Kan du komme igennem sprogprøven for at blive dansker?
Vil man være dansk statsborger, skal man ifølge regeringen bestå den sværere prøve i dansk tre. Men hvor vanskelig er den egentlig? Se hele prøven, der sidste gang handlede om alt fra mandebarsel til kørselsafgifter.
Regeringen vil gøre det sværere at blive dansk statsborger og har derfor foreslået at hæve sprogkravet, så man fremover skal bestå en prøve i det, der kaldes Dansk 3.
Prøven består af tre skriftlige delprøver samt en mundtlig prøve og afholdes to gange årligt på landets sprogcentre. Det skete senest i maj.
Jyllands-Posten bringer her hele eksamensprøven Dansk 3 fra maj, så du kan få en fornemmelse af, hvad det vil kræve at blive statsborger i Danmark, hvis regeringen får vedtaget sit forslag.
I den første skriftlige delprøve handler det om at læse en lang brochure om ungdomsuddannelser og derefter svare på 15 spørgsmål, om det man har læst. Man har 25 minutter til nå det.
Dokumentation: Skriftlig prøve - 1. del
I anden delprøve har man 65 minutter til at læse to nyhedsartikler om ligestilling i hjemmet og svare på syv spørgsmål om teksten. Man skal også nå at indsætte otte manglende ord i en tekst om kørselsafgifter.
Dokumentation: Skriftlig prøve - 2. del
I tredje delprøve har man 2,5 timer til at forfatte en e-mail til en ven i Spanien. Den skal bl.a. indeholde gode råd om steder, der er værd at besøge i Danmark, ligesom der skal svares på andre spørgsmål. Bagefter skal man med minimum 200 ord formulere fordele og ulemper ved tvungen barsel til mænd – ELLER skrive om tilfredshed og teamarbejde på en arbejdsplads. Kun i denne sidste skriftlige delprøve må man bruge ordbøger som hjælpemiddel.
Dokumentation: Skriftlig prøve - 3. del
I linket herunder kan du tjekke, om du har svaret rigtigt på de to første delprøver. Den tredje delprøve skal bedømmes og vurderes af en censor og eksaminator.
Dokumentation: Skriftlig prøve - svarark
Til sidst venter en mundtlig prøve. Her skal man først præsentere et emne, man har forberedt sig på. Dernæst følger eksaminator og censor op med spørgsmål. Det varer i alt fem minutter.
Bagefter skal man trække et af tre billeder, der skal danne baggrund for en samtale på fem minutter med eksaminator og censor. Eksaminator stiller under samtalen en række obligatoriske spørgsmål, som der skal svares på. Det kan f.eks. være om offentlige ydelser, hvor ansøgeren sammenhængende og argumenterende bl.a. skal svare på følgende spørgsmål:
»I Danmark betaler det offentlige for mange serviceydelser til borgerne, for eksempel offentlig sygesikring, gratis uddannelse, kontanthjælp og folkepension. Hvilke fordele og ulemper mener du, der kan være ved det?«
I linket herunder kan du se, hvilke billeder man kan trække, og hvilke spørgsmål som vil blive stillet af eksaminator.