Kristian Jensen tror på Europol-afklaring om nogle uger

BRUXELLES/KØBENHAVN:

Næsten et år efter at danskerne stemte »nej« til at pille ved retsforbeholdet nærmer regeringen sig en afklaring på, om Danmark alligevel kan blive i det europæiske politisamarbejde, Europol.

Det siger udenrigsminister Kristian Jensen, efter at han tirsdag har holdt væg-til-væg-møder med ledende personer i de politiske grupper i EU-Parlamentet.

»Jeg håber, at det falder i hak inden for nogle uger, sådan at vi har en klar ramme for, hvad vi får af tilbud,« siger en tydelig mere optimistisk udenrigsminister.

Danmark går nu målrettet efter at få den bedst opnåelige aftale, som operativt giver politiet lige så hurtig søgeadgang til Europols databaser som i dag. Til gengæld accepterer man, at Danmark ikke længere kan være med til at træffe beslutninger om Europols retning og prioriteter. Altså et slags B-medlemskab af Europol.

»Der arbejder vi på at få en model, som er bedre end Norges. Men hvor langt vi kommer op (mod fuld deltagelse, red.), det har jeg ingen garanti for endnu,« siger Kristian Jensen.

Det stemmer overens med meldingen fra formand for EU-Parlamentet, Martin Schulz.

»Det er klart, at enhver særaftale har en pris. Jeg fornemmer efter mit møde med den danske udenrigsminister, at det forstår Danmark,« skriver Schulz i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten, hvor han understreger, at Den Socialdemokratiske Gruppe i EU-Parlamentet vil samarbejde for at finde en løsning på Danmarks dilemma.

»Men det er vigtigt at en aftale er juridisk vandtæt og respekterer de basale EU-principper,« fortsætter han.

Her er udfordringen, at EU har en juridisk ramme for EU-medlemmer, som er helt og fuldt med, og en juridisk ramme for, hvordan man kan samarbejde med ikke EU-medlemmer.

»Men der er ikke en juridisk ramme for et EU-medlemsland, der ikke er fuldt og helt med,« siger Kristian Jensen:

»Og der er endnu ikke en færdig model på bordet. Der er nogle tanker om, hvordan skitsen skal se ud. Men der er stadig et stykke juridisk arbejde, der skal på plads om, hvad kan vi placere en sådan model på.«

Men hvis Danmark får den operationelle adgang, som vi har nu, så har vi vel grund til at være glade?

»Så har vi grund til at være lettede, for det kan gå rigtigt galt for danskernes tryghed. Men man skal huske, at Europol udvider og fremadrettet skal stå for en større del af informationsindsamlingen, større del af terrorbekæmpelsen i EU. Der er en glidning i retning af, at Europol bliver mere central, og her er vi ikke med til at beslutte retningen, som vi gerne ser det, fordi vi har sat os udenfor,« siger Kristian Jensen.

Medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale, Morten Helveg Petersen, er ikke begejstret trods udsigterne til en mulig afklaring på Danmarks Europol-problem:

»Min bekymring er, at vi ender med en aftale på 50 pct. af det, som vi har nu, og ikke længere har nogen indflydelse på Europols prioriteringer,« siger han.

Hvis Danmark – som udenrigsministeren nu venter – kan have en afklaring om nogle uger, skal Danmark derefter også have støtte fra de øvrige EU-lande og EU-Parlamentet og helst inden 1. maj næste år, hvor Danmark alternativt ryger ud af Europol.

Til den tid går politisamarbejdet nemlig over til at være et overstatsligt anliggende og dermed er det lukket land for Danmark, som på dét punkt er bundet af retsforbeholdet.

Rigspolitiet er allerede gået i gang med at forberede sig på et eventuelt dansk farvel til Europol – til stor bekymring for politiledelsen. Ifølge rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg vil en exit være et enormt tilbageslag for dansk politi, som ikke længere at være til stede i Europol-hovedkvarteret i Haag.

Derudover – og nok mest alvorligt – vil politiet ikke længere have adgang til at søge i Europols omfattende informationssystem over kriminelle. Alene i 2014 foretog dansk politi over 70.000 søgninger i systemet svarende til næsten 200 om dagen.

Jens Henrik Højbjerg har dog tidligere advaret om, at det ikke er nok for dansk politi at have adgang til Europols databaser. Der er også brug for at danske forbindelsesofficerer sidder med ved møderne i hovedkvarteret i Haag, hvis politiet frem over skal have samme udbytte af Europol-samarbejdet som i dag.

Baseret på de mere positive toner fra regeringen, regner DF’s EU-ordfører Kenneth Christensen Berth med, at det nu snart er sikkert, at Danmark kan blive i Europol.

»Jeg er klar over, at regeringen vil gå ud og sige, at det er en dårlig aftale, men der kommer en aftale. Og jeg går ud fra, at det er en aftale, som vil tilfredsstille os,« siger han og slår fast, at DF uanset hvad stadig ser retten til grænsekontrol som vigtigere end dansk deltagelse i Europol.

Det standpunkt står i kontrast til Storbritannien, hvor regeringen mandag meddelte, at den trods brexit’en vil bruge sin tilvalgsordning – den ordning, som danskerne i december sagde nej til – så britisk politi kan fortsætte i det politisamarbejdet, når Europol fra 1. maj går til det overstatslige område.

»Det står uantastet,« siger Kenneth Christensen Berth:

»Man huske, at Storbritannien står i den fantastiske situation, at de har grænsekontrol. De har ikke den omkostning, at de ved at sige ja til Europol mister grænsekontrollen. Det er vores problem,« siger han.