Nu begynder dansk politi officielt at forberede Europol-exit

Dag for dag rykker datoen, hvor Danmark modvilligt må forlade Europol nærmere.

Og nu skal dansk politi officielt gå i gang med forberedelserne til at træde ud af det europæiske politisamarbejde.

Det fremgår af et brev, som justitsminister Søren Pind har sendt til rigspolitichef Jens Henrik Højberg. Her anmoder Pind direkte om, at Rigspolitiet nu »tager de nødvendige forberedende skridt til dansk politis eventuelle udtræden af Europol.«

Brevet, som også er sendt til Folketingets Retsudvalg, er dateret 5. oktober.

På grund af det danske retsforbehold skal dansk politi – med mindre der findes en løsning inden da – forlade Europol den 1. maj 2017, når politisamarbejdet går fra at være et mellemstatsligt samarbejde i EU til at være et såkaldt overstatsligt samarbejde.

Søren Pinds instruks til Rigspolitiet kommer som svar på et brev, som rigspolitichefen sendte til Justitsministeriet den 30. september. Her bad rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg om klare retningslinjer for Danmarks eventuelle udtræden af Europol:

»Med henblik på at dansk politi – så hurtigt som muligt – får mulighed for at forberede og indrette sig på den fremtidige situation, er der efter Rigspolitiets opfattelse behov for, at der tages initiativ til en nærmere belysning og vurdering af de juridiske, politimæssige og tekniske konsekvenser af at Danmarks eventuelle udtræden af Europol,« skrev rigspolitichefen.

Han tilføjede, at et farvel til Europol vil have »vidtgående konsekvenser for dansk politis arbejde såvel nationalt som internationalt.«

Helt konkret begynder Rigspolitiet nu at forberede lukningen af dansk politis kontor i Haag, hvor Europol har hovedkvarter, samt hjemtagelsen af de fire danske forbindelsesofficerer, som i øjeblikket er udstationeret dér, oplyser Jens Henrik Højberg.

Europol-hovedkvarteret i Haag er et af verdens største netværk af forbindelsesofficerer, som sørger for at politimyndigheder fra det meste af verden kan dele oplysninger og hjælpe hinanden med at efterforske og forebygge kriminalitet.

Ifølge Jens Henrik Højberg vil det derfor være et enormt tilbageslag for dansk politi ikke længere at være til stede i Europol-hovedkvarteret, og det kan i stedet blive nødvendigt at udstationere danske forbindelsesofficerer i for eksempel Tyskland, Spanien, Holland og andre lande, som dansk politi samarbejder med.

»Når alle sidder under samme tag i Haag, giver det en helt fantastisk mulighed for tæt dagligt samarbejde og smidig udveksling af information,« siger rigspolitichefen og opremser en lang række efterforskningsmæssige områder, hvor dansk politi vil blive svækket uden Europol-medlemskabet.

Blandt andet vil politiet ikke længere have adgang til at søge i Europols omfattende informationssystem over kriminelle. Alene i 2014 foretog dansk politi over 70.000 søgninger i systemet svarende til næsten 200 om dagen.

»Hvis vi ikke længere kan søge i databaserne, får vi sværere ved at efterforske sager og afdække kriminelle netværk,« siger rigspolitichefen, som selv var vicedirektør i Europol i Haag fra 2003-2006.

I øjeblikket arbejder regeringen intensivt på at indgå en særaftale med EU, der kan sikre, at dansk politi fortsat kan være en del af det højt værdsatte samarbejde, som blandt andet bekæmper grænseoverskridende kriminalitet.

Op til folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december 2015 garanterede det største nej-parti, Dansk Folkeparti, gentagne gange, at Danmark under ingen omstændigheder risikerede at ryge ud af Europol uanset om danskerne stemte ja eller nej. Garantien byggede på, at Danmark enten kunne indgå en parallelaftale med EU eller – hvis dét glippede – afholde en ny folkeafstemning kun om Europol.

Men i sidste uge løb DF's formand Kristian Thulesen Dahl fra en del af det ellers centrale valgløfte. Op til folkeafstemningen havde han lovet, at DF ville anbefale danskerne at stemme ja i tilfælde af en ny folkeafstemning specifikt om Europol.

Men det løfte var både »forhastet« og at »gå for langt«, lyder meldingen nu fra Thulesen Dahl. Han garanterer dermed ikke længere, at DF vil anbefale et ja ved en afstemning om Europol, da det indirekte vil betyde, at Danmark accepterer Schengen-reglerne om åbne grænser i Eu.