Thulesen Dahl indrømmer løftebrud: Jeg var forhastet

Som en check uden dækning.

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl gik for langt, da han få dage før folkeafstemningen om retsforbeholdet sidste år gav vælgerne et klokkeklart løfte.

På direkte tv lovede DF-formanden, at Dansk Folkeparti ville anbefale et »ja« i tilfælde af, at danskerne skulle til en ny folkeafstemning udelukkende om deltagelse i det europæiske politisamarbejde, Europol, hvis ikke det lykkedes at indgå en parallelaftale med EU.

Men dét løfte løber Kristian Thulesen Dahl nu fra.

»Der hvor jeg blankt må erkende, at vi gik for langt – at jeg gik for langt – sidste år er, at jeg var forhastet i forhold til det her med, hvad Dansk Folkeparti ville anbefale,« siger han til TV 2 News.

DF’s tilbagetog bunder i partiets mærkesag om permanent grænsekontrol. Ved at stemme ja til Europol i en såkaldt tilvalgsordning vil Danmark nemlig automatisk acceptere, at Schengen-reglerne om åbne grænser i EU gøres overstatslige. Og det vil igen det sværere, at indføre permanent grænsekontrol.

Derfor vil Dansk Folkeparti nu ikke længere garantere, at anbefale et »ja« til en eventuel folkeafstemning om Europol, hvis det glipper med at få en dansk parallelaftale på plads.

I stedet har DF luftet et forslag om en selvstændig folkeafstemning om Schengen-samarbejdet før en eventuel afstemning om Europol. Thulesen Dahl har dog ikke lagt sig endeligt fast, siger han.

Og hvad han sagde sidste år gælder ikke længere:

»Det er et dilemma for os: På den ene at vi gerne vil være en del af Europol, men på den anden side, at vi meget gerne vil bevare grænsekontrol. Der må jeg bare sige, at hvad Dansk Folkeparti skal anbefale ved en mulig, kommende folkeafstemning måske i 2017, det skulle jeg ikke tage stilling til i 2015.«

Se Thulesen Dahls garanti her:

Video: Her lover Kristian Thulesen Dahl at anbefale et ja ved Europol-afstemning

I december sidste år var meldingen fra Kristian Thulesen Dahl ellers klokkeklar og uden modkrav: Hvis Danmark ikke kunne få en parallelaftale med EU om Europol, så skulle der afholdes en ny folkeafstemning, hvor danskerne alene skulle stemme om at forblive i Europol via den såkaldte tilvalgsordning. Og så ville DF opfordre danskerne til at stemme ja, sagde han på direkte TV (se klippet ovenfor).

»Så vil vi anbefale et ja.«

»Det har vi klart accepteret. Også selvom der er det med Schengen-reglerne og grænsekontrol,« sagde Thulesen Dahl i en partilederdebat på TV2 den 28. november – fem dage før folkeafstemningen om retsforbehodlet.

»Er du sikker på det?« spurgte TV2’s vært Lotte Mejlhede.

»Ja.«

Og det var ikke kun på direkte TV, at Thulesen gav løftet. Umiddelbart efter danskernes ”nej” den 3. december sagde partiformanden til Altinget.dk, at han var parat til at acceptere, at Schengen blev gjort overstatsligt.

»Det er klart, at hvis ikke det lykkes med en parallelaftale, så vil vi i sidste ende gøre vores til, at vi melder os til Europol ved den tilvalgsordning, som jo er defineret som en metode, man kan gøre det med,« sagde han.

Og dermed også give den indrømmelse, at I accepterer Schengen-samarbejdet?

»Ja. Det er jo vilkårene.«

I en partilederrunde på TV2 om aftenen efter, at danskerne havde stemt nej d. 3. december sagde Kristian Thulelsen Dahl:

»Det løfte, som vi gav i valgkampen, det står vi selvfølgelig også ved her efter, danskerne har stemt«.

Kursændringen hos DF-bossen får både Venstre og Socialdemokraterne til at anklage Kristian Thulesen Dahl for vælgerbedrag.

»Jeg havde virkelig håbet på, at det var muligt at finde sammen om en Europol-løsning på tværs af ja/nej partiskellene. Men for DF handler det udelukkende om at opstille forhindringer for sig selv, så man ikke behøver træde ind i forhandlingslokalet og tage ansvar,« siger EU-ordfører Peter Hummelgaard Thomsen (S).

Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen deler kritikken:

»Op til folkeafstemningen forklarede DF danskerne, at vi bare kunne få en parallelaftale og dermed blive i Europol. Og hvis det skulle glippe, så kunne vi jo bare tage en ny folkeafstemning kun om Europol.«

»Men nu hvor der skal leveres, så kommer DF med alle mulige nye betingelser. Det er hverken særlig seriøst eller særlig kønt at se på,« siger han.

Jan E. Jørgensen mener, at Thulesen Dahls garantier fik afgørende betydning for valgresultatet, og derfor er det eneste rimelige, at DF står ved løftet om at anbefale et dansk ja ved en særskilt Europol-afstemning.

»Der burde være så meget mandfolk i dem, at de selvfølgelig står ved de garantier, de gav under valgkampen,« siger Venstre-ordføreren, som understreger, at regeringen i øjeblikket knokler for at få en dansk parallelaftale på plads med EU, og at dét spor stadig har førsteprioritet.

Tirsdag meddelte EU-kommissions næstformand, Frans Timmermans, at Danmark ikke skal gøre sig forhåbninger om at kunne forhandle en parallelaftale på plads, så vi kan forblive medlemmer af Europol, når politisamarbejdet bliver overstatsligt fra 1. maj næste år.

Til den tid ryger Danmarks altså ud af Europol, hvis ikke der findes en løsning inden for de næste otte måneder.

Ifølge lektor ved juridisk institut på Syddansk Universitet Henning Fuglsang Sørensen vil Danmark sagtens kunne melde sig ud af Schengen-samarbejdet, sådan som DF tilsyneladende ønsker. Udmeldingen vil dog få en række konsekvenser, understreger han.

Dels skal der indføres grænsekontrol ind og ud af Danmark, dels vil dansk politi ikke længere automatisk have adgang til Schengen-databasen, SIS, over kriminelle, eftersøgte og savnede personer eller biler. Derudover vil Danmark ryge ud af det europæiske visumsamarbejde, som blandt andet betyder, at danskere ikke behøver søge visum til andre Schengen-lande.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde torsdag, at en dansk folkeafstemning om Schengen ikke umiddelbart er på tegnebrættet. Situationen er kun blevet mere kompliceret siden afstemningen om retsforbeholdet:

»Forudsætningerne for en ny dansk folkeafstemning ser noget anderledes ud, end de gjorde i december, hvor partierne var ret præcise på at sige, hvad der skulle ske, hvis det ikke ville lykkes med en parallelaftale,« sagde Løkke.

Kristian Thulesen Dahl afviser selv over for TV2, at han har stukket vælgerne blår i øjnene.

»Danskerne får lov til at få en folkeafstemning, hvis ikke vi får en parallelaftale. Der kan danskerne vurdere, hvad de vil stemme,« siger han.