Danmarks nye udviklingsbistand skal være mere »noget for noget«

Posen med danske bistandskroner til verdens fattigste er blevet rystet godt og grundigt, og et bredt flertal i Folketinget er nu enige om, hvordan fremtidens udviklingsstrategi skal se ud.

Blandt andet skal princippet om »noget for noget« fremover spille en væsentligt større rolle end i dag. Mantraet er, at man »passer godt på Danmark ved at tage vare på verden«.

Det gælder både i forhold til hvilke lande og projekter, Danmark skal prioritere at støtte, men også i forhold til, at udviklingsbistanden skal kunne bruges som trussel over for udviklingslande, der afviser at tage imod asylansøgere, som er blevet afvist i Danmark.

Hvis ikke landene går med til at tage imod deres statsborgere, skal de kunne miste de danske bistandskroner.

Alle partier på nær Enhedslisten er med i forliget, der af partierne beskrives som »historisk«.

Danmark vil blandt andet føre en »robust dialog« med udviklingslande om at tilbagetage afviste asylansøgere eller egne statsborgere uden lovligt ophold i Danmark, fremgår det af den 40 sider lange strategi, som kan læses her.

»Fra dansk side skal vi sikre, at udviklingssamarbejdet og andre udenrigspolitiske instrumenter som handel og politisk dialog kan bidrage til at sikre effektive aftaler om tilbagetagelse, der respekterer både vores og modtagerlandets internationale forpligtelser,« står der i aftalen.

Danmark har allerede hjemsendelsesaftaler med en række lande såsom Afghanistan, Albanien, Irak, Rumænien, Sri Lanka og Somaliland. Flere af dem fungerer dog ikke efter hensigten, oplyste Rigspolitiet i sommer til Jyllands-Posten, herunder den med Irak.

Ifølge udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) er det »helt rimeligt«, at bistanden »spiller en rolle« i forhandlinger og dialoger om tilbagetagelse af blandt andre afviste asylansøgere.

»Det er klart, at kommer det dertil, at man skal true med bistanden, så har man kun et skud i bøssen. Men det er vigtigt, at det er et værktøj i værktøjskassen,« sagde hun ved præsentationen af strategien.

Hun glæder sig desuden over det brede forlig, som skal gælde mindst fem år frem.

»Vi har et rigtig stærkt grundlag for, at Danmark kan tale med en stærk og markant stemme globalt. Det er jeg meget glad og stolt over, at et bredt flertal i Folketinget bakker op om,« sagde hun.

Ud over at hjælpe modtagerlandene med at sikre de rette betingelser for at kunne tage imod afviste personer vil Danmark i EU arbejde for bedre muligheder på området.

Lande, der tager imod egne statsborgere eller bidrager til at huse flygtninge, skal eksempelvis kunne belønne, og tilbagetagelse skal være en »fast, integreret del« af EU’s engagement med et givent tredjeland.

Der skal stilles »klare krav« om, hvad Danmark forventer fra de lande, vi samarbejder med »til gengæld for den støtte, som vi tilbyder,« skriver partierne i forligsaftalen.

»Danmark støtter, at EU sammen med medlemslandene udvikler partnerskaber for udvalgte lande, der er bygget op om en sådan »noget-for-noget«-tilgang over for irregulær migration, samtidig med at det gøres klart, at manglende villighed til at samarbejde om tilbagetagelse og andre dele af migrationshåndteringen vil få negative konsekvenser,« hedder det.

De Konservatives udviklingsordfører Naser Khader understreger, at meget af aftalen ikke bare handler om altruisme, men om Danmarks egne interesser. Eksempelvis at sikre, at folk ikke har grund til flygte eller emigrere.

Eller som Ulla Tørnæs beskriver det: At skabe »håb og muligheder«, der hvor støtten bruges.

I Folkekirkens Nødhjælp, som blandt andet arbejder med udviklingsbistand i Afrika, er man overordnet glade for forliget. Det skaber ro og tryghed om udviklingsbistandens størrelse de næste år og indeholder mange ambitiøse mål, påpeger generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen.

Ét punkt er hun dog yderst kritisk over for – nemlig »noget for noget«-tanken om at knytte udviklingsbistanden sammen med spørgsmålet om at tage folk retur.

»Man kan have mennesker i dyb armod og krise i Somalia, og det er så dem, der bliver ramt, hvis ikke Somalia vil tage flygtninge tilbage. Rent økonomisk giver det ingen mening. Og menneskeligt giver det slet ingen mening. Man rammer de fattigste, som måske begynder at flygte igen,« siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Grundlæggende tror hun slet ikke på, at man kan bruge udviklingsbistand til at få sin vilje igennem.

»Det er sjældent, at man kan true sig til noget i lande, der i forvejen er plaget af krig eller konflikt. Jeg tror meget mere på at dialogen er vej hjem,« understreger Birgitte Qvist-Sørensen.

Afsættet for hele udviklingsstrategien er FN’s 17 verdensmål, som har til formål at skabe bæredygtig udvikling og en verden uden ekstrem fattigdom frem mod år 2030. FN vurderer, at det vil koste mellem 1,9 og 3,1 billioner dollars om året de næste 15 år, hvis verdensmålene skal opfyldes.

Fra dansk side lægger forligskredsen op til at flere private aktører såsom virksomheder, investorer og finansielle institutioner skal mere ind over det danske udviklingsarbejde, og Danmark binder sig nu for første gang til at give mindst 0,7 procent af BNP i udviklingsstøtte, hvilket er FN's minimumanbefaling.

Danmark har i årevis levet op til målsætningen sammen med lande som Norge, Sverige, Storbritannien og Nederlandene. De seneste år er den danske udviklingsstøtte dog faldet.

De Radikales udviklingsordfører Martin Lidegaard havde derfor håbet på mere udviklingsbistand end de 0,7 procent:

»Men vi er glade for, at vi nu har lagt den bund, sådan så vi ikke har den zigzagkurs hele tiden,« sagde han ved præsentationen.

Også SF og Alternativet ønsker, at udviklingsbistanden hæves.

Hos Dansk Folkeparti er holdningen til gengæld den stik modsatte. Her er udviklingsordfører Claus Kvist Hansen først og fremmest glad for, at rammen nu er blevet sat til minimumsanbefalingen på de 0,7 procent.

»Hvis man mener, at der bliver givet for lidt i udviklingsbistand, så er det den øvrige verden, der skal op på vores niveau,« sagde han.

DI tager godt imod den nye strategi, som blandt andet beskrives som godt nyt for den private sektor:

»Den nye strategi udstikker en ny og vigtig kurs. Hidtil har det været en relativ lille del af dansk udviklingssamarbejde, der er lavet i samarbejde med den danske private sektor, det ser der nu ud til at blive lavet om på,« siger international direktør i DI, Thomas Bustrup, i en udtalelse, og roser koblingen mellem handel og udvikling.