Hvad stemmer vi om? Bliv klar til 3. december på tre minutter

Torsdag den 3. december skal danskerne til folkeafstemning. I stemmeboksene på skoler og i sportshaller over hele landet vil vælgere få udleveret denne stemmeseddel:

Men hvad dækker den formulering over? Hvad er det egentlig, vi skal stemme ja eller nej til? Her er en kort forklaring:

Danmark har siden 1993 haft et retsforbehold, som betyder, at vi har stået uden for EU’s retlige og indre anliggender. Inden længe overgår EU's politisamarbejde, Europol, fra at være et såkaldt mellemstatsligt samarbejde til at være et overstatsligt samarbejde. I sig selv blot en teknikalitet. Hvis ikke det da ikke var for vores retsforbehold. For når Europol overgår til at blive et overstatsligt samarbejde, kan Danmark med det nuværende retsforbehold ikke længere være en del af Europol og dermed vil dansk politi ikke kunne udveksle og trække på oplysninger fra andre Europol-lande i arbejdet med at bekæmpe kriminalitet.

Derfor gik Socialdemokraterne, Venstre, SF, Radikale og Konservative sammen om at udforme en model, der kunne sikre, at Danmark kan forblive i Europol. Ja-partiernes forslag er at omdanne det nuværende retsforbehold til en såkaldt tilvalgsordning, som foruden Europol skal sikre at Danmark kan forblive i EU's samarbejde mellem landenes anklagemyndigheder, Eurojust, et kommende system for registrering af flypassagerer og meget andet. Det er det forslag, vi skal stemme om 3. december.

I alt drejer det sig om 22 såkaldte retsakter, som ja-partierne ønsker, at Danmark tilslutter sig. Du kan få læse mere om hver enkelt retsakt i denne artikel.

En række retsakter – blandt andet om EU’s fælles asyl- og indvandringspolitik – er til gengæld ikke en del af aftalen, og de retsakter tilslutter Danmark sig altså ikke, selvom det skulle ende med et ja 3. december.

Både Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU anbefaler at stemme nej til aftalen. Deres hovedargument er, at et ja kan betyde en glidebane, hvor et flertal i Folketinget fremover vil kunne tilslutte sig flere retsakter uden at spørge befolkningen først.

Dansk Folkeparti frygter især, at et flertal bestående af de EU-positive partier engang i fremtiden vil beslutte sig for at tilvælge retsakter, der handler om asylpolitik og dermed overlade bestemmelsen over dansk politik på området til EU.

Det argument forsøger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og S-formand Mette Frederiksen dog at neutralisere ved at garantere, at skulle man engang i fremtiden ønske, at Danmark tilslutter sig fælles europæisk asylpolitik, så vil det kræve endnu en folkeafstemning. Den garanti giver Dansk Folkeparti dog ikke meget for.

Dansk Folkeparti ønsker imidlertid også, at Danmark skal forblive med at være en del af Europol-samarbejdet, og derfor foreslår partiet, at vi efter et nej 3. december skal forhandle en såkaldt parallelaftale igennem på området, således at vi stadig er en del af Europol. Med både jurister, og ja-politikere som justitsminister Søren Pind (V) og Lars Løkke Rasmussen, har sået tvivl om det argument. Der er nemlig ingen garanti for, at det kan lykkes at forhandle en parallelaftale på plads med de øvrige EU-lande. Og det vil i al fald tage lang tid.

Meningsmålinger spår lige nu tæt løb mellem ja- og nej-siden. Og målingerne viser samtidig, at mange stadig er i tvivl.