Løkke lægger op til et større forsvarsbudget

Efter et langvarigt pres fra USA varsler statsminister Lars Løkke Rasmussen under Nato-topmøde flere penge til forsvaret. Regeringens kursskifte vækker glæde hos De Konservative.

Artiklens øverste billede
USA’s præsident, Barack Obama, ankom fredag til Natos topmøde i Warszawa, hvor han kræver, at de europæiske allierede bidrager mere til alliancen. Foto: Susan Walsh/AP

KØBENHAVN/WARSZAWA — Med et bemærkelsesværdigt kursskifte fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen nu, at det er regeringens ambition at afsætte flere penge til forsvaret i det næste forsvarsforlig, der løber fra 2018 og fem år frem.

Siden valgsejren i 2015 har V-regeringen gentagne gange afvist at afsætte flere penge til militæret, men under Natos topmøde i Warszawa, hvor Danmark er under hårdt pres fra især USA for at bidrage mere og leve op til fælles løfter i alliancen, har tonen fået en anden lyd.

»Det er regeringens ambition, når vi skal forhandle et nyt forsvarsforlig, der varer fra 2018 og fremefter, at vi da laver en realvækst,« sagde Løkke Rasmussen, da han fredag ankom til topmødet.

Der bliver ikke nogen stor pulje at arbejde med i 2017. Der er et loft for, hvor meget vi kan gøre inden for rammen i forsvarsforliget.

Kristian Jensen, udenrigsminister.

Statsministeren pegede på, at den nylige politiske aftale om at købe 27 nye kampfly for 20 mia. kr. allerede som »et første trin« har standset nedskæringerne i forsvarsbudgettet, og planen er nu »stille og roligt at øge vores bevillinger«. Hvor stor væksten i forsvarsbudgettet bliver afhænger af de øvrige partiers vilje til at gennemføre de reformer, som regeringen vil lægge op til efter sommerferien, understregede Løkke.

»Hvor meget og præcist hvordan vender vi tilbage til næste år. Det afhænger også af, hvor succesfuldt vi kommer ud af efteråret, hvor regeringen fremlægger en 2025-plan, der skal skabe et råderum i dansk økonomi. Pengene skal være der, inden vi kan bruge dem,« sagde Løkke Rasmussen.

Løkke under Nato-pres

Under det to dage lange Nato-topmøde er Løkke Rasmussen kommet i gabestok, fordi Danmark nu er blandt de lande, der bruger færrest penge på forsvaret. Danmark rykker ofte ud, men har ikke levet op til et løfte om, at alle Nato-lande for to år siden aftalte, at bruge 2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvaret inden 2024.

Danmark er i gang med at gennemføre en årlig forsvarsbesparelse på 2,7 mia. kr., og det danske forsvarsbudget forventes i 2016 at lande på ca. 1,17 pct. af BNP, hvilket er meget langt fra løfterne til Nato. Lars Løkke Rasmussen vil dog ikke angive, hvad den danske procent fremover skal bankes op på.

»Dog forudser jeg, at vi ikke når de 2 pct.,« sagde han.

Hvis Danmark skal op på 2 pct., vil det give en årlig merudgift på ca. 15 mia. kr.

Meldingen fra statsministeren kommer dagen efter, at udenrigsminister Kristian Jensen i Jyllands-Posten advarede om, at Danmark ikke kan opretholde det nuværende sikkerhedsniveau, medmindre der afsættes flere penge til forsvaret.

Forsvarsminister Peter Christensen afviste i Warszawa, at de andre lande kiggede skævt til Danmark på grund af det lave forsvarsbudget, men de har »store forventninger til Danmark«.

Hos De Konservative, der længe har krævet et øget forsvarsbudget, vækker regeringens kursskifte glæde:

»Det er meget positivt. Tidligere har der i Venstre ikke været vilje til at hæve forsvarsbudgettet. Det blev jo blankt afvist i forbindelse med aftalen om kampfly i juni og var også årsagen til, at vi blev smidt ud af forsvarsforligskredsen,« siger forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K), med henvisning til at K netop på grund af forsvarets anstrengte økonomi sagde nej til aftalen om kampfly.

DF har også krævet et større forsvarsbudget, mens S og R har afvist dette.

Missionskassen er tom

De nye toner fra statsministeren kommer samtidig med, at Danmark netop har lovet at bidrage til endnu en mission. Næste år skal op mod 200 danske soldater til Estland som en del af en Nato-mission. Det betyder, at den halve mia. kr., der er afsat på forsvarsbudgettet til internationale missioner i 2017, allerede er mere eller mindre brugt, fordi Danmark også deltager i operationer i Irak, Mali og flere andre steder, fortalte Kristian Jensen under topmødet.

»Der bliver ikke nogen stor pulje at arbejde med i 2017. Der er et loft for, hvor meget vi kan gøre inden for rammen i forsvarsforliget,« sagde Kristian Jensen.

Udenrigsministeren tilføjede, at Danmark allerede ofte siger nej, når vi bliver anmodet om at deltage i forskellige missioner:

»Jeg havde gerne set, at der var et større håndtag at rykke i. Der er ikke penge til at deltage, hver gang vores allierede spørger. Jeg kan sagtens se, at det ville være i dansk sikkerhedspolitisk interesse at deltage i mere, end vi gør. Men det er et politisk spørgsmål, hvor meget forsvarsforliget ønsker at afsætte,« sagde han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.