V-folketingskandidat vælger at gå til Alternativet

Kåre Traberg Smidt vælger Alternativet på grund af Venstres udlændingepolitik.

Artiklens øverste billede
Kåre Traberg Smidt stiller op for Venstre i Københavns Storkreds.

Venstre mister en af sine interne kritikere. Kåre Traberg Smidt, der indtil nu har været folketingskandidat i København, melder sig ud af partiet, som han har været medlem af siden teenageårene.

Venstres udlændingepolitik har han i de seneste år udtalt sig stærkt kritisk om, og det er også netop integrationsminister Inger Støjbergs (V) seneste udspil til stramninger på området, der er blevet dråben for Kåre Traberg Smidt.

Det skriver han i en kronik i Politiken søndag, og i en pressemeddelelse sent lørdag aften skriver han, at "Visionerne og anstændigheden har forladt partiet, og det tager jeg nu konsekvensen af".

- Det Venstre, jeg er opflasket med, eksisterer ikke mere. Den humanliberale tese om frihed under ansvar, og hvor vi skal samle alle op, hvis de er i nød, harmonerer ikke med den førte politik, forklarer Kåre Traberg Smidt i pressemeddelelsen.

Det er primært den lange række af stramninger på flygtningeområdet, der får Kåre Traberg Smidt til at forlade partiet.

Men også den stærk kritiseret offentlighedslov, der begrænser journalisters og borgeres adgang til at kontrollere myndighederne og dermed bryder med basale frihedsrettigheder, er med til at få bægeret til at flyde over, forklarer han.

Til Politiken siger han, at den seneste udlændingepakke både juridisk og moralsk skriger det til himlen.

- Det er konventionsbrud, det er et grundlovsbrud, og det er et skred i forhold til helt basale værdier lige fra dommerkendelser til måden, som vi modtager flygtninge på, siger han til avisen.

Ikke nok med, at Kåre Traberg Smidt siger farvel til sit parti. Han melder sig også ind i Alternativet.

- Alternativet og jeg deler grundværdier inden for de områder, jeg brænder for. At passe bedre på miljøet, jordens ressourcer, og ja, basale frihedsrettigheder, siger Kåre Traberg Smidt.

Alternativet byder ham velkommen.

- Vi favner bredt. Det er det, der er så fantastisk, siger Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist til Politiken.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.