Støjberg klar med endnu en udlændingestramning
Også udlændinge, der allerede er i Danmark, skal modtage den omstridte lavere integrationsydelse. »Helt ret og rimeligt,« siger udlændingeministeren.
Regeringen er nu klar med et forslag, der udvider antallet af personer, som skal modtage den nye lavere integrationsydelse, så ydelsen ikke kun gælder nytilkomne udlændinge, men også udlændinge, der allerede er i Danmark.
Det fortæller udlændingeminister Inger Støjberg (V), som tirsdag eftermiddag præsenterer forslaget til stramningen på det første forhandlingsmøde med de øvrige partier om den udlændingepolitiske del af finansloven.
»Jeg mener, at det er helt ret og rimeligt, at man skal have været i Danmark i en længere periode, før man har ret til at modtage de samme ydelser som mennesker, der har opholdt sig et helt liv i Danmark og bidraget til samfundet,« siger Inger Støjberg.
»Det bliver sådan i fremtiden, at personer, der har været i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år, får halveret deres ydelser. Og det gør de af flere årsager. For det første mener jeg, at det er et meget stærkt incitament til at komme i arbejde. Og efter min mening er det at have et arbejde en af de vigtigste veje til integration i Danmark. Derudover er det vigtigt at forbedre danskkundskaberne for de mennesker, der har opholdt sig i Danmark i en række år, og det betyder, at de også får mulighed for at opfylde en sprogbonus,« siger hun med henvisning til det tillæg på 1.500 kr. månedligt, som udlændinge, der består den såkaldte danskprøve 2 eller anden prøve på tilsvarende eller højere niveau, kan modtage.
Som noget af det første efter valget vedtog det nye borgerlige flertal at indføre integrationsydelsen for udlændinge, der ankom til Danmark efter 1. september i år, med det formål at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark.
Allerede i forbindelse med sommerens aftale fastslog de borgerlige partier, at integrationsydelsen »på sigt« også skulle omfatte udlændinge, der allerede er i Danmark, men som ikke opfylder opholdskravet. Det er den hensigtserklæring, Støjberg nu konkretiserer.
Integrationsydelsen er lavere end kontanthjælp og skal gives til personer, der ikke har opholdt sig i Danmark i mindst syv af de seneste otte år. Under sommerens behandling blev lovforslaget mødt med hård kritik fra en række organisationer, herunder FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, og Røde Kors.
Der er »ingen tvivl om«, at integrationsydelsen strider imod FN’s flygtningekonvention, har lektor Morten Ejrnæs fra Aalborg Universitet tidligere vurderet overfor Jyllands-Posten.
Udlændingeministeren afviser endnu engang kritikken fra bekymrede eksperter og organisationer.
»Meningen er slet ikke, at man skal være på integrationsydelsen, meningen er, at man skal ud på arbejdsmarkedet. Og jeg mener, at det her er et virkelig godt redskab til at få flere ud på arbejdsmarkedet. Det er ikke en høj ydelse, så man kommer ikke til at leve i sus og dus. Det er jeg fuldstændig klar over, men det er heller ikke meningen. Meningen er, at man skal bidrage.«
Ifølge Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan lovforslaget fremsættes i januar og få virkning fra 1. juli 2016. Lovændringen vil ifølge ministeriet betyde en besparelse på 138 millioner i 2016 og 177 millioner i 2017.
I 2016 vil i alt 22.200 personer modtage integrationsydelsen – stigende til 38.100 i 2017, vurderer ministeriet.