Regeringen indgår bred aftale om skrappere krav for statsborgerskab

Vejen til et rødbedefarvet, dansk pas bliver nu endnu længere for håbefulde ansøgere.

Det er hovedkonklusionen, efter at udlændingeminister Inger Støjberg (V) mandag har indgået en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative om at stille større krav til personer, der ansøger om dansk statsborgerskab.

Blandt andet skal sprogkravene skærpes, så ansøgere som udgangspunkt skal bestå danskprøve 3 i stedet for den lettere danskprøve 2.

Derudover er Socialdemokraterne gået med til at afskaffe den statsborgerskabsprøve, som de selv indførte sammen med Enhedslisten, SF og De Radikale i 2013 og erstatte den med en sværere indfødsretsprøve, hvor ansøgerne skal testes i deres kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Den nye prøve kommer til at bestå af 40 spørgsmål, hvoraf 32 skal besvares korrekt, mens den nuværende prøve består af 30 spørgsmål, hvoraf 22 skal bevares korrekt.

Også kravet om en ren straffeattest bliver nu skærpet. Hvis man har begået kriminalitet, skal der i dag afhængigt af straffen gå tre til 20 år, før man kan søge om statsborgerskab. Den tidsramme bliver nu øget med 50 procent.

Desuden får personer med psykiske lidelser såsom posttraumatisk stress syndrom (PTSD) sværere ved at blive danske statsborgere.

I dag er det sådan, at de kan få dispensation fra kravene til danskkundskaber og en bestået statsborgerskabsprøve, hvis de har en lægeerklæring om deres psykiske lidelse.

Det skal ikke længere være nok. I stedet skal det kræve en erklæring fra en speciallæge i psykiatri eller en anden person med lægefaglig baggrund baseret på en forudgående psykiatrisk udredning af ansøgeren, for at få slækket på kravene.

Når man er dansk statsborger - eller har dansk indfødsret, som det også kaldes - har man lov til at stemme og opstille ved valg, og man kan som udgangspunkt ikke blive udvist af landet.

Inger Støjberg er tilfreds med aftalen. Hun understreger, at det er noget helt specielt at blive dansk statsborger:

»Derfor skal vi også stille kravene derefter. Det betyder, at man for eksempel ikke skal have dansk statsborgerskab, hvis man har begået kriminalitet, ikke kan forsørge sig selv og ikke kan sproget,« siger hun.

Socialdemokraternes indfødsretsordfører Astrid Krag er også glad for aftalen med de borgerlige partier, selvom vennerne i rød blok valgte at forlade forhandlingerne udnervejs. Astrid Krag beskriver de nye regler som »bedre« og mere fornuftige end de nuværende regler, der ellers blev indført af hendes eget parti og venstrefløjen under den tidligere SR-regering.

»Der er for mange, der har fået statsborgerskab, som ikke kan dansk,« begrunder Astrid Krag blandt andet.

Ud over striben af stramninger er aftaleparterne enige om, at undersøge, om dansksindede sydslesvigere skal have lettere ved at blive danske statsborgere.

Aftalen træder i kraft 15. oktober.