Nu tager Støjberg opgøret med Dansk Flygtningehjælp

Efter lang tids tøven tager udlændingeminister Inger Støjberg nu første skridt, der skal stoppe Dansk Flygtningehjælps mulighed for at udpege medlemmer til det centrale organ, Flygtningenævnet, der hvert år afgør hundredvis af asylsager.

Det sker med et nyt lovforslag, som blev sendt i høring fredag, og som skal tage et opgør med Dansk Flygtningehjælps »dobbeltrolle«, som det formuleres.

»Jeg vil sikre, at enhver tvivl er fjernet om, hvorvidt Flygtningenævnet er uafhængigt. Det gik vi til valg på, og det gennemfører vi nu,« siger Inger Støjberg til Jyllands-Posten.

Det var under Thorning-regeringen, at Dansk Flygtningehjælp fik mulighed for at udpege medlemmer til det domstolslignende nævn, der behandler klager i asylsager. Nævnets afgørelser kan ikke ankes til andre instanser.

I 2014 bebudede Inger Støjberg som politisk ordfører, at Venstre ville tilbagerulle beslutningen, men der skulle altså gå mere end et år efter folketingsvalget og V-regeringens tiltræden, før lovforslaget blev fremlagt.

I dag understreger Inger Støjberg som udlændingeminister, at Dansk Flygtningehjælp udfører »et stort stykke arbejde«.

»Men nogen kan stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt der er uafhængighed i nævnet«.

Du siger, at nogen såede tvivl. Det er vel blandt andre dig, der har gjort det?

»Ja, det har jeg selv. Også før valget. Jeg stillede tvivl ved, hvorvidt det var et uafhængigt nævn og sagde allerede dengang, at vi ville lave det om. Det gør vi så nu.«

Er der andre end borgerlige politikere, der har stillet den tvivl?

»Det tror jeg faktisk ikke.«

Er det så ikke en cirkelslutning, at nogen har sået tvivl, så nu gør I noget ved det?

»Jeg vil sige, at det er helt fair at gennemføre det, man går til valg på. Jeg synes, at det er godt, at vi forhåbentlig får det igennem i Folketinget.«

Balancepunktet

For at opretholde »en balance« mellem antallet af nævnsmedlemmer indstillet af myndighederne og udpeget af organisationer vil regeringen også fjerne Udenrigsministeriets mulighed for at sætte navne på personer i Flygtningenævnet.

Dermed vil nævnet fremover bestå af dommere, advokater udpeget af Advokatrådet og embedsmænd fra Udlændingeministeriet.

Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, afviser, at organisationen skulle spille en dobbeltrolle.

Han påpeger, at hans organisation er gået efter at udpege eksperter med forstand på asyl- og udlændingeret. F.eks. sidder der aktuelt universitetsforskere, ligesom Thomas Gammeltoft-Hansen, tidl. forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder og en juridisk konsulent fra Amnesty International i dag står anført som udpeget af Dansk Flygtningehjælp.

Se alle Flygtningenævnets medlemmer.

»Jeg synes ikke, at det er fair at mene, at vi har en interessekonflikt. Vi har ingen sanktionsmuligheder over for de medlemmer, der uafhængigt af os passer arbejdet i nævnet,« siger Andreas Kamm og fortsætter:

»Jeg synes, at det er svært at sige til os samtidig med, at første instans i asylproceduren varetages af embedsmænd i Udlændingestyrelsen, og i anden instans sidder repræsentanter for Inger Støjbergs ministerium. Jeg siger det ikke for at mistænkeliggøre embedsmændene, men det skal se rigtigt og velbalanceret ud. Og det synes jeg, at den gamle ordning bidrog til«.

Støjberg: Nu bliver det som før

At stor en del af asylproceduren varetages af embedsmænd, anser Inger Støjberg »overhovedet ikke som et problem«.

»Der, hvor man kan stille sin tvivl, er, når en interesseorganisation har sæde i et udvalg.«

Hvorfor kan man ikke det, når det er staten?
»Ved alle andre domstole er det også statsligt ansatte, der sidder. Jeg kan ikke se, at man kan lave det på andre måder. Nu bliver det fuldstændig, som det var tidligere.«

Opbakning fra borgerlige partier

Dansk Folkeparti støtter opgøret med Dansk Flygtningehjælp, men vil gå endnu videre.

»Vi så gerne, at Advokatrådet også mistede muligheden for at udpege repræsentanter af den simple årsag, at Advokatrådet har udtalt, at de ser det som deres opgave at varetage flygtninges interesser. Det må de gerne, men når man har så stor en slagside, kan man godt stille spørgsmålstegn ved, om man skal sidde i et nævn, som går for at være uafhængigt,« siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF).

Også De Konservative bakker op om lovforslaget.

»Jeg tror, at det vil være bedst for flygtningehjælpens uafhængighed, at de koncentrer sig om deres kerneopgaver, og det er at hjælpe flygtninge i Danmark og rundt om i verden,« siger udlændingeordfører Naser Khader (K).