Socialdemokraterne stemte blankt til »minusvækst«

I månedsvis har Socialdemokraterne tordnet imod regeringens planer om at barbere én procent af kommunernes budgetter – det såkaldte omprioriteringsbidrag, som er en del af budgetloven for kommunernes økonomi.

Forslaget vil medføre »minusvækst« og forringelser af den »nære velfærd«, har S-kritikken lydt og for nylig lancerede partiet endda en større kampagne, der skulle udstille Dansk Folkeparti for at støtte milliardbesparelserne.

Men da loven i dag blev endeligt vedtaget i Folketinget stemte Socialdemokraterne ikke imod. De stemte blankt.

Hvorfor? Det har vi spurgt finansordfører Benny Engelbrecht (S) om:

»Vi har ikke noget imod at have en budgetlov. Det er sådan set noget, vi selv har indført. Problemet med loven er, at regeringen vil tvinge kommunerne til at spare 2,4 mia. kr. om året fra 2017 til 2019,« svarer han.

Hvorfor stemmer I så ikke imod?

»Det gør vi ikke, fordi vi som sagt ikke har noget imod princippet om en budgetlov, så kommunerne kan planlægge deres økonomi,« siger Benny Engelbrecht og nævner, at Socialdemokraterne forsøgte at få loven ændret, så kommunerne ikke skulle spare den ene procent om året.

»Hvis vi havde fået det igennem, havde vi jo stemt for loven i dag. Men den valgte Dansk Folkeparti at blokere for. Og derfor er den naturlige konsekvens, at vi undlader at stemme,« siger han.

Hvorfor er det den naturlige konsekvens? I har jo kørt store kampagner imod omprioriteringsbidraget og virkelig kritiseret det.

»Som sagt har vi ikke noget imod selve princippet om en budgetlov. Det er ændringerne af loven, som vi er imod - at regeringen gennemfører minusvækst i kommunerne.«

Tror du det står helt klart for den almindelige vælger, hvorfor I stemmer blankt til noget, som I virkelig har kritiseret hårdt?

»Ja, det tror jeg. Jeg tror udmærket, at danskerne kan se, at vi lige præcis ikke støtter forslaget om at gennemføre minusvækst, men at vi bakker op om at have budgetlove. Det bør være helt logisk og sund fornuft for enhver, der har fulgt med i debatten,« siger Benny Engelbrecht.

De Radikale stemte ligesom Socialdemokraterne blankt. Ifølge næstformand Sofie Carsten Nielsen (R) fordi loven er udtryk for »blind, centralistisk omprioritering.«

Enhedslisten, Alternativet og SF tog imidlertid skridtet fuldt ud og stemte »nej« til budgetloven, som dog alligevel blev vedtaget af regeringens blå flertal.

Finansordfører Pelle Dragsted fra Enhedslisten havde gerne set, at Socialdemokraterne og De Radikale stod samlet med venstrefløjen og sagde klart nej. Det havde sendt et stærkere signal til regeringen, mener han.

»Men når det det er sagt, så er jeg da glad for, at S ikke direkte støttede loven. De er med til at sende et signal om, at vi ikke går ind for omprioriteringsbidraget og at vi forhåbentlig kan få det fejet at bordet ved først kommende lejlighed, hvis flertallet i Folketinget skulle skifte,« siger Pelle Dragsted.

For nylig kørte Socialdemokraterne en større, koordineret kampagne på sociale medier, for at få DF-politikere til at støtte rød bloks ændringsforslag om at skrotte omprioriteringsbidraget.

Et eksempel fra kampagnen så således ud:

I dag blev også finansloven for næste år endeligt vedtaget i Folketinget, og dermed blev der sat punktum for de seneste ugers noget kaotiske forløb.

For finansloven stemte Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale, Liberal Alliance og De Konservative.

Imod stemte Alternativet og Enhedslisten stemte for. SF stemte blankt.