Regeringens integrationsydelse er vedtaget
Et splittet folketing har onsdag vedtaget regeringens integrationsydelse.
Efter halvanden times heftig debat er regeringens nye integrationsydelse onsdag blevet vedtaget. 56 stemte for og 50 imod, da Folketinget stemte om ydelsen, der skal gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark.
Spørger man det borgerlige flertal, er der tale om en nødvendig opstramning af asylpolitikken, mens særligt Alternativet, SF, De Radikale og Enhedslisten kalder det en både "trist" og "sørgelig dag".
”Jeg synes, det er en trist dag. Og jeg synes faktisk, det er misvisende - en form for falsk markedsføring - at kalde det en integrationsydelse, for resultatet vil unægtelig blive det stik modsatte,” lød det bl.a. fra Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.
Også De Radikales integrationsordfører og tidligere uddannelsesminister, Sofie Carsten Nielsen, fremførte under debatten, at det efter hendes mening er en "hån" at kalde det en integrationsydelse, og hos Alternativet mener udlændingeordfører Ulla Sandbæk, at stramningerne vil skabe mere fattigdom.
Samme toner lød fra SF:
”Jeg har tidligere kaldt det en eksklusionsydelse, og det mener jeg virkelig, det er. Først og fremmest vil lovforslaget skabe mere fattigdom,” sagde SFs integrationsordfører, Jakob Mark.
Integrationsydelsen er lavere end kontanthjælp og skal gives til personer, der ikke har opholdt sig i Danmark i mindst syv af de seneste otte år. Formålet er at få færre flygtninge til Danmark, men hvor stor en effekt forringelserne vil have på ansøgertallet, er det ikke til at sige.
Under behandlingen af lovforslaget er det blevet mødt med stor kritik fra en række organisationer, herunder FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, og Røde Kors for at være konventionsstridig. Det er imidlertid blevet afvist af både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
Og onsdag gentog integrationsministeren, at hun er overbevist om, at den nye ydelse vil gøre det mindre attraktivt for flygtninge at søge asyl i Danmark - og ikke mindst, at stramningerne vil få flere i arbejde.
”Vi er nødt til at bremse op for den massive tilstrømning af flygtninge, der kommer til Danmark,” sagde Inger Støjberg.
Blandt fortalerne for stramningerne er Dansk Folkepartis integrations- og udlændingeordfører, Martin Henriksen, der dog gerne ser, at regeringen går videre og foretager et et generelt serviceeftersyn af asylområdet:
"Vi ser gerne, at reglerne også kommer til at gælde for de mennesker, der kom til landet og fik en opholdstilladelse under den tidligere regering. Fordi vi synes, det er rimeligt, at de også bliver ramt af lovforslaget.”
Flertallet bag lovforslaget består af Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance, og det træder i kraft 1. september i år.