70 års nytårstaler: Sådan har danske statsministre talt om flygtninge

Lars Løkke Rasmussens nytårtale var en af de mest flygtninge-fokuserede nogensinde. Her er et tilbageblik på, hvordan danske statsministre historisk set har talt om mennesker på flugt.

Artiklens øverste billede
Lars Løkke Rasmussens nytårstale bar tungt præg af to af årets store emne: Terrorisme og flygtningekrise.

Flygtningekrisen er måske den største og mest komplicerede krise i dette århundrede.

Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen i årets nytårstale, som var blandt de mest flygtningefokuserede nytårstaler nogensinde – kun matchet af Helle Thorning-Schmidts nytårstale fra sidste år.

I samarbejde med taleknuser-projektet WordMaps har Jyllands-Posten analyseret samtlige nytårstaler siden Anden Verdenskrig, og det står klart, at statsministre kommer og går, men flygtningeudfordringer består. Det gælder uanset om flygtningestrømmene er skabt af krige og uro i Afrika, på Balkan, i Mellemøsten eller af Anden Verdenskrig i Europa.

Analysen viser også, at skiftende statsministre har haft vidt forskelligt fokus på mennesker på flugt afhængig af tid, kontekst og politiske strømninger.

Vi står midt i det, der måske er den største og mest komplicerede krise, vi endnu har set i dette århundrede. Den måde, vi håndterer krisen på, vil få afgørende betydning for Danmarks fremtid.

statsminister Lars Løkke Rasmussen

»Nogle er på flugt fra krig og forfølgelse. Det er hjerteskærende. Andre søger væk fra fattigdom. Det er forståeligt. Men det lægger et tungt pres på Europa og på Danmark. Vi står midt i det, der måske er den største og mest komplicerede krise, vi endnu har set i dette århundrede. Den måde, vi håndterer krisen på, vil få afgørende betydning for Danmarks fremtid. Vi kan ikke åbne Danmark for alle. Vi kan heller ikke vende ryggen til og hygge os i smug,« sagde han blandt andet.

Grundlæggende udfordrer de mange udlændinge fra andre kulturer vores sammenhængskraft, sagde Løkke, og tilføjede, at Danmark skal stå fast på værdier som generøsitet og ordentlighed, men samtidig stramme vilkårene for asylansøgere og flygtninge.

»Jeg vil kæmpe for at lede Danmark gennem migrations- og flygtningekrisen på en måde, så vi kan kende vores land, mens krisen står på – og genkende det, når vi er igennem. Med vores økonomi, vores sammenhængskraft og vores værdier i behold,« sagde Løkke, som opfordrede til at holde »hjertet varmt og hovedet koldt.«

Det skabte hidtil usete scener i Danmark, da hundredvis af flygtninge i september ankom til landet inden for kort tid. I store flokke begyndte mange af dem at marchere langs motorveje mod Sverige, hvor de håbede at kunne søge asyl.

Talens tunge flygtningefokus står i kontrast, at Løkke slet ikke nævnte hverken flygtninge eller asylansøgere i sine nytårstaler i 2010 og 2011 – dengang var emnet simpelthen ikke på dagsordenen.

De seneste to år har flygtninge dog været et af hovedtemaerne i nytårstalen, og det er ikke set før – måske med undtagelse af Poul Nyrup Rasmussen i 1995 og 2000. Ej heller er der blevet stillet så skrappe krav til flygtninge, som det er tilfældet i dag, hvor Danmark oplever den største tilstrømning af asylansøgere i årevis, og hvor der er stort fokus på, hvordan flygtninge behandles og omtales i debatten.

Antallet er dog ikke i nærheden af, hvad Danmark modtog i midten af 1940'erne som følge af Anden Verdenskrig. Men dengang som i dag blev der talt lige ud af posen om de nytilkomne gæster.

I 1948 blev socialdemokraten Hans Hedtoft den første danske statsminister, der nævnte flygtninge i sin nytårstale. Datoen var 1. januar 1948 og med Nazitysklands besættelse frisk i erindringen var det ikke ligefrem varme følelser, som regeringslederen viste over for de tyske flygtninge, der stadig befandt sig i Danmark efter krigen.

»Måske vil Tyskland i det kommende år komme i gang med at producere, og forhåbentlig kommer vi af med de sidste tyske flygtninge,« sagde Hedtoft om det nye års potentielt positive udsigter.

Socialdemokraten Hans Hedtoft (i midten) var statsminister fra 1947-1950 og igen fra 1953-1955. Her ses han sammen med partifællerne H.C. Hansen og Jens Otto Krag. Foto fra bogen "Firmaets største bedrift" af Per Henrik Hansen.

I de sidste måneder af krigen var over 200.000 tyskere strømmet til Danmark primært på flugt fra den røde hærs fremmarch i øst. Flygtningene blev interneret i lejre over hele landet og lagde en betydelig økonomisk byrde på staten. I flere af lejrene var forholdene dog så dårlige, at mange ikke overlevede opholdet. Mangel på mad, medicin og lægehjælp kostede flere tusinde tyskere – herunder mange børn – livet i de danske lejre. Af samme grund betragtes historien om de tyske flygtninge generelt som et mørkt kapitel i danmarkshistorien.

Det nævnte Hans Hedtoft dog intet om i sin nytårstale året efter – i 1949 – da de sidste tyskere nu endelig skulle vende hjem.

»Om 14 dage rejser de sidste tyske flygtninge fra Danmark, og vi bliver en tyngende byrde kvit,« sagde han.

Hedtofts partifælle, statsminister H.C. Hansen, var mere imødekommende over for flygtninge i 1957. Denne gang var "skurken" Sovjetunionen, som i 1956 havde knust det folkelige oprør i Ungarn og rullet kampvogne ind i Budapests gader. Mange tusinder ungarere og sovjetiske soldater blev dræbt i kampene, og en strøm af flygtninge blev sendt ud i Europa. 

»Vi har iblandt os tusind ungarere, skyllet op på vore kyster af en ond skæbne. Også til dem er mit nytårsønske rettet. Måtte der ud af deres ulykke vokse et dog i nogen måde glædeligt nytår også for dem,« sagde H.C. Hansen.

Op gennem 60'erne var flygtningetemaet fraværende i skiftende statsministres nytårstaler. Først i 1973 – året efter at Danmark var trådt ind i EF – tog den socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen emnet op igen:

»Der har i 1972 været mange træk i udviklingen, som vækker uro og bekymring: Den stadige krise i Mellemøsten. Flykapringer mange steder i verden – vi vil ikke mindst huske tragedien i München (massakren på israelske OL-atleter ved OL, red.). De enorme flygtningeproblemer, som vi senest har set under krigen i Bangladesh. Irland, hvor borgerkrigen stadig ulmer. Og Vietnam. Også her fortsætter de umenneskelige lidelser,« sagde den i dag 93-årige Anker Jørgensen.

Socialdemokraten Anker Jørgensen genintroducerede flygtningebegrebet i sin nytårstale i 1973. På det tidspunkt havde flygtninge ikke været nævnt direkte i to årtier. Billedet stammer fra 1987.

Samme Anker begræd i 1979 de mange tragiske menneskeskæbner, som var sendt på flugt af krigen mellem sorte og hvide i det daværende Rhodesia – den tidligere britiske koloni, som i dag er blevet til Zambia og Zimbabwe. Året forinden havde han selv besøgt en flygtningelejr i nabolandet, det uafhængige Zambia.

Vi springer frem til midt-80'erne.

Manden i Statsministeriet hed nu Poul Schlüter (K), og Den Kolde Krig var stadig stivfrossen, selvom Mikhail Gorbatjov prædikede glasnost bag jerntæppet.

I sin nytårtale fra 1. januar 1986 langede Poul Schlüter kraftigt ud efter stormagten Sovjetunionen, som han anklagede for at have skabt »verdens største flygtningeproblem«. Seks år tidligere havde Sovjet invaderet Afghanistan. Hvad der skulle have været et hurtigt militærindgreb for at bevare landet under kommunistisk ledelse endte som næsten et årtis skæbnesvanger og nedslidende belastning for det i forvejen skrantende USSR.

Den konservative Poul Schlüter var Danmarks længstsiddende statsminister siden Anden Verdenskrig. Hans skiftende regeringer styrede landet fra 1982 til 1993. Dette billede er fra 1985.

»I disse dage er det seks år siden sovjetiske tropper invaderede dette fredelige land,« sagde Schlüter i sin nytårstale i 1986.

»Siden da har de dræbt hundredetusinder med en ufattelig og hensynsløs brutalitet. Intet anstændigt menneske ville kunne hævde den parodi af en undskyldning, at det skete af hensyn til Sovjets egen sikkerhed. Samtidig har man skabt verdens største flygtningeproblem med fire millioner fordrevne mennesker,« tordnede Schlüter og opfordrede Gorbatjov til at trække sine styrker ud.

Også 1990'erne var dog præget af voldsomme flygtningestrømme. Selvom årtiet markerede en ny epoke efter murens fald og kommunismens kollaps var krig og konflikt på ingen måde sunket i grus som Sovjetunionen.

Poul Nyrup Rasmussen blev statsminister i 1993, og han kom til at lede landet under en af datidens største flygtningekriser i Europa, nemlig krigene i Jugoslavien, hvor næsten halvdelen af Bosniens daværende befolkning blev drevet på flugt. Over 21.000 bosniske flygtninge kom til Danmark i 1992-1996 ifølge Indenrigsministeriets tal. Læg dertil at tusindvis af kurdere og andre befolkningsgrupper var flygtet fra Saddam Husseins rædsler og Golfkrigen i Irak i begyndelsen af årtiet.

Poul Nyrup Rasmussen nåede at holde otte nytårstaler som statsminister op gennem 1990'erne og begyndelsen af 00'erne. Billedet her er taget på kontoret i Statsministeriet i 1998.

Ikke overraskende tog Nyrup derfor flygtningetemaet op i flere af sine nytårstaler som statsminister. Nok mest markant i 1995, hvor han advarede danskerne mod at møde mennesker på flugt med en kold skulder:

»Vi er kun fem millioner mennesker i Danmark. Jeg forstår godt, at mange er bekymrede og utrygge for Danmarks fremtid i en verden, præget af flygtningestrømme. Vi har jo – trods alt – så meget at værne om og så meget at miste.«

»Men vi har både værdier og styrke til at klare den udfordring. Og tænk, hvis det nu var os selv. Vi skal yde vores. Det er vores pligt som mennesker i et humant samfund at yde den støtte, vi kan. Gør vi ikke det, har kynismen sejret. Diskussionen må ikke strande på, om der i Danmark er plads til at bosætte nødstedte flygtningefamilier,« sagde Nyrup.

Hans tale sluttede med en direkte appel til befolkningen:

»Den måde, hvorpå vi behandler folk, der har brug for hjælp, folk i nød, er prøven på vor menneskelighed. Den prøve skal og vil vi bestå. Danmark er stort nok til det. Vore værdier og vort demokrati har styrken. Skal vi ikke vælge det som udgangspunkt? Godt nytår.«

Anders Fogh Rasmussen talte ikke om flygtninge i sine nytårstaler, men fokuserede til gengæld en del på integration og indvandring, som også var store debatemner op gennem 00'erne. Billedet her er fra hans nytårstale i 2004.

Efter Nyrups afgang som statsminister i 2001 fulgte 14 år, hvor ordet flygtning slet ikke blev nævnt, når landets statsminister talte direkte til befolkningen 1. januar.

Anders Fogh Rasmussen tog ikke ordet i sind mund i de otte nytårstaler, som han nåede at holde, før han forlod statsministerposten for at blive NATO's generalsekretær. Han talte dog ofte om indvandring, integration og asylansøgere. For eksempel i 2003 hvor han med tilfredshed fortalte om VK-regeringens asylstramninger:

»Vi har strammet udlændingeloven. Og det virker. I løbet af 2002 er antallet af asylsøgere mere end halveret, og tendensen er den samme for ansøgninger om familiesammenføring. Det faldende antal asylsøgere og familiesammenføringer giver luft til at gøre mere for at sikre arbejde og uddannelse til de indvandrere, som allerede er her,« sagde Fogh.

Emnet flygtninge var også fraværende i statsminister Lars Løkke Rasmussens to nytårstaler i hans første regeringsperiode fra 2009 til 2011 og i Helle Thorning-Schmidts første tre taler, 2012, 2013 og 2014.

Men i 2015 skete der noget.

1. januar 2015 holdt Helle Thorning-Schmidt (S) sin sidste nytårstale som statsminister. Hun talte blandt andet om, at flygtninge skulle i nyttejob.

Her holdt Thorning en nytårstale med et eftertrykkeligt flygtningefokus – ikke mindst på grund af, at krigen i Syrien havde været medvirkende til, at antallet af asylansøgere var steget markant i Danmark i det forgangne år.

Thorning understregede, at Danmark skulle tage ordentligt imod flygtninge, men:

»Vi skal også kunne følge med. Derfor strammer vi mulighederne for familiesammenføring. Og derfor strammer vi reglerne for asyl. Det er første gang i 12 år, at det sker,« sagde Thorning.

Nu skulle der stilles krav til flygtninge. Kom de til Danmark skulle de arbejde - og hvis de ikke kunne finde et almindeligt job, måtte de sendes ud i såkaldte nyttejob, hvor de for eksempel kunne rydde op på strandene.

»Så mange som muligt skal i gang på en arbejdsplads. Og andre kan tage fat på nogle af de opgaver, som vi også skal have klaret. Der er strande, hvor der skal ryddes op. Der er daginstitutioner, hvor sandkassen eller gyngen skal repareres,« sagde Thorning.

2015-talen fra Thorning var den mest flygtningefokuserede nytårstale nogensinde.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.