Krav og knaster: Her er hvad Løkke, Pape og Samuelsen skal forhandle om

Statsminister Lars Løkke Rasmussen tog mandag hul på forhandlingerne om at danne en ny trekløverregering bestående af Venstre, Liberal Alliance og De Konservative.

Forud for forhandlingerne har der været sonderinger partierne imellem for at sikre, at der er en fælles forståelse om at finde sammen i en regering.

Her kan du få overblikket over partiernes krav til det kommende regeringsgrundlag – og hvad der for alvor skiller parterne:

LA's krav

Liberal Alliance har ikke spillet ud med konkrete krav. Til gengæld har LA officielt droppet det »ultimative« krav om topskattelettelser på mindst fem procentpoint for alle topskatteyder.

»Den samlede pakke afgør, hvad vores stillingtagen er til det (altså det ultimative topskattekrav, red.). Vi er ikke der, hvor vi har konkluderet endnu,« sagde Anders Samuelsen i weekenden. Han nævnte ikke noget om sin deadline om, at LA ville vælte Løkke, hvis ikke han leverede de ønskede topskattelettelser inden nytår.

Den nuværende Venstre-regering har foreslået at lette topskatten med fem procentpoint for alle indtægter op til en million kroner, men Anders Samuelsen havde tidligere krævet, at også indtægterne over millionen fik lettet topskatten. Det krav er nu taget af bordet.

LA vil dog kun gå med i en ny VLAK-regering, hvis de tre borgerlige partier kan enes om et regeringsgrundlag, der tilfredsstiller LA på en række ikke nærmere definerede områder:

»Liberal Alliance går KUN i regering HVIS vi kan blive enige om et positivt, ambitiøst, borgerligt-liberalt regeringsgrundlag, der tegner en vej frem for Danmark,« skrev Anders Samuelsen i weekenden på Facebook.

»Det arbejde går vi nu i gang med. Med et åbent og positivt sind.«

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl har gjort det klart, at DF stadig ikke støtter topskattelettelser.

De Konservatives krav

Modsat LA har K præsenteret nogle mere konkrete krav og ønsker til regeringsgrundlaget:

For det første skal regeringsgrundlaget forhandles fra bunden. Det skal ikke være en Venstre-udgave, som LA og K bliver indlemmet i. Derudover:

– Konservative vil have mindst tre ministerposter.

– Styrket forsvar: Danmark skal leve op til Nato-ambitionen om at bruge 2 procent af BNP på forsvaret. Konkret vil stigningen betyde, at forsvarsbudgettet skal hæves godt 23 mia. kr. til knap 40 mia. kr. Politikerne skal altså afsætte knap 17 mia. kr. om året, hvis Nato-løftet skal indfris.

Hvis Konservative ender med at gå med i regering vil partiet genindtræde i forsvarsforliget efter at være trådt ud i forbindelse med købet af nye kampfly i juni. Årsagen var, at forsvaret ikke fik tilført penge, men skulle betale for kampflyene af egen lomme.

– Styrket politi: Konservative ønsker flere betjente. Derudover går partier efter hårdere straffe til kriminelle.

– En grønnere politik: »Det er helt afgørende, at der kommer nogle tydelige og klare elementer ind, hvor vi gør noget for det grønne, hvor vi tænker både på de kommende generationer og erhvervslivet,« sagde Søren Pape søndag.

– Tryghed for boligejerne: Der skal laves et nyt boligskattesystem, som opfylder De Konservatives krav om ro og tryghed for boligejernes økonomi. I finanslovsaftalen fra sidste uge blev grundskylden fastfrosset i 2017.

Venstres egne krav:

I sin tale på Venstres landsmøde søndag formulerede Lars Løkke Rasmussen fem ambitioner for den kommende trekløverregering:

– Regeringen skal bygge på optimisme med fokus på de positive udviklinger i Danmark.

– Regeringen skal have et udsyn og udvikle Danmark i samspil med omverdenen.

– Der skal være fokus på frihed og den enkeltes frie valg.

– Vækst skal være i fokus som forudsætningen for velfærd.

– Der skal skabes større sammenhæng i det borgerlig-liberale Danmark.

Hvor mange dage, der skal gå med regeringsforhandlingerne, er uvist, men Søren Pape Poulsen sagde søndag, at partierne er langt fra målstregen. Håbet er, at en ny regering kan være på plads i løbet af ugen. Men der er stadig knaster, der skiller.

Én ting er nemlig partiernes egne krav og ønsker. Noget andet er de politikområder, hvor parterne ser vidt forskelligt på sagerne – populært kaldet knasterne. Dem har Ritzau set nærmere på nedenfor:

Her er partierne uenige:

Miljø

De Konservative endte de facto med at vælte daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i starten af året, hvorfor der skal klinkes nogle skår.

Liberal Alliance kom i vælten, da partiets klimaordfører sagde, at der ikke var belæg for at sige, at klimaforandringerne var menneskeskabte. Det måtte formanden præcisere til, at de hovedsageligt er menneskeskabte.

På den anden side står De Konservative, som forsøger at markere sig som det grønne parti i blå blok.

K-formanden kom med et grønt ultimatum om lavere udledning af kvælstof i de kommende år i kølvandet på sagen om landbrugspakken, hvor striden gik på netop udledningen.

Den offentlige sektor

Venstre og De Konservative gik til valg på nulvækst i den offentlige sektor, mens Liberal Alliance over syv år vil skære cirka ti procent af.

Det kan dog vise sig at blive svært at få indført, da det sidste parti i blå blok, DF, gik til valg på en vækst på 0,8 procent i det offentlige forbrug.

Offentlighedsloven

De Konservative har forlangt en række ændringer af offentlighedsloven, der begrænsede journalisters mulighed for at få aktindsigt, da den blev indført. Liberal Alliance stemte imod loven i 2013.

Til januar ventes Ombudsmanden at igangsætte en evaluering af loven, hvorefter man skal debattere mulige ændringer i Folketinget.

Skat

Anders Samuelsen ventes at være klar til at droppe sit ultimative krav om topskattelettelser hele vejen op.

Men Løkkes forslag fra udkastet til 2025-planen om at sænke topskatten med fem procent op til en million kroner kan blive svær at gennemføre med DF som støtteparti.

De Konservative ventes at have en række krav for at sikre tryghed på boligskatten.

Forsvar

Forsvarsforliget blev i sommer uden De Konservative, hvilket er historisk, da området er hjerteblod for partiet.

Det vil være »naturligt«, hvis De Konservative træder ind i forsvarsforliget, når der dannes ny regering, mener K-formanden.

Retsforbeholdet

Liberal Alliance anbefalede ligesom DF et nej til en afskaffelse af retsforbeholdet ved folkeafstemningen den 3. december sidste år, mens Venstre og De Konservative var for.

Danmarks Radio

Blå blok vil gerne barbere Danmarks Radio ned, men der er uenighed om hvor meget. Venstre og Liberal Alliance er klar til at gå længst, mens De Konservative har nedtonet ambitionerne.

Kilder: Ritzau, Jyllands-Posten, TV 2, Berlingske, Politiken