Ofring af omstridt gymnasiefag vækker glæde og bekymring

Det er blevet kaldt ”spild af tid” og ”unødvendigt”, og nu kan det tværfaglige gymnasiefag Almen Studieforberedelse, AT, snart være fortid.

Siden 2005 har faget været en fast del af gymnasieelevernes skema, men det vil regeringen nu gøre op med, lød det i dagens pressemøde i forbindelse med præsentationen af udspillet ”Fra elev til studerende - klædt på til videre uddannelse”

»AT afskaffes i den form, det er i dag. Det gør det, fordi vi ønsker flere timer til fordybelse i de enkelte fag og et mere målrettet fagligt samspil. Tværfagligheden bevares, men vi samler op på den viden og de erfaringer, vi har gjort os i de seneste ti år i forhold til AT,« sagde undervisningsminister Ellen Trane Nørby ved pressemødet.

Selvom Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, bakker op om et opgør med AT i sin nuværende form, er eleverne ikke nødvendigvis enige i, at faget skal afskaffes helt.

Det siger formand Veronika Schultz til Jyllands-Posten.

»Der har været nogle problemer med AT, og vi har også deltaget i mange diskussioner om faget. Vi synes, at det er enormt vigtigt at bevare tværfagligheden, og vi kan godt være bekymrede for, om det bliver glemt med forslaget om helt at afskaffe faget,« siger hun.

Derfor ønsker DGS i stedet, at man laver AT om, så faget ikke længere kun tager afsæt i videnskabsteori, men i højere grad bliver et fag, hvor eleverne skal løse nogle konkrete problemstillinger for civilsamfundet eller virksomheder med hjælp af flere forskellige gymnasiefag.

»Det kan gøre arbejdet mere konkret. I øjeblikket er det svært for eleverne at finde ud af, hvad faget reelt handler om, da det er et meget diffust fag. Det er derfor, at vi foreslår, at faget i højere grad bliver bygget på projektarbejde, der tager udgangspunkt i en konkret case,« siger Veronika Schultz.

I gymnasielærernes fagforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, kalder man det en ”fornuftig ide” at gøre op med AT-faget.

»Vi er enige i, at den struktur, AT har haft ved at stå uden for de øvrige fag, har været uhensigtsmæssig. Det har gjort, at AT-forløbene ikke er blevet en naturlig del af den daglige undervisning, og vi har tidligere foreslået ministeren at nytænke det tværfaglige samarbejde,« siger formand Annette Nordstrøm Hansen.

Det kan bl.a. ske gennem et mere naturligt samarbejde på tværs af fagene, siger hun.

»Hvis man i en klasse har om 2. verdenskrig, ville man f.eks. kunne lave naturlig kobling til dansk. Hvis man integrerer det tværfaglige samarbejde bedre i den daglige undervisning, vil det give større mening for eleverne og dermed blive mere anvendeligt for dem,« siger hun.

Hun erkender samtidig, at AT-faget ikke altid har været lige populært eller kørt effektivt i gymnasiernes undervisning.

»Jeg indrømmer, at der var en lang indkøringsfase i forhold til at få AT til at fungere. Jeg tror, at der er mange gymnasier, der har gjort sig gode erfaringer med faget. Men det er væsentligt at få det tværfaglige arbejde til at indgå som en mere fast del af den faglige undervisning, og jeg ser ikke, at regeringens forslag kommer på bekostning af det tværfaglige arbejde, men tværtimod at det kan styrke det,« siger hun.

Afskaffelsen af AT har bl.a. fået opbakning fra Det Konservative Folkeparti, hvis politiske ordfører, Mai Mercado, ikke har mange rosende ord tilovers for faget.

»Jeg har faktisk aldrig mødt en gymnasieelev, som er positiv overfor faget. Faget giver ingen mening og er tæt på tomt og spild af timer - og så kan man lige så godt lukke det helt,« siger hun til MetroXpress.

AT udgør omkring 10 pct. at undervisningstimerne i gymnasierne i dag.