Løkke: Målet med logning er ikke at snage i folks privatliv

Regeringens planer om at indføre krav om systematisk registrering af danskernes færden på internettet bunder ikke i en drøm om masseovervågning af befolkningen.

Tværtimod bunder planerne om at genindføre den såkaldte sessionslogning i en ny og udvidet form i et ønske om, at politiet fortsat skal have de nødvendige redskaber til at efterforske kriminalitet.

Det sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen tirsdag under Folketingets spørgetime.

»Dette her er ikke båret af en trang om, at vi skal tættere ind på folks privatliv, eller at vi skal ind at se på, hvad de har søgt på på internettet,« lød det fra Løkke.

»Når diskussionen overhovedet er interessant, så er det ikke ud fra en ambition om at overvåge mere. Det, der driver overvejelsen, er at sikre, at en teknologiudvikling ikke kommer til at betyde, at vi taber værktøjer, som vi har i dag,« sagde statsministeren i folketingssalen.

»Vi skal sikre, at vi har en lovgivning, der samler op, hvis der sker et teknologiskred.«

Ligesom justitsminister Søren Pind pegede Løkke på, at det er afgørende for politiets arbejde, at lovgivningen følger med den teknologisk udvikling. Og når flere og flere danskere kommunikerer via internetbaseret telefoni, skal politiets værktøjskasse således opdateres.

Allerede inden, at regeringen har fremsat sit lovforslag, har planerne om sessionslovning mødt massiv kritik – blandt andet fra Venstres eget ungdomsparti, som har startet underskriftsindsamlingen »Nej til Venstres masseovervågning«.

Desuden har Teleindustrien udtrykt »rystelse« over overvågningen.

Statsministeren pointerede i folketingsalen, at opgaven er at finde den rigtige balance mellem borgernes retssikkerhed og myndighedernes muligheder for at bekæmpe kriminalitet:

»Jeg er 100 procent enig i, at vi skal respektere vores grundlæggende ret til privatliv.«

»Alligevel er det sådan, at man har mulighed for – mod en retskendelse, hvis jeg var mistænkt for noget meget alvorligt – at kunne indhente masteoplysninger på min mobiltelefon,« fortsatte han med henvisning til, at politiet allerede i dag har mulighed for at få udleveret såkaldte masteoplysninger om borgeres telefoni.

Det nye er, at også data om internetforbrug – eksempelvis internetbaseret telefoni – skal være omfattet af kravet om logning. Det blev telebranchen og andre berørte parter orienteret om på et møde i Justitsministeriet i forrige uge.

Det var Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, som spurgte statsministeren til forslaget. Han spurgte på baggrund at et åbent brev, som 25 branche- og interesseorganisationer i dag har sendt til Søren Pind, hvori de udtrykker alvorlige bekymringer over udsigten til udvidede krav om logning.

Organisationerne beskriver grundlaget for overvågningen som »uklart« og forsalget »synes vanskeligt foreneligt med borgernes rettigheder og helt grundlæggende principper for et retssamfund.«

»Forslaget er i sit indhold juridisk betænkeligt, baseret på et meget uklart grundlag og vil indebære en massiv overvågning af danske borgere og virksomheder. Endvidere vil det påføre erhvervslivet særdeles høje omkostninger og byrder, som vil påvirke både investeringer og innovation på markedet negativt,« skriver organisationerne i brevet.

Anders Samuelsen sammenlignede regeringens planer med, at hver eneste dansker bliver forfulgt af en agent, som noterer alt, hvad man gør, men lover ikke at offentliggøre notaterne med mindre, der opstår en grund til det.

»Det svarer til, at vi alle sammen er under mistanke,« sagde Samuelsen og fortsatte:

»Det, der er problemet, er at en borgerlig-liberal statsminister også her kommer til at forgribe sig på borgernes retssikkerhed, respekten for borgernes privatliv, at staten – når den er under pres – udnytter muligheden til at stramme yderligere op i forhold til overvågning. Jeg synes, at det er usympatisk.«

Lars Løkke Rasmussen manede til tålmodighed.

»Lad os nu lige få lovforslaget frem og så få en seriøs drøftelse om det,« sagde han.

Regeringen forventer at fremsætte lovforslaget sidst i marts. Allerede nu har Liberal Alliance, De Konservative, Radikale, Alternativet, SF og Enhedslisten sagt nej tak til sessionslogning.

Dansk Folkeparti bakker op om forslaget, mens Socialdemokraterne endnu ikke har taget stilling. Partiet afventer det konkrete lovforslag, oplyser retsordfører Trine Bramsen.

»Vi er bekymret over, at terrorister kommunikerer og rekrutterer via Messenger og sociale medier med videre. Derfor skal vi finde løsninger. Men vi vil se forslaget, før vi begynder at udtale os om indholdet,« skriver hun i en sms til Jyllands-Posten.