Eksperter: Omstridt domstol tager magten fra de folkevalgte

Regeringen bør bruge formandspost i Europarådet til at rejse kritik af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der har tiltaget sig for meget magt i bl.a. udlændingepolitikken, siger flere eksperter.

Artiklens øverste billede
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg tager magten fra de nationale parlamenter, advarer professor i strafferet Gorm Toftegaard Nielsen, Aarhus Universitet. Foto: Gregers Tycho

Inde bag murene i en stål- og glasklædt bygning i Strasbourg har 47 dommere gennem årene taget så meget magt fra de nationale parlamenter, at flere domme underminerer demokratiet, går direkte mod staternes ønsker og ofte skaber folkelig modstand.

Sådan lyder kritikken af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra en række juraeksperter. Flere opfordrer nu den danske regering til at tage et opgør med domstolen og dens egenhændige tolkninger af national lovgivning og menneskerettighedskonventionen, når Danmark i løbet af få måneder overtager formandskabet i Europarådet. Som et markant eksempel nævner eksperter, at domstolen har blokeret for udvisning af kriminelle udlændinge.

»Domstolen tager magten fra parlamenterne, fordi den efter min mening misforstår sin opgave,« advarer Gorm Toftegaard Nielsen, professor i strafferet på Aarhus Universitet. Han mener, at domstolen blander sig for meget og går for vidt, når den fortolker menneskerettighederne.

Domstolens beskyttelse af kriminelle udlændinge går stik imod staternes ønsker.

Jacob Mchangama, Direktør, tænketanken Justitia

Juraprofessor Mads Bryde Andersen er enig i, at domstolen underminerer demokratiet med sin praksis, også når det gælder miljøret, krigens love, og arbejdsmarkedsret. Ifølge direktøren i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, har domstolen med sine »dynamiske fortolkninger« af egen drift bevæget sig ind på alle mulige områder og dermed forladt konventionens oprindelige formål fra 1950 om at beskytte demokratiet mod totalitære regimer og en gentagelse af Anden Verdenskrig.

»Domstolens beskyttelse af kriminelle udlændinge går stik imod staternes ønsker og er mere eller mindre opfundet af domstolen selv,« siger Mchangama.

Også lektor i folkeret Anders Henriksen fra Københavns Universitet mener, at den danske regering skal bruge det kommende formandskab til at rejse kritik af domstolens praksis i bl.a. sager om kriminelle udlændinge, fordi sagen kan true legitimiteten under systemet. Samtidig bør Danmark kæmpe for en større folkelig opbakning i en tid, hvor der er øget skepsis over for både EU og andre institutioner.

»Danmark har som et lille land en klar interesse i at sikre den internationale retsorden og respekt for demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder,« siger Anders Henriksen, der understreger, at domstolen også har styrket demokratiske rettigheder, heriblandt pressefriheden.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.