For og imod: Skal private firmaer overtage politiets opgaver?

Skal private firmaer overtage en række af de opgaver, som politiet løser i dag, for at frigøre ressourcer i den pressede politistyrke?

- Ja, hvorfor ikke, lyder det nærmest indlysende svar fra vagt- og sikkerhedsbranchen, som allerede har flere konkrete forslag på tegnebrættet.

- Nej, bestemt ikke, lyder den kontante afvisning til gengæld fra Politiforbundet, som er alvorligt bekymret for, at retssikkerheden vil lide skade, hvis politiopgaver udliciteres.

Debatten er blevet aktuel på grund af de politiske forhandlinger om politiets fremtidige økonomi. Her er eksempelvis Liberal Alliance interesseret i at lade private aktører udføre visse politiopgaver.

Bekymringerne over privatiseringen er ubegrundede, mener Kim Heuschkel, som er formand for Vagt og Sikkerhedsindustrien.

»Det er vigtigt for os at sige, at vi slet ikke er ude på at overtage egentlige myndighedsopgaver fra politiet - vi skal ikke udøve fysisk magt, og vi skal ikke til at være bevæbnede,« understreger Kim Heuschkel.

»Tværtimod mener vi, at vi kan hjælpe det hårdt pressede politi med at frigøre ressourcer på nogle områder, hvor en betjent i virkeligheden er overkvalificeret til opgaven,« tilføjer han.

Konkret peger han på, at Vagt og Sikkerhedsindustriens medlemmer sagtens kan bemande politiets hastighedskontroller, de såkaldte ATK-vogne.

Transport af fanger, tyvekoster eller politibiler på værksted er andre områder, som vagtbranchen står klar til at overtage, hvis de får lov.

»Det er opgaver, hvor vi så at sige kører taxakørsel for politiet. Fangetransporter kræver selvfølgelig en grunduddannelse og at man er i stand til at håndtere eventuelle konflikter, men det er der gode erfaringer med fra England, hvor vores kolleger har gjort det i en årrække,« siger Kim Heuschkel, der ikke lægger skjul på, at han har en interesse i at få skabt flere job til sine medlemmer i vagt- og sikkerhedsbranchen.

Desuden vil vagt og sikkerhedsbranchen kunne hjælpe politiet med ekstra mandskab til for eksempel at overvåge større begivenheder såsom fodboldkampe eller udføre vagt- og tryghedsopgaver i for eksempel storcentre, mener brancheformanden.

I Politiforbundet er man imidlertid alvorligt bekymret for udliciteringstanken. Ifølge forbundsformand Claus Oxfeldt er sagen nemlig langt fra sort/hvid og det, som kan lyde som tilforladelige udliciteringsopaver, har faktisk flere retssikkerhedsmæssige faldgruber.

Tag for eksempel ATK-fartkontrollerne:

- For det første skal ATK-folkene have direkte adgang til politiets registre, for at kunne slå op om en bil er efterlyst eller meldt stjålet, forklarer Oxfeldt.

- For det andet skal billederne af fartsyndere kunne bruges i en eventuel retssag, så det er vigtigt, at de lever op til alle krav.

- Og for det tredje kan bilister blive aggressive, hvis de bliver blitzet. Ifølge Claus Oxfeldt er der eksempler på at betjente ligefrem er blevet overfaldet i ATK-bilerne. Det er altså mulighed for, at ATK-folkene skal kunne foretage anholdelser, påpeger han.

Også hvad angår politiets transportopgaver advarer Claus Oxfeldt mod udlicitering:

»Når man udfører de opgaver for eksempel at flytte tyvekoster, så kommer man i besiddelse af en lang række følsomme og fortrolige oplysninger. Ønsker man virkelig den slags opgaver løst af et privat firma med øknomiske interesser på spil?« spørger Claus Oxfeldt.

Han tilføjer, at politiet er gået åbent ind i diskussionen om få mere administrativt kontorpersonale ind i politiet, som eksempelvis kan renskrive rapporter, men når det kommer til private firmaer trækker han grænsen.

»For mig er der en verden til forskel på, om man er ansat i organisationen dansk politi, eller om man er en privat aktør, som har en økonomisk interesse. Jeg vil opfordre politikerne til at tænke sig rigtig, rigtig godt om, inden de begynder at privatisere politiet,« siger Claus Oxfeldt.

Fredag fortsætter de politiske forhandlinger om politiets fremtid blandt de tilbageværende partier Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative, Socialdemokraterne og De Radikale.

SF, Enhedslisten og Alternativet forlod forhandlingerne 26. oktober, da de ikke kunne acceptere regeringens krav om, at spare 500 mio. kr. på ungdomsuddannelserne for at få råd til at styrke politiet.

Dansk Folkeparti vil »under ingen omstændigheder« privatisere politiet, lød det fra retsordfører Peter Skaarup, da DF ankom til forhandlingerne i Finansministeriet.

»Det monopol som politiet har på at håndhæve lov og orden skal politiet stadig have,« sagde han, men åbnede dog samtidig for at lade andre end politifolk udføre kontorarbejde i politiet.

Hvad mener du? Skal private firmaer hjælpe med at løse nogle af politiets opgaver?