Økonomiske planer rammer ved siden af virkeligheden

Mens regeringen barsler med endnu en økonomisk langtidsplan, viser et svar fra Finansministeriet, at tidligere køreplaner har ramt skævt. Problematisk, mener økonom.

Artiklens øverste billede
Det er Alternativet, der har bedt Finansministeriet om at gennemlyse de store planer.

Finansministeriets store køreplaner skyder ofte ved siden af virkeligheden.

Det viser et svar til Folketinget fra Finansministeriet, som har holdt forudsigelserne fra de seneste 15 år op mod den faktiske udvikling.

Hovedkonklusionen ifølge ministeriet selv er, at der har »været forskel mellem den antagne økonomiske udvikling i planperioden og den efterfølgende historiske udvikling«.

I Fogh-regeringens første plan frem mod 2010 endte overskuddet på de offentlige finanser eksempelvis »langt højere« end forventet, skriver ministeriet.

Senere kom en 2015-plan, der spåede et højere BNP, end det faktisk endte med. Også den første 2020-plan har ramt ved siden af og forudskikket en vækst, som ikke har materialiseret sig i virkeligheden.

»Den økonomiske model er dårlig til at fange udviklingen efter finanskrisen, hvor den overvurderer udviklingen. Det er problematisk, fordi der ikke er sket noget uventet som sådan i den periode,« siger Bo Sandemann Rasmussen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.

Hovsa-agtige løsninger

Han foreslår en »gennemgribende revision af modellen for at forbedre dens forudsigelsesevne«:

»Når den ikke er i stand til at ramme, bliver forudsigelserne om den offentlige sektors økonomi mindre anvendelige. Modellen skal gerne være bedre, end det vi har set. Ellers bliver politikerne tvunget til pludselig at lave hovsa-agtige ting, fordi det viste sig, at udviklingen gik anderledes, end de havde regnet med.«

Finansministeriet peger på tre forklaringer på afvigelserne: Konjunkturerne kan hurtigt skifte, som det skete med finanskrisen. Definitioner justeres løbende, så nye ting tælles med i BNP og det offentlige forbrug. Politiske tiltag kan forrykke indtægter og udgifter markant. F.eks. da skatten på pensioner blev fremrykket, så store milliardbeløb tikkede ind tidligere end først planlagt.

Det er Alternativet, der har bedt Finansministeriet om at gennemlyse de store planer.

»Det er uansvarligt, at finansministeren bilder befolkningen ind, at de tal og fremskrivninger er objektive sandheder. Det er de ikke, og det viser disse tal også,« siger finansordfører Josephine Fock (AL).

Regeringen barsler med en 2025-plan, der fremlægges efter sommerferien. Den vil indeholde en vurdering af, hvordan dansk økonomi udvikler sig i de kommende år, og hvor mange penge der er at rutte med til velfærd eller skattelettelser.

Fra Finansministeriet svarer afdelingschef Mads Kieler på kritikken. I en mail til Jyllands-Posten skriver han, at »Finansministeriet har været lige så gode – eller dårlige – som alle andre institutioner« til at ramme rigtigt.

»Finansministeriet forsøger ikke at bilde nogen ind, at prognoserne er objektive sandheder eller rammer plet. De er derimod den bedst mulige vurdering på baggrund af den eksisterende viden. Modellerne hjælper til at vurdere, hvad der virker i den økonomiske politik – og hvordan vi ruster os, så vi er robuste over for udforudsete begivenheder,« skriver afdelingschefen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen