Venstre: Flygtninge skal nok begynde at søge arbejde, når de mærker effekten af lavere ydelser

Halveringen af ydelsen til nyankomne flygtninge har endnu ikke gjort dem så sultne efter job, at de har søgt de traditionelle sæsonjob. Men regeringens politik skal nok få dem til at søge job efter sommerferien, siger Venstre.

Selv om arbejdsgivere med sæsonbetonede udbud af job i eksempelvis gartnerier og i  restaurationsbranchen endnu ikke har oplevet flygtninge søge arbejde i noget større omfang end tidligere,  er Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth, ikke bekymret.

»Det skal nok komme. Når flygtninge begynder at mærke, at de får færre penge at leve for, vil de føle sig presset til at finde et arbejde. Og det vil ske, samtidig med at kommunerne efter sommerferien begynder at udbyde de såkaldte IGU-uddannelse, hvor arbejdsgivere kan give en lavere løn og få tilskud til at ansætte flygtninge,« siger Marcus Knuth.

Presset på flygtninge til at finde et arbejde er på vej til at blive maksimalt i forhold til tidligere indsatser for at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet. Allerede fra september i fjor halverede regeringen ydelsen til nyankomne flygtninge fra den nuværende kontanthjælp til en ny integrationsydelse. Den betyder, at eksempelvis en enlig flygtning går fra 10.968 kroner  til 6.010 kroner om måneden før skat.

Men det har – ifølge en række arbejdsgiverorganisationer, som Jyllands-Posten har talt med – endnu ikke fået flygtninge til at gå efter de mange ekstra job, der bliver udbudt i disse måneder.

Hverken hotel- og restaurationsbranchens organisation, Horesta,  de danske jordbæravlere eller Brancheudvalget for Frugt og Grønt har oplevet, at flygtninge kom for at søge job i noget større omfang, selv om de nu kun har det halve at leve for.

Fra den 1. juli kommer så yderligere 21.000 flygtninge på den lavere ydelse. Det sker, når personer, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv af de seneste otte år, får halveret deres ydelse. Det vil i særlig grad  ske for mange ikkevestlige indvandrere, da deres arbejdsmarkedstilknytning er ringe.

Regeringen indførte halveringen af ydelsen sammen med de øvrige borlige partier, Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti. Målet med halveringen var dels at gøre Danmark til et mindre attraktivt land at søge til, dels at presse flygtninge, der er kommet til landet,  ud på arbejdsmarkedet.

Den bevægelse venter regeringen at se til efteråret, hvor også den såkaldte 225 timers regel træder i kraft. Reglen betyder, at en flygtning skal have skaffe sig selv et ordinært job i mindst 225 timer – det vil sige i seks uger – inden for et år. Sker det ikke, mister vedkommende retten til at integrationsydelse og har dermed ingen indkomst.

»Jeg er sikker på, at presset på flygtninge vil blive så stort, at de vil føle sig tvunget til at lede efter et job. Så bliver det op til kommunerne og arbejdsgiverne i fællesskab at få skabt de integrationsuddannelsesstillinger, der kan få dem i gang,« siger Marcus Knuth.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.