Eksperter om folkeafstemning: Usikre meningsmålinger, men det hælder til et ja

Der er kun godt to uger til at danskerne skal stemme om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, og meningsmålingsinstitutterne kan ikke blive helt enige om, hvorvidt det står til at blive et ja eller et nej 3. december.

En række meningsmålings-eksperter fra Københavns Universitet har nu lavet et vægtet gennemsnit af de mange målinger, forskellige medier i øjeblikket bringer. Et gennemsnit, der lige nu spår et lille ja-flertal.

»Vores model viser nu et ja-forspring på 5-6 procentpoint, men det er efter en periode på halvanden måned, hvor det har ligget fuldstændig lige,« siger Asmus Leth Olsen, assistant professor ved Institut for Statskundskab.

Så sent som i dag har Voxmeter præsenteret en meningsmåling, som viser et lille ja-forspring. Andre har på det seneste vist at flertallet tippede den anden vej. Ifølge Asmus Leth Olsen er der markant usikkerhed ved de mange meningsmålinger af flere grunde:

»De her skal tages med større forbehold end målingerne ved folketingsvalget. Vi kan se, at der er meget variation i målingerne, simpelthen fordi der i modsætning til folketingsvalgene ikke er en standard-måde at spørge på. Ved et folketingsvalg spørger alle institutterne på den samme måde, og svarkategorierne er givet. Her ser vi, at spørgsmålsformuleringerne varierer enormt, og det betyder et mere usikkert og rodet billede,« forklarer han og uddyber:

»Og så har vi samtidig de her ’ved ikke’-procenter på 35-40, som også er en stor faktor.«

Én ting tør Asmus Leth Olsen dog godt konkludere mere håndfast:

»Hvis du kigger længere tilbage, har der været en bevægelse. I foråret, og lige efter valgdatoen blev offentliggjort, var ja-siden foran med omkring 20 procentpoint. Men der sker et eller andet i september – og man kan spørge sig selv, om det ikke har noget at gøre med flygtningekrisen. Det er svært at sige. Man kan i hvert fald konstatere, at der fra halvanden måned siden og indtil for nyligt har været mange tætte målinger.«

Venstre-regeringen, Socialdemokraterne, SF, Radikale, Konservative og Alternativet anbefaler et ja ved afstemningen 3. december, mens Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU anbefaler et nej.

Og skal nej-siden trække sig sejrrigt ud af folkeafstemningen, kan det meget vel vise sig at blive afgørende, at mange danskere kommer ned og stemmer.

»Jeg vil normalt vurdere, at det vil kræve en høj valgdeltagelse, for at det kan blive et nej. Man kan se, at det er blevet et ja i tidligere folkeafstemninger med lav valgdeltagelse - for eksempel med patentdomsstolen sidste år. Nogle af de vælgergrupper, som både Dansk Folkeparti og de andre nej-partier har fat i, har nogle baggrundskarakteristika, der gør det mindre sandsynligt, at de deltager. Så der ligger en opgave for nej-partierne her,« siger Asmus Leth Olsen.