Nu haster det med at få indsamlet de sidste vælgererklæringer for Nationalpartiet
Hvis allerede indsamlede vælgererklæringer ikke skal blive ugyldige, har Nationalpartiet travlt, erkender partiformand. Efter valget er det blevet sværere at få folk til at indsende, siger han.
Nationalpartiet nåede som bekendt ikke at få indsamlet og afleveret de påkrævede godt 20.000 vælgererklæringer inden valget i juni og var derfor ikke at finde på danskernes stemmesedler. Men det betyder ikke, at partiet har opgivet drømmen om en plads i Folketinget, for arbejdet med at indsamle underskrifter fortsætter.
Men nu nærmer en ny deadline sig: For vælgererklæringer er kun gyldige i 18 måneder, og da Nationalpartiet begyndte deres indsamling i oktober sidste år, har partiet kun et halvt år tilbage til at få de resterende erklæringer i hus, inden de ældste af slagsen bliver ugyldige.
»Vi gik i luften den 14. oktober sidste år, så det er præcis et år siden. Dermed vil de første vælgererklæringer udløbe i april 2016 – og flere vil udløbe, som tiden går. Det begynder at haste,« siger Kashif Ahmad, der er formand for Nationalpartiet.
Han oplever, at indsamlingen er blevet sværere efter valget.
»Efter valget er det stilnet lidt af med at få de godkendte vælgererklæringer retur. Nogle tænker nok 'nå, det var det', andre glemmer det måske,« siger han og forklarer, at partiet har godt 14.000 godkendte vælgererklæringer indsamlet – og således mangler godt 6.000 flere inden april.
Ifølge Kashif Ahmad har mere end 31.000 personer dog skrevet under på en af partiets vælgererklæringer. Men grundet en lang procedure, hvor erklæringen skal forbi kommunen og sendes tilbage til underskriveren, som derefter skal sende den til partiet, er blot 14.000 altså kommet retur som godkendte.
»Man må bare erkende, at det er en proces, der er meget besværlig. Mange forsvinder, det tager tid, og folk får ikke sat det frimærke på og sendt tilbage," siger han.
»Det frustrerende er, at man kan sidde og kigge på et tal, 14.000, og så vide, at folks bevidsthed omkring det at skulle sende deres vælgererklæring retur, er forduftet efter valget. Det går bare for langsomt. Men vi er fortrøstningsfulde i forhold til, at vi kan blive synlige i den kommende tid i forbindelse med debatter og temaer, og som får folk til at tænke; 'når ja, det skal vi også huske.' Vi klør på for at få de sidste i hus, uanset om det bliver på kort eller langt sigt.«
Indenrigsministeriet har længe arbejdet på en digital løsning, hvor borgere kunne gennemføre hele underskrifts-processen ved brug af NemID. Men den løsning er igen og igen blevet forsinket, og det ærgrer Kashif Ahmad.
»Jeg fik en mail for et par måneder siden om, at online-løsningen var forsinket op til et halvt år yderligere. Jeg har hørt, at det ikke er noget, vi skal regne med kommer lige med det samme. Og det er det, der kommer til at problematisere det her for os. For hvis vi nu kunne aflevere de 14.000 som godkendte, og at vi så kun manglede 6.000, som vi kunne samle ved at folk loggede ind med NemID, så ville vi kunne nå det hurtigt,« siger han og fortsætter:
»Uanset hvad arbejder vi på at skulle nå de 20.000 med dem, vi har liggende. For det ville være dumt at sige, nu dropper vi det og venter på den digitale løsning, når vi kun mangler den sidste fjerdedel.«
Samtidig fortæller Kashif Ahmad, at han og resten af partiet – der blandt andet tæller den kendte digter Yahya Hassan – har blikket rettet mod kommunalvalget i november 2017.
»Vi arbejder på at få opbygget en lokal forankring i forhold til kommunalvalget i 2017. Her vil vi kunne stå på stemmesedlerne som Nationalpartiet, selvom vi ikke skulle være opstillingsberettiget til Folketinget. I København har vi vores hovedbase. Så har vi Aarhus, hvor Yahya er placeret. Og Hvidovre, hvor jeg sidder i byrådet. Så på den måde har vi noget at arbejde med.«
Social- og Indenrigsministeriet oplyser på sin hjemmeside, at det er »for tidligt at give sikre datoer for idriftsættelsen« af systemet med digitale vælgererklæringer, og at man heller ikke kan garantere, at systemet er taget i brug inden næste folketingsvalg.
»Det er statsministeren, der udskriver folketingsvalg, og datoen for valget er derfor ikke kendt. Der foreligger heller ikke endnu en nøjagtig idriftsættelsesdato for digitale vælgererklæringer. Det kan derfor ikke siges noget om løsningens idriftsættelsestidspunkt i forhold til næste folketingsvalg,« fremgår det af hjemmesiden.