Dokumentation: Her er DF's mange garantier om Europol

Danmarks dage som medlem af Europol kan være talte den 1. maj næste år.

Sådan ser udsigten i hvert fald ud lige nu, hvor der stadig ikke er fundet en løsning med EU, der kan sikre fortsat dansk medlemskab af det vigtige europæiske politisamarbejde. Europa-Kommissionens næstformand Frans Timmermans sagde det tydeligere end de fleste, da han i september opsummerede situationen:

»Når man stemmer for ikke at få en tilvalgsordning, kan man ikke være medlem af Europol,« sagde han med henvisning til danskernes klare »nej« ved folkeafstemningen om retsforbeholdet i december sidste år.

Medlemskabet af Europol var ellers et af de helt centrale emner i valgkampen, hvor særligt Dansk Folkeparti – det største af nej-partierne – kom med nagelfaste løfter til vælgerne. Udsigten til en Europol-exit var ren skræmmekampagne fra ja-partierne, lød fra DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

Faktisk garanterede han adskillige gange i løbet af 2015, at Danmark kunne fortsætte i Europol uanset udfaldet af folkeafstemningen 3. december.

»Så uanset ja eller nej torsdag kan vi altså fortsætte i Europol!« skrev han blandt andet på Facebook i november, tre dage før folkeafstemningen. Garantien byggede på, at Danmark i foråret 2017 kunne holde en ny afstemning alene om Europol, og dermed – hvis det blev et ja – fortsætte helt uændret i politisamarbejdet, selvom det bliver overstatsligt fra 1. maj næste år.

Nu – knap et år senere – har DF trukket i land på flere af løfterne, og kritikken regner ned over partiet, som beskyldes for at have ført vælgerne bag lyset.

Ingen risiko for Europol-farvel

I et hæfte kaldet »Hvad er fup og fakta om retsforbeholdet« skrev Dansk Folkeparti, at der ikke var den mindste risiko for, at ryge ud af Europol ved et nej.

»Kan Danmark blive i Europol, hvis vi stemmer nej? JA!« stod der. Og svaret blev uddybet således:

»Danmark risikerer under ingen omstændigheder at forlade Europol. For det første kan vi anmode om en parallel-aftale, ligesom Norge, Schweiz og en lang række andre lande har det...«

I stedet for at ændre hele retsforbeholdet kunne Danmark alternativt vælge kun at ophæve den del, der blokerer for Europol-samarbejde, fortsatte DF i pjecen.

»Der er således garanti for, at Danmark kan blive i Europol – uanset udfaldet af afstemningen den 3. december.«

Messerschmidts Europol-garanti

Under valgkampen udstak DF’s spidskandidat i Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt, en garanti for, at Danmark fortsat kunne være fuldgyldigt medlem af Europol på lige så gode vilkår som hidtil.

Garantien blev stillet skriftligt i et debatindlæg i Jyllands-Posten.

Her beskrev Messerschmidt, at hvis forhandlingerne om en dansk parallelaftale gik i vasken eller viste sig unyttige, så skulle danskerne igen til folkeafstemning:

»Men denne gang overdrages der kun suverænitet til EU på de retsakter, vi kan blive enige om, at Danmark skal med i, eksempelvis Europol. På den måde kan Dansk Folkeparti give en garanti for, at Danmark både før, under og efter den kommende folkeafstemning vil være fuldgyldige medlemmer af Europol,« skrev Morten Messerschmidt.

Samtidig afviste han at tage til takke med en mindre eller ringere tilknytning end i dag:

»Vi vil ikke acceptere et andenrangsmedlemskab af Europol, men kræver mindst lige så gode konditioner som i dag.«

Opdatering: Nu siger DF’s EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, at partiet er tilfreds, hvis bare dansk politi får adgang til Europols registre:

»Vi er tilfredse med registeradgang. Selvfølgelig kunne man altid drømme om, at rigspolitichefen kunne tage til møder. Men jeg har svært ved at se katastrofen i, at Danmark ikke eventuelt må sidde med ved bordet,« siger han til DR.

Anbefalede selvstændig Europol-afstemning

Hvis danskerne stemte nej 3. december skulle de spørges igen – men denne gang skulle folkeafstemningen specifikt handle om Europol-medlemsskab og intet andet.

Det skrev Dansk Folkeparti på Folketingets oplysningshjemmeside om EU-afstemningen:

»I Dansk Folkeparti er vi enige i, at det giver problemer, hvis Danmark ikke er med i retsakten vedrørende Europol. Derfor foreslår vi en selvstændig afstemning herom i tilfælde af et nej. Herved vil Danmark kunne tiltræde denne retsakt eller indgå en parallelaftale med EU om tiltrædelse.«

Opdatering: I dag afviser Dansk Folkeparti, at have anbefalet et ja ved en sådan afstemning, der alene handler om Europol. Problemet for DF er, at en folkeafstemning om Europol og tilvalgsordningen vil betyde, at Schengen-reglerne om åbne grænser internt i EU gøres overstatslige – og dermed slås der hul i DF’s mærkesag om permanent grænsekontrol.

Kristian Thulesen Dahl EU forbehold

Thulesen Dahls kovending

I december sidste år var meldingen fra DF-formand Kristian Thulesen Dahl ellers, at hvis Danmark ikke kunne få en parallelaftale med EU om Europol, så skulle der afholdes en ny folkeafstemning, hvor danskerne alene skulle stemme om at forblive i Europol via den såkaldte tilvalgsordning.

»Så vil vi anbefale et ja.«

»Det har vi klart accepteret. Også selvom der er det med Schengen-reglerne og grænsekontrol,« sagde Thulesen Dahl i en partilederdebat på TV2 den 28. november (se klippet ovenfor).

»Er du sikker på det?« spurgte værten Lotte Mejlhede.

»Ja.«

I en anden tv-debat få dage senere (billedet nedenfor) spurgte statsminister Lars Løkke Rasmussen direkte Thulesen Dahl, om DF uden modkrav – eksempelvis omkring Schengen eller andet – ville støtte en ren afstemning om Europol, hvis forhandlingerne om en parallelaftale endte blindt.

»Hvis der har været reelle forhandlinger om parallelsporet, så er svaret ja,« svarede DF-formanden, som har givet et lignende løfte hos Altinget.dk.

Opdatering: I dag vil partiet ikke længere garantere sådan en ja-anbefaling.

»Der hvor jeg blankt må erkende, at vi gik for langt – at jeg gik for langt – sidste år er, at jeg var forhastet i forhold til det her med, hvad Dansk Folkeparti ville anbefale,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Tværtimod foreslår DF nu, at der afholdes en helt ny separat folkeafstemning om det danske medlemskab af Schengen, før DF vil anbefale et ja ved en eventuel afstemning om Europol.

Tre citater fra Thulesen Dahl:

»Danmark ryger ikke ud af Europol med et nej. Ganske enkelt fordi det for alle retskafne er vigtigere at fange forbrydere end at være på tværs i surhed over, at danskerne i givet fald ønsker at beholde retsforbeholdet. Alle har en interesse i, at Danmark er med dér. Og ja – en parallelaftale om Europol vil kunne falde på plads hurtigt, da hele forarbejdet allerede er på plads. Det er ren politik!«

– Kristian Thulesen Dahl i sit ugebrev 10. november 2015.

»Ja-partierne forsøger at skræmme danskerne og misbruger situationen omkring Europol til at prøve at få afskaffet hele retsforbeholdet. Danmark kan som Norge godt være med i Europol gennem parallelaftaler uden at overdrage mere suverænitet.«

– Kristian Thulesen Dahl i Jyllands-Posten 18. marts 2015.

»Lad mig slå fast, at afstemningen IKKE handler om, hvorvidt Danmark fremover skal deltage i Europol-samarbejdet. Det kan vi fortsætte med at gøre, uanset om det bliver et ja eller et nej på torsdag. Med et nej skal der blot forhandles en parallelaftale på plads - det har vi halvandet år til - og mange andre lande, der ikke engang er EU-medlemmer, har en sådan aftale.«

– Kristian Thulesen Dahl på Facebook, 30. oktober 2015.

Siden danskernes klare »nej« ved folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december sidste år har regeringen derfor forhandlet med EU om en mulig aftale, der kan sikre fortsat medlemskab af EU.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen siger i dag, torsdag, at fortsætter arbejdet uanset, hvad Europa-Kommissionens næstformand Frans Timmermans har sagt om udsigterne.

»Hvis det var umuligt, ville jeg konkludere, at det var umuligt. Og jeg har også noteret mig, hvad Frans Timmermans har sagt. Men altså – jeg fører jo en dialog med kommissionens formand, og han har ikke udtalt sig i denne sag,« siger Løkke ifølge Ritzau.

»Det rokker ikke ved, at jeg arbejder på at få det umulige til at ske.«