompliceret og vanskeligt at komme igennem med,« siger han.

Regeringens plan
  • Regeringen vil bruge det kommende formandskab for Europarådet til tage spørgsmålet om en reform af menneskerettighedsdomstolen op.
  • I regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil »se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention«.
  • Regeringen har desuden nedsat en taskforce, som skal forberede arbejdet og vurdere, om menneskerettighedskonventionen kan ændres.
  • Samtidig holdes en international ekspertkonference om emnet under det danske formandskab, som begynder i november.

Flere juraeksperter advarede i onsdags i Jyllands-Posten om, at domstolen i Strasbourg underminerer demokratiet med tolkninger af national lovgivning, ligesom domstolen af egen drift har bevæget sig ind på nye områder og bl.a. har blokeret for, at kriminelle udlændinge kan udvises fra Danmark. I 2016 kunne Danmark eksempelvis ikke udvise den kriminelle Gimi Levakovic til Kroatien.

Ifølge Mikael Rask Madsen kan regeringen løbe ind i særskilt modstand fra flere østlande, som Danmark gerne vil udvise kriminelle til.

Risiko for udvanding

Regeringen skal i opgøret slås på mindst to fronter og bevæger sig ud på en yderst vanskelig og risikabel diplomatisk mission, siger direktør i tænketanken Justitia Jacob Mchangama. På den ene side står en gruppe lande, der vil presse på for at få udvandet menneskerettigheder, som er vigtige for Danmark. På den anden side står regeringen over for stærke kræfter blandt menneskerettighedsforkæmpere eller skeptiske lande, som vil forsøge at blokere for enhver ændring eller svækkelse af konventionerne, og som ikke anerkender de problemer, som Danmark peger på, forklarer han.

Selv om Mchangama støtter regeringens bestræbelser, påpeger han, at det indebærer en risiko f.eks. at genåbne forhandlingerne om menneskerettighedskonventionen eller domstolen, fordi nogle lande som f.eks. Rusland, Aserbajdsjan eller Tyrkiet måske vil presse på for tilbageskridt for frihedsrettighederne på andre områder.

»Man skal huske, at der jo også er områder, hvor menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg har styrket de demokratiske rettigheder. Den har for eksempel markant styrket pressefriheden og forsamlingsfriheden i Danmark,« siger Mchangama.

I stedet for at få ændret konventionen er det – ifølge Mikael Rask Madsen – mere oplagt og sandsynligt, at regeringen i den mere bløde ende kan få landene i Europarådet til at vedtage en ”københavner-erklæring”, der kan være første skridt på vej mod en senere reform, som kan flytte magt tilbage til medlemslandene. Samtidig kan erklæringen sende et klart politisk signal til domstolen om, at den bør rette ind og skifte praksis.

Domstolen
  • Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blev etableret i 1959 under Europarådet.
  • Domstolen i Strasbourg har 47 dommere, én fra hver medlemsstat. Den danske dommer er Jon Fridrik Kjølbro.
  • Formål: at sikre, at medlemslandene efterlever Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950.
  • Borgere og stater kan klage, hvis de mener, at menneskerettighederne krænkes.
  • Domstolen afsagde i 2015 i alt 2.287 domme, og lige nu verserer 75.250 sager ved domstolen.
  • Medlemsstater er forpligtigede til at overholde og justere lovgivning ind efter domstolens afgørelser.

Denne manøvre blev også brugt i 2012, da Europarådets 47 regeringer enstemmigt – efter britisk pres – vedtog den såkaldte Brighton-erklæring, som for første gang i domstolens historie forsøgte at flytte magt og beslutningskraft retur til medlemsstaterne. Her blev det også vedtaget, at der inden 2019 skal foretages en analyse af, om der skal flere reformer til, og at antallet af sager i Strasbourg skal ned.

»Man har lavet masser af tillægsprotokoller til konventionen fra 1950. Men de første 14 tillægsprotokoller, som blev vedtaget frem til 2012, gav faktisk alle sammen domstolen flere kompetencer. Det var først i 2012, at det politiske billede begyndte at ændre sig,« siger Mikael Rask Madsen.

Berlin kan spænde ben

Noget tyder dog på, at domstolen i Strasbourg selv har læst skriften på væggen og er begyndt at skifte kurs. I en dom fra Strasbourg i december blev det slået fast, at Danmark havde ret til at udvise bandelederen Fez Fez, selv om han har kone og otte børn i Vollsmose i Odense. Dermed var udvisningen ikke et brud på menneskerettighedskonventionens artikel otte, der bl.a. handler om retten til familieliv, og som andre gange har forhindret udvisninger.

Eksperter advarer: 47 dommere i Strasbourg tager magten – de blander sig for meget

Mikael Rask Madsen peger samtidig på, at det vil være »klogt, hvis den danske udenrigstjeneste starter i Berlin« for at finde ud af, om opgøret overhovedet har nogen gang på jorden. Tyskland har tidligere været afvisende over for danske idéer om at ændre eller svække menneskerettighedskonventionen.

»Tyskerne er om nogen garanter for systemet. Da Danmark begyndte at lufte idéen om, at man skulle tilbage til kernen af menneskerettighederne i Europa, blev det sparket til hjørne af tyskerne, der mente, at det var en fejlslagen plan i forhold til systemet,« siger Mikael Rask Madsen.

I det vanskelige diplomatiske spil skal Danmark ikke komme »løbende med sine egne særinteresser«, lyder et råd fra domstolseksperten.

»Dette kræver, at man ser ud over det særlige indenrigspolitiske spil om f.eks. udvisning af kriminelle og tænker mere institutionelt og går efter generelt at lave et bedre menneskerettigheds-maskineri i Europa,« siger Mikael Rask Madsen.

VLAK-regeringen er under voldsomt pres fra sit parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, som kræver indgreb mod de internationale konventioner, der hindrer nye stramninger af udlændingepolitikken.

Men at det kan være stejlt op ad bakke at få andre landes støtte til at ændre konventionerne, har regeringen allerede oplevet på den hårde måde. Dagbladet Information skrev lørdag, at otte af ni europæiske lande har sagt nej til en forespørgsel fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om at ændre i statsløsekonventionen. Kun Norge har svaret imødekommende.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fastslog torsdag over for Jyllands-Posten, at der er behov for at se kritisk på den måde, som domstolen bruger menneskerettighedskonventionen.

»Det er problematisk, hvis flere og flere nationale forhold i sidste ende skal afgøres af menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Det skaber et demokratisk problem, som vi er nødt til at forholde os til,« sagde Pape Poulsen, der tilføjede, at regeringen vil tage en reform af menneskerettighedsdomstolen op under det kommende formandskab.

Planen fik fuld støtte fra Socialdemokratiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup, der også ønsker et opgør med domstolens såkaldte »dynamiske fortolkning«, der ifølge S er blevet for politisk. Han opfordrede bl.a. regeringen til at opbygge en alliance af lande, der også ser kritisk på sagen.

Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, kritiserede, at domstolen i »al sin aktivistiske magtsyge har tilranet sig alt for meget magt gennem årene« og er blevet »en stat i staten«, hvilket bl.a. blokerer for, at kriminelle udlændinge kan udvises.

DF har tidligere peget på, at Danmark kan blive nødt til at trække sig ud af konventioner, hvis det ikke er muligt at ændre dem.

Ingen vestlige stater har hidtil opsagt konventioner om menneskerettigheder, og det er ifølge flere eksperter et drastisk skridt, der i sidste ende kan sætte det danske EU-medlemskab på spil.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er nemlig en integreret bestanddel af EU-retten og dermed også en del af Danmarks forpligtelser.

Hertil kommer, at mange krav i den europæiske konvention er dubleret i andre FN-konventioner, som man så også skulle forlade for at slippe for forpligtelserne.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Dansk Industri hejser det hvide flag

Mikael Jalving
Nu skal vi importere arbejdskraft udefra. Hvad om vi først fik aktiveret den, der allerede findes?

Blog: Venstre og regeringen er totalt passive over for sprøjtegift i drikkevandet

Christian Rabjerg Madsen
95 gange i 2017 sendte vandværkerne drikkevand ud til danske forbrugere, med mere sprøjtegift end reglerne tillader. Alligevel har Venstre mere travlt med at skælde ud på oppositionen end med at sikre danskerne rent drikkevand.
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her